Politik

Fremtid eller forbandelse? Mineprojektet på Kvanefjeldet kan afgøre det grønlandske valg

På Kvanefjeldet findes én af verdens største forekomster af vigtige jordarter - men også radioaktive stoffer, der gør udvindingen problematisk.

En onsdag i slutningen af januar får to grønlandske mænd en idé, som de selv synes er sjov.

De er på vej ud for at spise frokost i Narsaq i det sydlige Grønland. På vejen ind mod byen kommer de to kollegaer forbi ét af de steder, hvor udsigten til Kvanefjeldet er allerbedst. Det er her på toppen af fjeldet, der er planer om at åbne en omstridt mine.

Mens den søvnige by suser forbi i sidespejlene, starter de to mænd en livevideo på Facebook. Her fantaserer de om, at fårene på fjeldet kan blive til omvandrende bomber, hvis de spiser uranstøvet fra minen. Alt sammen ment som skæg og ballade.

- Vi var meget uforsigtige med vores ordvalg, og de røg bare ud, siger den ene af mændene til det grønlandske medie KNR.

Men politiet kan ikke se det morsomme i videoen. Især fordi de to mænd laver sjov med, at fårebomberne skal placeres under stolene, når der skal være borgermøde om mineprojektet i byens forsamlingshus.

To timer efter videoen er lagt på Facebook, bliver de to mænd anholdt og sigtet for trusler.

https://datawrapper.dwcdn.net/GvuKe/1/

Borgermødet i Narsaq blev afviklet som planlagt, men kampen om Kvanefjeldet er langtfra slut. Fjeldet har været et helt centralt tema i den seks uger lange valgkamp, og på valgdagen spiller mineprojektet stadig en central rolle.

Flere partier er nemlig gået til valg på, at de vil stoppe eller udskyde minedriften.

Dilemmaet på fjeldet

Kvanefjeldet driver ikke kun en kile ned mellem de politiske partier. Det splitter også befolkningen i Grønland og er på alles læber i valgkampen.

Nogle mener, at minedrift midt i den uspolerede natur vil være en miljøkatastrofe. Andre at fjeldets rigdomme er et skridt på vejen mod økonomisk selvstændighed.

Fjeldet indeholder én af verdens største forekomster af sjældne jordarter. Metallerne er værdifulde og bruges i teknologi som computere og mobiltelefoner. Og så er de eftertragtede, fordi mineralerne i jorden er essentielle, når der skal fremstilles vindmøller og elbiler til at drive den grønne omstilling.

Kvanefjeldet

Kvanefjeldet ligger ca. 7 kilometer udenfor byen Narsaq.

Greenland Minerals anslår, at 15-20 procent af verdens behov for sjældne jordarter findes i Kvanefjeldet.

Projektet på Kvanefjeldet forventes at skabe over 700 arbejdspladser og bidrage med godt 1,5 milliarder kroner om året i de 37 år, minen vil være i drift.

Men for at få fat i de sjældne jordarter er det også nødvendigt til at udvinde uran fra minen, fordi råstofferne findes i det samme mineral. Og dét gør projektet kontroversielt.

Mange indbyggere i Narsaq er nervøse for, at minearbejdet vil sende radioaktivt støv i området, der vil forurene drikkevandet og ødelægge fåreholdet, landbruget og turismen.

Frygter at miste livsgrundlaget

Én af dem, der er bange for at udsigterne til en mine på toppen af Kvanefjeldet, er Elna Jensen. Hun bor sammen med sin kæreste, Henrik Knudsen, og deres tre børn midt i den rå og barske natur på en gård i bygden Tillissit.

Her mellem høje fjelde og dybe fjorde lever familien som anden generation af fåreavlere. De er bange for, at de ikke kan leve det liv, de gør i dag, hvis minen åbner på toppen af Kvanefjeldet godt 30 kilometer væk.

- Vores får græsser næsten helt oppe på fjeldet om sommeren, så det er tæt på, siger Elna Jensen.

Vinden kommer tit fra nord på fåreholdergården. Når den er kraftig nok, er hun nervøs for, at minestøvet vil blæse direkte ned på fåreholdergården.

- Man kan ikke have miner og landbrug ved siden af hinanden. De siger godt nok, at de kan holde styr på støvet, men jeg tror ikke på det. Det blæser meget her, og vejret kan ændre sig på sekunder, siger hun.

Elna Jensen frygter, at minedriften kan gå ud over familiens fårehold.

Derfor vil det påvirke familien og fåreavlen, hvis der gives tilladelse til minedrift. I værste fald kan de blive tvunget til at flytte væk fra gården.

