Støttepartier til hemmelige krisemøder om Syrien-børn
Radikale Venstre har sagt, at sagen kan få konsekvenser for støtten til regeringen.
Regeringens støttepartier Enhedslisten, SF og Radikale Venstre har tirsdag været til hemmelige krisemøder hos statsminister Mette Frederiksen (S).
Det fortæller flere kilder til TV 2.
Ifølge TV 2s oplysninger har temaet for møderne været de 19 børn med dansk tilknytning, der for øjeblikket sidder i to fangelejre i Syrien. En sag der for øjeblikket skaber stor dramatik på Christiansborg.
Afsløringer i Ekstra Bladet
Det gør den, fordi Ekstra Bladet den seneste tid har fortalt, at børnene i lejrene er i risiko for at blive smuglet ud og trænet af Islamisk Stat til at blive fremtidens terrorister. Og mandag har Ekstra Bladet også beskrevet, at Islamisk Stat inde i al-Hol lejren, hvor flere børn med dansk tilknytning befinder sig, tilsyneladende har oprettet en træningslejr til børn ved navn Kalifatets Løveunger.
Ifølge avisens anonyme kilder orienterede Forsvarets Efterretningstjeneste i september 2020 regeringen om risikoen for kidnapning og terrortræning af børnene, men flere partier i Folketinget undrer sig højlydt over, at den information ikke er kommet videre til dem.
De frygter både for børnenes og Danmarks sikkerhed, hvis Ekstra Bladets oplysninger er sande. Det har ikke været muligt for TV 2 at få bekræftet Ekstra Bladets oplysninger.
Kan koste støtte til regeringen
Et af de meget kritiske partier er Radikale Venstre. Næstformand Martin Lidegaard "mindes ikke et fortilfælde, der har så stor betydning for konkrete danske statsborgere eller for dansk sikkerhed". Og i sidste uge sagde han til TV 2, at sagen kan ende med at koste partiets støtte til regeringen.
Også Enhedslisten har været meget kritisk og kræver, at regeringen forklarer, hvad der er op og ned i sagen.
Ifølge TV 2s oplysninger handlede de hemmelige møder hos Mette Frederiksen tirsdag netop om den tilspidsede situation. Det er uklart, hvad der konkret er blevet sagt og drøftet på møderne, hvor de to partier har været forbi statsministeren på skift.
På vej ud fra Statsministeret ville hverken Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, eller retsordfører Rosa Lund sige noget til TV 2. Hos Radikale Venstre vil Martin Lidegaard slet ikke kommentere på, om møderne har været afholdt. Men han siger, at sagen langtfra er slut.
- Vi synes, det er mærkeligt, at det her ikke har ramt det politiske niveau, og vi synes ikke, at regeringens håndtering har været tilfredsstillende, siger Martin Lidegaard.
Derfor er Radikale Venstre nu ifølge Martin Lidegaard ved at undersøge, hvad der "indholdsmæssigt" er op og ned i sagen, samt hvorfor regeringen tilsyneladende ikke har handlet. Først når der er klarhed over det, vil partiet tage stilling til en eventuel ministerfyring, siger Martin Lidegaard.
Et "absurd teater"
Fredag havde Det Udenrigspolitiske Nævn i Folketinget kaldt hele tre ministre til hastemøde om sagen. På baggrund af Ekstra Bladets historier ville nævnet have udenrigsminister Jeppe Kofod (S), forsvarsminister Trine Bramsen (S) og justitsminister Nick Hækkerup (S) til at svare på, hvorfor nævnet ikke har været orienteret om sagen.
Det fik de dog ikke meget ud af.
Både Radikale Venstre og Enhedslisten sagde efter mødet, at de overhovedet ikke var blevet klogere på sagen, fordi de tre ministre ifølge dem henviste til tavshedspligt og derfor ikke ville fortælle dem om rigtigheden af Ekstra Bladets historier.
Nævnets næstformand, Michael Aastrup (V), kaldte sagen den "mest alvorlige nogensinde" i de år, han har været medlem.
Han havde forud for hastemødet fået bekræftet, at FE-rapporten findes. Men regeringen har hverken ønsket at oplyse, hvor omfattende rapporten er, eller hvornår den er udarbejdet, fortalte han til TV 2:
Også løsgænger Lars Løkke Rasmussen deltog fredag som medlem af Det Udenrigspolitiske Nævn. Han kaldte det "absurd teater", at der er oplysninger i medierne, som han og resten af Folketinget ikke kan få af- eller bekræftet.
Ministre vil ikke svare
Hvis Ekstra Bladets historie er sande, er spørgsmålet også, hvilken minister der i givet fald har ansvaret. Dansk Folkepartis udenrigsordfører, Søren Espersen, sagde fredag til TV 2, at det kunne tyde på, at det er Jeppe Kofod. Men efter hastemødet fredag ville udenrigsministeren ikke svare konkret på de mange spørgsmål fra pressen.
- Jeg kan sige meget klart og tydeligt, at vi ikke har besluttet at forholde nævnet oplysninger, sagde Jeppe Kofod fredag.
Det kan godt være, at I ikke har besluttet det, men er det sket alligevel?
- Vi har ikke forholdt nævnet oplysninger.
Da Jeppe Kofod blev spurgt, om regeringen har fået en vurdering fra Forsvarets Efterretningstjeneste, som siger, at danske børn risikerer at blive bortført, trådte han tilbage fra mikrofonen for at give plads til forsvarsminister Trine Bramsen.
- Det jeg kan sige, det er, at vi har oplyst nævnet, at der ikke er nogen danske børn, der har været udsat for de her bortførelsesforsøg, lød det fra Trine Bramsen.
Men det var ikke det, jeg spurgte om?
- Det er jo sådan, at når vi har at gøre med efterretningstjenesternes arbejde, så er der meget klare rammer for, hvad vi kan dele med offentligheden. Det er belagt med ret hårde straffe, hvis man deler oplysninger med efterretningsmæssig karakter.
TV 2 har tidligere fortalt, at regeringen også er under pres fra dele af sit eget bagland for at hente børnene til Danmark. Det kan du læse mere om her.
Men ligesom stort set hele blå blok vil regeringen ikke hente børnene hjem. Hovedargumentet fra regeringen er, at mødrene vil følge med, og at de har "vendt Danmark ryggen" og desuden vil udgøre en sikkerhedsrisiko for det danske samfund.