Magnetbånd fundet i en glemt container i Udenrigsministeriets kælder kan udvikle sig til enorm skandale

Glem alt om Rigsretssagen mod Inger Støjberg. Det, der i øjeblikket foregår i Retten på Frederiksberg, retslokale nr. 3, kan vise sig at være langt større.

Her er den såkaldte Tibet-kommission ved at oprulle en sag ikke kun om mulige grundlovsstridige beslutninger hos embedsmænd i politi, efterretningsvæsen og udenrigsministeriet, men også om deres vidneforklaringer i den nedsatte undersøgelseskommission, der ikke synes at stemme med nye skriftlige oplysninger.

Spørgsmålet rejser sig nemlig for alvor nu.

Kan Tibetkommissionen i to omgange og gennem seks år være ført bag lyset under afhøringer af embedsmænd? Selv om de var indskærpet vidnepligt og skulle sige sandheden.

Som altid skal man på forhånd passe på med håndfaste konklusioner om hvem, der vidste hvad og hvornår.

Men lige nu er et forklaringsproblem et mildt ord for, hvad der sandsynligvis venter en række tidligere topembedsmænd i maj og juni måned, når de skal gennem krydsforhør i Kommissionen. For nogles vedkommende er det endda tredje gang, de skal forklare sig.

Første undersøgelse pegede på mellemledere

Oprindeligt var Tibet-kommissionen nedsat for at undersøge, hvorfor politiet i strid mod grundloven under et kinesisk præsidentbesøg i 2012 tog Tibetflag fra demonstranter og skærmede dem, så præsidenten ikke kunne se dem.

Kommissionen placerede i 2017 ansvaret hos to operative ledere hos Københavns Politi.

Men nu fortæller nye oplysninger en anden historie og noget, der ligner et årelangt mønster under kinesiske besøg. Noget, som ingen af de afhørte embedsmænd fortalte om, da de blev afhørt dengang.

Tibetkommissionen med formand, landsdommer Tuk Bagger, i spidsen, har derfor nu udvidet de planlagte afhøringer med næsten en måned.

En forlængelse især udløst af en mailkorrespondance mellem to embedsmænd i udenrigsministeriet.

Næsten tolv år gammel og midt under forberedelsen af det stort anlagte COP15-klimatopmøde i København i december 2009. Altså tre år før præsidentbesøget i 2012. Indholdet i de opsigtsvækkende mails vender vi tilbage til. Men først lidt om baggrunden:

Historisk begivenhed i Danmark

Klimatopmødet var den største politiske begivenhed nogensinde i Danmark.

Med deltagelse af den amerikanske præsident, Barack Obama, og alle de andre af verdens topledere. Og af kineserne, der som verdens mest folkerige nation og økonomisk stormagt var helt afgørende for et vellykket resultat.

Hvis kineserne da ikke blev fornærmede og rejste hjem, så klimatopmødet brød sammen i fiasko.

Kineserne kunne ikke lide diplomatiske overraskelser. Nummeret på deres hotelværelser måtte ikke indeholde tallet 4. Det bragte uheld. Men værst af alt. De måtte ikke blive konfronteret med kinakritiske demonstrationer. Så ”tabte de ansigt” og værdighed.

Nervøsitet i Udenrigsministeriet

Nervøsiteten i Udenrigsministeriet på Asiatisk Plads på Christianshavn var næppe blevet mindre af en indberetning fra den danske ambassade i Kinas hovedstad, Beijing.

Her advarede den næstkommanderende, Christian Brix Møller, inden COP15 kollegerne i København om, at den kinesiske følsomhed, ”havde potentiale til at ødelægge mødet”:

”Fra kinesisk side vil man vide, at demonstrationer ikke kan forbydes/forhindres qua det danske politiske system. Men man vil forvente, at man fra dansk side har FULD efterretning om mulige demonstrationer, således, at den kinesiske delegation ikke konfronteres med demonstrationer”.

Så der er nok at være bestyrtet over, da udenrigsministeriets centerchef, Sus Ulbæk, og chefen for ministeriets Asienkontor, Martin Bille Hermann, opdager, at den stærkt antikinesiske, religiøse bevægelse, Falun Gong har fået politiets tilladelse til at demonstrere lige uden for Bella Centret, hvor klimatopmødet finder sted.

