Politik

Støjberg vil forbyde omskæring af drengebørn, der er ældre end otte dage

Inger Støjberg vil med et nyt forbud mod omskæring af ældre børn tilgodese jøderne, som hun mener Danmark har en historisk forpligtelse over for.

Debatten omkring omskæring af drengebørn har flere gange skabt splittelse i Folketinget.

Nu melder løsgænger Inger Støjberg sig ind i den følsomme debat med et kronikindlæg i Berlingske, hvor hun foreslår at forbyde omskæring af drengebørn, som er mere end otte dage gamle

Dermed tilgodeser hun jødernes tradition, som foreskriver, at drengebørn skal omskæres på ottendedagen.

- Det handler om at give jøderne mulighed for at udleve deres religion. Efter krigstiden gav vi de danske jøder vores ord på, at de i fremtiden skal kunne leve i Danmark, og det er en lovning, som jeg mener er meget vigtig at stå ved, siger Inger Støjberg til TV 2 mandag.

Hvis hendes forslag bliver stemt igennem, vil Danmark blive det første land i verden til at indføre et forbud.

Fornuftig beslutning set med sundhedsfaglige briller

Tidligere diskussioner omkring et forbud mod omskæring har hæftet sig ved især to spørgsmål.

Bør den ældgamle tradition, der særligt bliver praktiseret i jødedommen og islam, forbydes af hensyn til barnets fysiske og psykiske tarv? Eller vil et forbud indskrænke religionsfriheden i Danmark?

Inger Støjberg understreger, at hun reelt set er imod omskæring, da hun ikke mener, at man skal lave livsforandrende ændringer på raske børn, men i stedet vente til de bliver 18 år.

Efter længere tids overvejelse er hun dog kommet frem til, at et forbud vil stride imod hendes kærlighed til de danske jøder.

Men hun mener samtidig, at et loft på otte dage fra fødsel til omskæring er en fornuftig beslutning set med sundhedsfaglige briller.

- Jo før du gør det, jo bedre, siger den tidligere udlændinge- og integrationsminister med henvisning til, at WHO i en rapport fra 2010 fastslår, at komplikationer optræder mindre hyppigt blandt nyfødte og børn under et år.

En aktindsigt, som TV 2 har fået i omskæringssager fra 2015 og frem til oktober i 2020, viser, at der er blevet registreret 212 sager under 'følger efter omskæring'.

Netop risikoen for, at der kan opstå komplikationer ved at skære i raske børn har fået flere af partierne i Folketinget til at melde ud, at de støtter et forbud. Det drejer sig om Alternativet, Enhedslisten, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti.

Sætter jødernes traditioner over muslimernes

I praksis betyder Inger Støjbergs forslag, at mange muslimer bliver nødt til at ændre deres omskæringsritual, som typisk finder sted inden syvårsalderen - og i nogle tilfælde kort før puberteten.

Hun erkender også, at hun dermed sætter jødernes traditioner over muslimernes.

- Jøderne har altid levet i fredelig sameksistens med resten af danskerne. De har aldrig stillet særkrav eller krævet, at det danske danske samfund skal indordne sig jødedommen, siger løsgængeren og fortsætter:

- Men man må også bare sige, at hvis man ser på terrorisme eller bare på dagligdagskrav, er der alt for mange muslimer, som i min optik ikke kan finde ud af at indordne sig det danske samfund.

Men er der ikke tale om forskelsbehandling?

- Nej, det mener jeg ikke, der er. Der er ingen tvivl om, at forslaget tilgodeser jøderne, men det har jeg også et klart ønske om. Det springende punkt er, om man forhindrer muslimerne i at udleve deres traditioner, og det gør man ikke.

Så det her forslag bunder ikke i et anspændt forhold til muslimerne fra din side?

- Nej, det bunder i et ønske om at leve op til vores historiske forpligtelse til jøderne. Og i virkeligheden er der jo ikke noget, der forhindrer muslimerne i at omskære deres drengebørn.

Ikke nødvendigvis i strid med grundloven

Professor i forfatningsret ved Københavns Universitet, Jens Elo Rytter, siger til Berlingske, at Inger Støjbergs forslag ligner ”et klassisk eksempel på skjult religionsdiskrimination”.

Men ifølge professor emeritus i forfatningsret ved Aarhus Universitet, Jørgen Albæk Jensen, står og falder Inger Støjbergs forslag med, hvorvidt der kan fremføres saglige argumenter for forskelsbehandling.

Jeg mener, det her forslag går til grænsen

Inger Støjberg, løsgænger i Folketinget

I dette tilfælde, om der er lægefaglige argumenter for, at omskæringen skal foretages indenfor otte dage efter fødslen.

- Hvis der ikke er nogen sundhedsfaglig begrundelse for at undgå omskæring efter otte dage, så skyder Inger Støjberg sig selv i foden, for så er der ikke noget argument, siger Jørgen Albæk Jensen til TV 2.

Derimod mener han ikke, at et egentlig forbud mod omskæring af drenge i Danmark er i strid med grundloven. Og selv hvis det viser sig at være i strid med menneskerettighedskonventionerne, kan det stadig godt være lovligt i Danmark. Politikerne kan nemlig lave en lov, som rækker ud over menneskerettighedskonventionerne på det specifikke område.

Selv mener Inger Støjberg ikke, at hendes forslag er et brud på grundloven.

- Det er på kanten, men der er jo også forskel på, om noget går til grænsen, eller om det går over grænsen. Jeg mener, det her forslag går til grænsen, siger hun.