Politik

Regeringen vil flytte beboere og afskaffe 'ghetto'-betegnelse

Ingen boligområder i Danmark må huse mere end 30 procent beboere med ikkevestlig baggrund om ti år, siger S.

Regeringen er klar med et udspil, der sigter mod, at ingen boligområder i Danmark har mere end 30 procent beboere med ikkevestlig baggrund om ti år.

Det skriver Berlingske.

Udspillet kommer for at undgå parallelsamfund i Danmark, siger indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek (S).

- Vi har de næste ti år til at skabe en balance i vores integrationspolitik og den måde, vi bor og lever sammen på.

- Ellers tror jeg, at vi ender med et todelt samfund, hvor man trækker sig fra hinanden, siger ministeren til Berlingske.

Samtidig vil regeringen afskaffe ordet "ghetto" i lovgivningen om de områder, der er under omdannelse.

- Ghettobetegnelsen er misvisende. Jeg bruger den ikke selv, og jeg mener, den er med til at skygge for det vigtige arbejde, der skal gøres i boligområderne. Hele denne indsats handler jo om at bekæmpe parallelsamfund og skabe en positiv udvikling i boligområderne, så man gør dem attraktive for et bredt udsnit af befolkningen, siger Kaare Dybvad Bek i pressemeddelelsen om udspillet.

Vil stramme reglerne

Kaare Dybvad Bek har rettet søgelyset mod 58 almene boligområder, der skal betegnes som såkaldte forebyggelsesområder. Hvis ministeren altså kan finde opbakning til indgrebene i den kreds af partier, der stod bag pakken af tiltag mod parallelsamfund i 2018.

Ifølge ministeren skal målet blandt andet opnås ved at give fortrinsret til boligsøgende i en række udvalgte boligområder, hvis de opfylder visse beskæftigelses- og uddannelseskriterier.

Samtidig foreslår regeringen at stramme reglerne, så kommuner ikke må anvise boliger til bestemte grupper i de samme områder. Det kan ifølge Berlingske dreje sig om dømte, borgere på overførselsindkomst, eller borgere som ikke har statsborgerskab i europæiske lande.

Ghettoområder

Ved et ghettoområde forstås et alment boligområde med mindst 1000 beboere, hvor andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent. Og hvor mindst to af følgende fire kriterier er opfyldt:

  1. Andelen af beboere i alderen 18-64 år, der er uden tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse, overstiger 40 procent opgjort som gennemsnittet over de seneste to år.
  2. Andelen af beboere dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst tre gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste to år.
  3. Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grundskoleuddannelse, overstiger 60 pprocent.
  4. Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området (eksklusive uddannelsessøgende) udgør mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.

Kilde: Bolig- og Transportministeriet

Regeringen vil også gøre det muligt at rive almene familieboliger ned i de pågældende områder. Men det bliver dog ikke et krav, skriver avisen.

Og så vil man give kommunerne i såkaldte forebyggelsesområder mulighed for at henvise borgere til private udlejningsejendomme.

De 15 boligområder, der i øjeblikket er på regeringens ghettoliste, har alle mere end 30 procent beboere med ikkevestlig baggrund.

Ikkevestlige indvandrere og efterkommere udgør mere end halvdelen af beboerne i alle områderne, skriver Berlingske.

Venstre er positive

Venstre stod som en del af VLAK-regeringen bag aftalen om tiltag mod parallelsamfund. Partiet ser overordnet positivt på regeringens ønske.

Boligordfører Heidi Bank (V) ser dog flere elementer, som Venstre er betænkelige ved.

Blandt andet påpeger hun, at det er et meget stort antal mennesker, som regeringen ønsker at flytte.

- Den anden ting er, hvor skal de mennesker bo? Det, ministeren peger på, er jo sådan set, at man fratager nogle borgere deres ejendomsret til deres private ejendom. Vi er uenige i, at det er måden at gøre det på.

- Det kan være en god idé, hvis man kan lave frivillige aftaler med private. Men vi er lodret imod, at man skal fratage folk retten til den ejendom, de ejer, siger hun.

Ikke realistisk

Curt Liliegreen, direktør for Boligøkonomisk Videncenter, tror ikke, at det er realistisk at nå regeringens mål om en andel på 30 procent i for eksempel Københavns Kommune.

- Der er simpelthen for få almene boliger til familier.

- De private udlejningsboliger er for få, og efterspørgslen er for stor, så den eneste mulighed for at nå målet er at få den gruppe ud af kommunen, siger han til Berlingske.

Kaare Dybvad Bek erkender, at der kan blive behov for yderligere initiativer for at nå målet.