Nu tvinges politikerne til at tage stilling til ligeløn
En reform fra 1969 påvirker muligheden for mere fair lønforhold mellem faggrupper, mener borgerforslag.
Blot otte dage skulle der gå, før borgerforslaget ”Ophæv Tjenestemandsreformen fra 1969 – skab ligestilling i lønforholdet mellem offentlige faggrupper” nåede 50.000 underskrifter.
Det skete tirsdag, og derfor skal folketingspartierne nu tage stilling til, hvem der vil fremsætte forslaget i Folketinget.
Borgerforslaget vil gøre op med Tjenestemandsreformen fra 1969, der placerede faggrupper i det offentlige på 40 forskellige løntrin baseret på tjenestemænds lønklassificering dengang.
Et politisk ansvar
Det lønhierarki afspejler sig stadig negativt i dag, mener Pernille Skipper, ligestillingsordfører for Enhedslisten, der støtter forslaget.
- Reformen er ekstrem vigtig, når det kommer til den uligeløn, der stadig er i Danmark.
- Lønhierarkiet fra reformen eksisterer stadigvæk, og det betyder, at socialrådgivere, sygeplejersker, pædagoger og andre får lavere løn end mandefag med tilsvarende uddannelseslængde, ansvar og kompetencer, siger hun.
Lønniveau forhandles i det offentlige i overenskomstforhandlinger uden politisk indblanding. Her vil Pernille Skipper afsætte flere penge, så det er muligt at hæve lønniveauet for faggrupper.
- Nu står vi en situation, hvor overenskomstforhandlingerne nok ikke kommer til at løse det, og derfor vender de nu blikket ind mod Christiansborg. Og jeg kunne ikke være mere enig i, at det er et politisk ansvar, siger Pernille Skipper.
Svært at ændre gennem overenskomster
At Tjenestemandsreformen fra 1969 afspejler sig i lønniveauet i dag, bakkes op af Astrid Elkjær Sørensen.
Hun er ph.d. i historie ved Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse (DPU), hvor hun har forsket i reformens betydning for nutiden.
Her ses en ”stærk sammenhæng” mellem lønhierarkiet fastlagt i 1969, og hvordan det ser ud i dag. Og det har været svært at ændre i overenskomstforhandlingerne.
- Når man går til overenskomstforhandlinger, så er der en samlet lønsum. Så hvis du skal ændre én gruppes løn, så skal de andre faggrupper holde tilbage, siger Astrid Elkjær Sørensen.
Skepsis hos regeringen
Under tirsdagens spørgetime bragte Enhedslisten borgerforslaget op, og her var der umiddelbart ikke opbakning til idéen om politisk indblanding fra statsminister Mette Frederiksen (S).
Hun pointerer dog, at hun ikke har set borgerforslaget og kan derfor ikke udtale sig om det specifikt.
- Men jeg vil helt generelt advare mod, at vi forhandler andre menneskers løn, når vi står i Folketingssalen. Der er en grund til, at Danmark er et stærkt og rigt samfund. En af grundene til det er vores arbejdsmarkedsmodel, hvor overenskomster forhandles mellem arbejdsmarkedsparter.
- Men jeg vil gerne fortsætte en diskussion om, hvad der er de historiske forklaringer på, at fag anerkendes forskelligt. Det er meget relevant, siger Mette Frederiksen.
Borgerforslaget er fremsat af ”jordemødre, pædagoger, sygeplejersker, socialrådgivere og akademikere på vegne af alle de berørte faggrupper”.