Politik

Aftale om børn i fangelejre i Syrien på plads

Børnene med dansk tilknytning skal til Danmark "hurtigst muligt" og uden deres forældre, hvis konventionerne tillader det.

En taskforce skal inden 15. maj udarbejde forslag til, hvordan børnene med dansk tilknytning kan hentes ud af fangelejre i Syrien uden deres forældre.

Det fremgår af en aftale, som regeringen har indgået med Radikale Venstre, SF, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Støttepartiet Enhedslisten står udenfor.

Målet med arbejdet er, at børn af danske forældre kan komme til Danmark hurtigst muligt, står det i pressemeddelelsen.

Over for TV 2 vil udenrigsminister Jeppe Kofod (S) dog ikke stille en garanti om, at arbejdet vil ende med, at børnene kommer til Danmark. Ej heller at det ikke ender med, at forældrene, der mistænkes for at have tilknytning til terrororganisationen Islamisk Stat, på sigt må følge med.

- Der er ikke nogen, der bilder nogen ind, at det ikke er kompliceret. Det er meget kompliceret, siger han.

Børn og mødre i de to fangelejre i Syrien

  • Udenrigsministeriet har kendskab til, at der i de to nordsyriske fangelejre al-Hol og al-Roj er 19 børn af eller knyttet til danske eller tidligere danske statsborgere. De er der sammen med deres seks mødre, som alle har givet udtryk for, at de ønsker at komme til Danmark.
  • Børnene er mellem 1 og 14 år. Ni af dem er født i Danmark, og de ti yngste er født i konfliktzonen. Ifølge Udenrigsministeriet er den danske indfødsret for de ti børn født i konfliktzonen "ikke fastslået".
  • Ni af børnene opholder sig i den hårdeste af lejrene, al-Hol. 
  • Tre af de seks mødre har fået frataget deres danske statsborgerskab administrativt.
  • De tre mødre, som er danske statsborgere, er afskåret fra bistand fra Udenrigstjenesten.

Kilder: Berlingske og Udenrigsministeriet.

Skal udarbejde konkrete modeller

Regeringen stod indtil for en uge siden fast på, at de 19 børn med dansk tilknytning ikke skulle til Danmark, da børnene ifølge regeringen ikke kunne hentes uden deres mødre. Men det er altså det, taskforcen nu den kommende tid skal arbejde for.

Arbejdet skal munde ud i konkrete modeller for, hvordan en eventuel evakuering af børnene kan finde sted på en "sikkerhedsmæssigt forsvarlig måde" og "inden for rammerne af Danmarks konventionsmæssige forpligtelser".

Samtidig vil regeringen iværksætte en række tiltag, der skal forbedre børnenes "vanskelige vilkår i lejrene". Hvad det konkret indebærer fremgår dog ikke.

- De humanitære forhold, sundhed, sanitet - noget af det vi ved, der er behov for. Det skruer vi selvfølgelig op for, alt hvad vi kan, siger Jeppe Kofod.

Lyn-analyse

Det afgørende bliver, hvad taskforcen konkluderer, og hvad regeringen gør på den baggrund. Hvis taskforcen konkluderer, at det ikke kan lade sig gøre at tage børnene til Danmark uden at tage forældrene med, hvad gør regeringen så? Som jeg hører det, forventer et parti som Radikale Venstre, at regeringen i så fald vil begynde at tage forældrene med hjem. Det har statsminister Mette Frederiksen (S) ellers hidtil afvist. 

Afsløringer i Ekstra Bladet

Ekstra Bladet har via anonyme kilder fortalt, at Forsvarets Efterretningstjeneste i september 2020 orienterede regeringen om risikoen for kidnapning og terrortræning af børnene i fangelejrene, samt at mindst 30 børn allerede skulle være kidnappet, mens der er kidnapningsplaner for yderligere 350.

Det har ikke været muligt for TV 2 at få bekræftet Ekstra Bladets oplysninger, men informationerne har både ført til et hastemøde i Det Udenrigspolitiske Nævn og trusler fra de radikale om at trække støtten til udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

- Det er klart for enhver, at vi kommer fra forskellige udgangspunkter i den her sag. Men dét, vi alle har til fælles på tværs af standpunkter i forhold til forældrene, er, at vi gerne vil hjælpe børnene, siger udenrigsministeren om aftalen.