- Der er allerede folk, der skriver til os, at de ikke længere vil købe lammekød fra Sydgrønland, hvis minen åbner. De er bange for, at kødet bliver radioaktivt, og den risiko vil de ikke løbe.

Eksperter: Mine vil have lille miljøpåvirkning

Det er det australske selskab Greenland Minerals, der har licens til at lave prøveboringer på Kvanefjeldet. Siden 2007 har firmaet investeret over 300 millioner kroner i planlægning af minen, og der er også lavet omfattende undersøgelser af projektets påvirkning af miljø og mennesker.

Her konkluderer en række uafhængige forskere, at projektet med stor sandsynlighed kan gennemføres uden omfattende miljøkonsekvenser. Eksperterne anbefaler samtidig, at der laves yderligere undersøgelser i området, inden der gives grønt lys til minedriften.

Den vurdering beroliger ikke skeptikerne i Narsaq.

Den grønlandske minedirektør forstår godt de lokale bekymringer. Ifølge ham er det afgørende, at mineprojektet bliver gennemført på miljømæssig forsvarlig måde:

- Vi har udarbejdet meget omfattende miljøstudier igennem ti år i tæt dialog med miljømyndighederne og deres videnskabelige rådgivere. Vi mener, vi har dokumenteret, at det her kan gøres bæredygtigt, siger Jørn Skov Nielsen.

- Vi fattes penge

De seneste årtier har været hårde for Narsaq. Byen har kæmpet med fraflytning og mangel på jobs. I 2013 lukkede Royal Greenland rejefabrikken på havnen. Siden da har fremtiden set dyster ud for de knap 1300 indbyggere for foden af Kvanefjeldet.

Grønland går til valg

Der er omkring 41.000 stemmeberettigede vælgere på Grønland. De skal udpege 31 medlemmer af landstinget, Inatsisartut. Syv partier stiller op til valget, og der er i alt 189 kandidater.

Tilhængerne af minen ser den derfor som en redning for byen. For hvis den åbner, vil den vil den skabe håb og muligheder for de unge og give Narsaq en ny start med arbejdspladser og skatteindtægter.

Det perspektiv appellerer selvstyreformanden for finanserne, Vittus Qujaukitsoq, vælgerne til at huske på valgdagen:

- Det er meget privilegerede mennesker, der siger nej til det vækstpotentiale, som Kvanefjeldsprojektet præsenterer. Det er uansvarligt at sige nej til nye økonomiske muligheder, når landet fattes penge, siger han.

Er drømmen blevet til mareridt?

Råstofudvinding har været en hovedpine for skiftende grønlandske regeringer, siden landet fik selvstyre i 2009.

Dengang så fremtiden ellers lys ud. Klimaforandringerne får isen til at smelte hurtigere, og det åbner nye muligheder for at hive værdifulde mineraler og olie op af undergrunden. De indtægter skulle på sigt erstatte det årlige danske bloktilskud på knap fire milliarder kroner.

Men grønlænderne er vågnet brat op fra drømmen om at leve af råstofferne. Flere mineprojekter er faldet til jorden igen og er lukket efter få år, fordi priserne på metaller faldt, og investorerne blev væk.

Og da en række forskere skrev rapporten ’Til gavn for Grønland’, rykkede drømmen om økonomisk selvstændighed endnu længere væk.

- Der er ikke noget, som tyder på, at Grønland kan få en selvbærende økonomi ud af et skifte til råstoføkonomi. Det bliver ekstremt svært for Grønland at købe sig fri af bloktilskuddet, sagde geologiprofessor Minik Rosing dengang.

Et afgørende valg

Når grønlænderne tirsdag går til parlamentsvalget, skal de træffe et afgørende valg, der kan blive skelsættende for fremtiden i landet og afgørende for mineprojektet på Kvanefjeldet.

Det mener partierne

Siumut støtter projektet, hvis det ikke påvirker miljøet negativt.

IA er gået til valg på at stoppe minen.

Demokraterne støtter mineprojektet.

Naleraq vil sætte en stopper for projektet.

Atassut vil sende spørgsmål til folkeafstemning i Sydgrønland.

Nunatta Qitornai støtter minen, hvis råstofloven overholdes.

Samarbejdspartiet vil sætte projektet på pause.

Kvanefjeldet kan blive starten på et nyt industrieventyr. Men det kan også påvirke miljøet og livet i Sydgrønland.

På fåreholdergården håber Elna Jensen, at grønlænderne stemmer på de partier, der er gået til valg på at stoppe minedriften. For hvis minen åbner, må familien lukke deres livsværk.

- Jeg håber selvfølgelig, at det bliver et nej. At dem, der siger nej til Kvanefjeldet, vinder valget, siger hun.