Politik

Enhedslisten med ”drastisk” udspil: Landbrugsarealer på størrelse med Fyn og Bornholm skal være græs, skov og vild natur

Hans Engell kalder udspillet for Mai Villadsens ilddåb som politisk ordfører i Enhedslisten: - Hun har ikke gjort det nemt for sig selv.

Men partierne venter på regeringens udspil til en klimahandlingsplan for landbruget, byder Enhedslisten ind med et – med egne ord – drastisk forslag.

Frem mod 2030 vil partiet omlægge over en femtedel af det danske landbrugsareal til skov, vild natur, græsarealer og energiafgrøder. Det svarer til 508.000 hektar, et område større end Fyn og Bornholm tilsammen.

- Vi står jo ikke bare i en omfattende klimakrise. Vi står også i en stor naturkrise. Der er behov for noget ekstraordinært, siger Mai Villadsen, klimaordfører og politisk ordfører i Enhedslisten, til TV 2.

Først er fokus på den mest klimabelastende jord

I første omgang vil Enhedslisten fokusere på lavbundsjorder, der udgør omkring 170.000 hektar. Over 100.000 hektar skal være taget ud af drift i 2025 og i 2030 skal det gælde omkring 135.000.

Hvad er lavbundsjord?

Lavbundsjord er en type jord, der belaster klimaet meget.

Det er arealer i landbruget, som før har været våde områder, hvor mange planter og organisk materiale har optaget store mængder kulstof. Når landmænd så dræner de områder for at dyrke dem, frigives kulstoffet. Derfor kan man kraftigt reducere udledningen af C02, hvis man oversvømmer områderne igen.

Lavbundsjord fylder knap 7 procent af Danmarks samlede dyrkede landbrugsareal. Alligevel står dyrkningen af denne type jord for over halvdelen af landbrugets C02-udledning og udleder omkring 5,7 mio. ton CO2 om året.

Hvis alle lavbundsjorder i Danmark blev vådlagt og taget ud af landbrugsproduktionen, ville de samlede danske drivhusgasudledninger falde med op mod 4,1 mio. ton CO2 om året.

Kilder: Klimarådet og Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug ved Aarhus Universitet.

Mai Villadsen fortæller, at Enhedslisten har lyttet til både Landbrug og Fødevarer og Danmarks Naturfredningsforening, som begge foreslår, at den særligt klimabelastende jord er det første, der tages ud af Danmarks landbrugsproduktion.

- Hvis ikke vi får sat turbo på udtagningen af landbrugsjorder, er det næsten umuligt at nå målsætningen om at reducere vores CO2-udledning med 70 procent i 2030, siger Mai Villadsen.

Planen kræver selvfølgelig, at landmændene, der sidder på netop disse typer jord, bliver støttet økonomisk i omstillingen, understreger Mai Villadsen.

- Og det er vi klar til, siger hun.

Omlægning af lavbundsjord er kun en begyndelse. Også helt almindelig landbrugsjord får en rolle i Enhedslistens planer.

- Vi skal helt generelt sørge for, at landbruget bliver grønnere og fylder mindre, siger hun.

Landbrug udgør over 60 procent af Danmarks samlede areal.

Lyn-analyse

Det er et meget opsigtsvækkende og vidtgående udspil fra Enhedslisten, og det presser regeringen frem mod nogle forhandlinger, der ser ud til at blive enormt hårde.
Vi ser ind i en kommende politisk periode, hvor forhandlingerne om klima på landbrugsområdet kan blive det største og sværeste for regeringen af komme i mål med. Og hvordan de får bundet en sløjfe og lavet en aftale, så alle er glade, er meget svær at se.
Samtidig er det her jo Mai Villadsens ilddåb, efter hun blev politisk leder for partiet. Og med sådan et udspil har hun jo ikke ligefrem gjort det nemmere for sig selv.

Omstillingsparate landmænd belønnes

I seneste finanslov blev der afsat 200 millioner kroner årligt frem til 2029 til at tage lavbundsjorder ud af landbrugsproduktionen.

Enhedslisten vil øge landmændenes interesse for rent faktisk at få del i de penge.

Derfor vil de lave en såkaldt auktionsordning, hvor landmænd kan byde på, hvordan de kan omlægge deres jord mest klimavenligt til færrest mulige penge. En form for konkurrence landmændene imellem, hvor vinderne får støtte.

- Med regeringens nuværende støttemodel får man udtaget meget lidt jord for pengene. En auktionsmodel vil presse priserne på jorderne ned, og dermed bliver effekten markant større, siger Mai Villadsen.

Derudover vil Enhedslisten have ændret landbrugsstøtten, så landmænd, der vil være med i den grønne omstilling og omlægge deres jord i en bæredygtig retning, skal have ekstra støtte.

I samme ombæring vil partiet bruge det maksimalt tilladte beløb af landbrugsstøtten på den post, der - simpelt forklaret - kan bruges på grønne tiltag. I Danmark bruger vi omkring syv procent på den front, selvom det er tilladt at bruge 15, siger Mai Villadsen.

- Derudover er der en landbrugsreform i EU på vej, der gør, at landene må bruge en langt større del på grønne tiltag. Det rum vil Enhedslisten udnytte til fulde.

- Vi håber, vi kan gå frivillighedens vej

Der har allerede eksisteret en ordning siden 2015, hvor landmænd har kunnet ansøge om støtte til at omlægge deres lavbundsjorder. Og den ordning har indtil videre ”haft meget lille effekt”, vurderer klimarådet i sin analyse fra november.

Kun 1200 ud af de 170.000 hektar lavbundsjord er blevet taget ud af produktion.

Er det ikke et tegn på, at landmændene ikke er interesseret i at omlægge deres jord? Også selvom de kompenseres økonomisk?

- Jo, måske. Det kan også tyde på, at modellerne i dag ikke er tilstrækkelige. Men vi må følge udviklingen, og så kan det være, vi i sidste ende skal indføre en CO2-afgift på de mest klimabelastende jorde, hvis landmændene ikke vil være med, siger Mai Villadsen.

- Men vi håber, vi kan gå frivillighedens vej.

Vil landmændene miste deres job?

Hvis landbrugsjord skal omlægges til skov, mere urørt natur og flere græsarealer, kunne en nærliggende tanke måske være, at der er en del landmænd, der mister deres arbejde. At Danmark mister arbejdspladser.

Men ifølge Mai Villadsen vil en bæredygtig omstilling kunne skabe beskæftigelse.

Hun henviser til, at der eksempelvis er arbejdspladser i skovproduktion eller i at have dyr, der græsser.

- Vi kan også gå efter at blive verdensmestre i det plantebaserede landbrug, som jo kræver mange hænder. I køledisken kan man jo allerede se det ene spændende planteprodukt efter det andet dukke op, siger hun.

Men det er vel svært at undgå, at nogle landmænd vil miste deres arbejde?

- Det er ikke vores sigte, at danske landmænd skal miste deres jobs. Men vi har et landbrug, der er en af de største CO2-udledere i vores land, og det bliver vi nødt til at gøre noget ved, siger Mai Villadsen.

Den politiske ordfører erkender selv, at forslaget om at omlægge hele 20 procent af den danske landbrugsproduktion kan få svære kår i Folketinget.

- Vi håber, at partierne er med på, at der skal ske noget drastisk for at løse både klima- og naturkrisen. Men jeg kan allerede høre på både Venstre og regeringen, at det bliver nogle udfordrende forhandlinger.