Politik

Planen om at hente børn uden mødre i Syrien er skudt ned på forhånd - men Kofod skifter ikke kurs

Kurderne har allerede afvist at adskille børn og mødre i lejre, mødrene vil ikke afgive deres børn, og juridiske eksperter tvivler på lovligheden.

Regeringen vil fortsat undersøge, om det er muligt at hente børn med dansk tilknytning fra fangelejre i Syrien uden deres mødre, selv om det ser ud til at være dødsdømt på forhånd.

Det bekræfter udenrigsminister Jeppe Kofod (S) torsdag.

- Nu skal vi give taskforcen ro til at lave det arbejde, vi har bedt om, og som der er bred opbakning til i Folketinget, siger han.

Lige før påske indgik regeringen og et bredt flertal i Folketinget en politisk aftale om, at en taskforce inden 15. maj skal undersøge, om det er muligt at hente børnene til Danmark uden deres mødre og i så fald hvordan.

Kurderne og mødrene afviser

Meldingen fra Kofod kommer, efter det kurdiske selvstyre, der kontrollerer lejrene, har meldt klart ud, at børn og mødre ikke vil blive adskilt.

- Vi har besluttet, at vi ikke adskiller børnene fra mødrene. Det sker kun i humanitære og særlige tilfælde, og det kræver morens tilladelse, sagde Badran Jayakurd, der er vicepræsident i det kurdiske selvstyre i Syrien, til TV 2 i slutningen af marts.

Flere af mødrene har også udtalt i forskellige danske medier, at de ikke vil afgive deres børn, ligesom flere juridiske eksperter har vurderet, at en adskillelse kan stride imod menneskeretslige forpligtelser.

Tror nogen på, at det kan lade sig gøre?

Jeppe Kofod, taskforcen ser jo allerede ud til at lide skibbrud. Den kurdiske vicepræsident vil ikke give tilladelse til, at man blot kan tage børnene. Hvad skal den taskforce egentlig lave den næste måned, når det ikke ser ud til at være en farbar vej at hente børnene uden mødrene?

- Nu har vi nedsat en taskforce i en bred forståelse af en række partier, som har et fælles ønske om at se på, hvordan vi kan hjælpe de danske børn i Syrien uden at få deres forældre til Danmark. Og det arbejde går vi i gang med.

Men det virker ikke til, at nogen tror på, at det kan lade sig gøre?

- Af respekt for taskforcens arbejde og afdækning af de problemstillinger, der er, er det vigtigt at lade det arbejde pågå, og så vender vi tilbage med politiske konsultationer med partierne i aftalen for at se på, hvad løsningen kan være.

Hvis taskforcen når frem til, at det ikke er muligt at hente børnene uden deres forældre, vil regeringen så se mere positivt på også at tage forældrene til Danmark?

- Nu lader vi taskforcen løse den opgave, den har fået - nemlig at afsøge, hvordan man kan hjælpe børn uden deres forældre. Det arbejde er sat i værk, og det kommer vi til, når arbejdet ligger færdig, siger udenrigsministeren.

Regeringen i kovending - kritiseres for syltekrukke

Indtil kort før påske havde regeringen længe afvist at hente både kvinder og børn med dansk tilknytning i fangelejre i Syrien til Danmark, men efter flere ugers massivt pres åbnede regeringen for at hente børnene hjem fra lejrene.

Det resulterede i første omgang i den politiske aftale om taskforcen, der skal undersøge mulighederne og komme med konkrete modeller for, hvordan det kan foregå. Venstre, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance bakker op om aftalen.

Enhedslisten er ikke med i aftalen og kalder den en "syltekrukke", hvor regeringen køber sig tid, som børnene i lejrene ikke har. Enhedslisten tvivler på, at det er muligt at hente børnene uden forældrene.

Ifølge Udenrigsministeriet er der i alt 19 børn "af – eller knyttet til – danske eller tidligere danske statsborgere", som befinder sig i lejrene al-Hol og al-Roj i det nordøstlige Syrien.

Børnene er i alderen 1-14 år. Derudover er der seks mødre, hvoraf tre er danske statsborgere, mens tre andre har fået frataget deres danske statsborgerskab administrativt som følge af en lov indført i slutningen af 2019.