Her mailer Martin Bille Hermann til Sus Ulbæk om Falun Gong-demonstrationens placering: ”Det er meget centralt og bestemt ikke noget, vi er vilde med”.

Det er hendes mail, der nu er Tibetkommissionens hidtil tungeste bevis:

”Fint – men vi plejer at aftale med politiet, at FG (Falun Gong, red.) og Tibetanerne står steder, hvor den kinesiske delegation ikke kommer. Det kan enten ske ved at korteger altid kører en anden vej, eller at demonstrationer flyttes”.

Det er Susan Ulbæks ord ”plejer at aftale”, der nu indgår i sagen som et bevis med ny DNA-teknologi i en kriminalsag.

Problematisk mailkorrespondance

Hidtil gennem snart to hundrede afhøringer i kommissionen har det næsten enslydende svar ellers været:

Jo, vi kendte godt de kinesiske holdninger til demonstranter, men hver gang har de fået at vide, at vi i Danmark har ytringsfrihed- og demonstrationsfrihed, så de måtte finde sig at se demonstranter. Hvis demonstrationerne er blevet flyttet, har det derfor været på grund af sikkerhedsmæssige overvejelser.

Mailkorrespondancen tyder altså på noget andet. Og så blev den nærmest taget med tang. Fundet i en glemt container i en kælder i Udenrigsministeriet med gamle magnetbånd, der havde samlet ministeriets ældre mailkorrespondancer dengang på backup-filer.

Tibetkommissionen er kun lige gået i gang med at gennemtrawle magnetbåndene og mailkorrespondancen mellem de to embedsmænd i 2009, der er så nyopdaget, at den først blev kendt få dage før afhøringen af Sus Ulbæk torsdag 8. april.

Oprindeligt var det nemlig op til ministeriet selv at fremsende relevant materiale til kommissionen og her var denne og andre nyopdagede mails ikke med.

Hus forbi

Under afhøringen torsdag efter påske meldte Sus Ulbæk hus forbi. Hun kunne ikke huske de opsigtsvækkende mails, demonstrationen eller bekymringen. Heller ikke, da kommissionens udspørger, advokat Jakob Lund Poulsen, spurgte til, hvad hun mente med ”plejer at aftale”.

”Det ved jeg ikke. Det må være en forståelse, jeg har fået”, svarede Sus Ulbæk.

Meget tyder dog på, at plejer var mere reglen end undtagelsen. Kommissionen har fundet et notat fra Asienkontoret syv år tidligere under et andet kineserbesøg i 2002. Her omtaler den daværende chef et ”konstruktivt” samarbejde mellem Udenrigsministeriet, politiet og den kinesiske ambassade, så den kinesiske delegation ikke bliver ”generet” af demonstrationer.

Tidligere politifolk har ligeledes forklaret, at det med deres ord var ”en uskreven regel”, at kineserne ikke måtte se demonstranter. Måske helt tilbage fra 1995.

Alt det kunne Sus Ulbæk ikke forklare. Det var ikke hendes kontor, der planlagde logistik, besøg og sikkerhed. Kontakten til politiet lå hos Udenrigsministeriets protokol.

Hvad Martin Bille Hermann kan forklare om sin mail, får vi måske mere at vide om den 10. juni, når han igen bliver afhørt. Den var ikke en del af afhøringen af ham tidligere på året.

Men uskrevne regler og udenrigsministeriets aftaler med politiet giver sandsynligvis kommissionen en større forståelse af, hvad der skete, da Tibet-sagen for alvor eksploderede under besøget af den kinesiske præsident Hu Jintao i København i juni 2012.

Det var her Tibetflag blev taget fra demonstranter og politiet kørte fire store mandskabsvogne ind foran demonstranterne lige inden, præsidenten kørte forbi. Skærmede dem, som det hedder, så han ikke kunne se dem.

Politi fik ansvaret

Den oprindelige Tibetkommission fandt det som tidligere nævnt grundlovsstridigt og gav to operationelle ledere i Københavns Politi ansvaret for den ulovlige ordre og senere forkerte oplysninger til Folketinget. Hovedbeviset dengang var politiets operationsbefaling i junidagene, der netop talte om at konfiskere flag og ikke mindst skærme demonstranter. Et skriftligt bevis, der først blev fundet tre år senere og som førte til, at daværende justitsminister Søren Pind nedsatte den første Tibetkommission.

I sin beretning fra december 2017 kunne kommissionen kun tale om, at udenrigsministeriet og Politiets Efterretningstjeneste havde skabt ”en stemning” af, at intet måtte gå galt. Siden kom så oplysningerne om, at kommissionen ikke havde fået alt skriftligt materiale fra myndighederne og vidneudsagn om tidligere praksis, som førte til, at Tibetkommissionen blev nedsat på ny.

Fra januar i år er der så under afhøringerne bygget på af nye oplysninger. Kommissionen har således fundet en mail fra den daværende departementschef i Udenrigsministeriet, Claus Grube. To dage før præsidentbesøget mailer han således til sine nærmeste medarbejdere: ”Ingen ansigtstab”.

På kommissionens første afhøringsdag i januar forklarede han dog, at ”ingen ansigtstab” var møntet på hans egne medarbejdere og ikke kineserne. Ingen af de afhørte modtagere har dog forstået det som andet end kineserne.

Hemmelige PET-agenter i retten for tredje gang

Samtidig har Politiets Efterretningstjeneste tilsyneladende spillet en større rolle end hidtil antaget.

Kommissionen har fundet en række mødereferater fra PET’s såkaldte tirsdagsmøder i hovedkvarteret i Buddinge, hvor Københavns Politi også deltog. Her står det direkte, at demonstranter ikke må være synlige: ”FOKUS (med stort i referatet, red.) på at der helst ikke må være demonstrationer mod kineserne ”synligt” ift. besøget fra præsidenten”.

Centrale PET-folk i denne sammenhæng med dæknavnene KF0764 og KF0765 havde i juni 2012 kontakten til kineserne om den sikkerhedsmæssige afvikling af besøget.

Men trods mødereferaterne har de afvist kendskab til politiets ulovlige fremfærd dengang. De skal begge senere afhøres i Kommissionen for tredje gang.

Alligevel er kommissionen måske blevet klogere på sammenhængen mellem ministerium, politi og efterretningsvæsen.

De to PET-agenters overordnede chef, KF0796, har nemlig fortalt, hvordan han i slutningen af maj kom for sent til det første planlægningsmøde hos Københavns Politi.

Han kom nemlig direkte fra en samtale i Udenrigsministeriets protokol. Her havde han fået at vide, at man risikerede, kineserne rejste hjem, hvis de ”tabte ansigt” ved at se demonstranter og så var dansk eksport for milliarder i fare.

En advarsel han tog med til mødet på Politigården: ”Det var ikke sikkerhedsmæssigt og derfor atypisk, så derfor blev det bragt videre”, forklarede KF0796.

Trawler stadig magnetbånd igennem

PET-lederen har forklaret, at mødet var med Protokollens viceprotokolchef Anette Lassen. Hun har dog tidligere afvist at have givet PET og politi instrukser.

”Det kan vi slet ikke”, erklærede hun under den seneste afhøring i januar. Annette Lassen har ligeledes afvist at have læst politiets operationsbefalinger, der ellers flere gange er mailet i kopi til ministeriet. Det opfattede hun som rutinemæssige mails af orienterende karakter uden for hendes ansvarsområde.

Hun skal nu afhøres igen for tredje gang den 10. juni. Formentlig også om Sus Ulbæks opfattelse af, ”at vi plejer at aftale” med politiet.

Næste dag, den 11. juni, genafhøres Friis Arne Petersen. Han var ambassadør i Beijing under præsidentbesøget i 2012 og advarede i gentagne indberetninger om konsekvenserne, hvis præsidenten tabte ansigt. Han har dog afvist dermed at have lagt op til grundlovsstridige indgreb mod demonstranter. Friis Arne Petersen var direktør i Udenrigsministeriet i årene 1997-2005. Også han skal afhøres for tredje gang.

Tibetkommissionen er endnu ikke færdige med at gennemtrawle de gendannede magnetbånd for nye oplysninger. Finder kommissionen nyt, vil det givet være hovedfokus under afhøringerne på Frederiksberg hver torsdag og fredag de kommende måneder.

Hvis kommissionen derefter mener at være ført bag lyset, skal der nedsættes en ny kommission for at vurdere, om der kan placeres et ansvar for brud på sandhedspligten.

Det ved vi mere om, når kommissionen afleverer sin beretning til efteråret.