Frustrationerne vokser hos støttepartierne, og kontoen er ved at være tom - men hvad så nu?
ANALYSE: Sagen om børn i flygtningelejre er blot én af flere, hvor regeringen er på kollisionskurs med sine støttepartier.
I februar sidste år fandt et dramatisk møde sted i Udenrigsministeriet.
Emnet var de børn med tilknytning til Danmark, der befinder sig i syriske fangelejre. Børn som regeringen har besluttet ikke at hente til Danmark, fordi deres mødre efter alt at dømme vil følge med. Mødre som med statsministerens ord har "vendt Danmark ryggen".
Regeringens støttepartier mener derimod, at børnene skal hentes hjem straks – og at forældre, der måtte følge med, må retsforfølges herhjemme.
På mødet med udenrigsminister Jeppe Kofod (S) deltog repræsentanter fra støttepartierne, og undervejs slog den daværende leder af Radikale Venstre, Morten Østergaard, blandt andet fast, at hans parti så så alvorligt på sagen, at han kunne ende med at trække støtten til regeringen. Det ville ske, hvis ét af børnene mistede livet i lejrene, skulle R-lederen have understreget.
Ekstra Bladet har tidligere beskrevet episoden, og TV 2 har fra kilder med indsigt i forløbet fået indholdet bekræftet.
Få uger efter mødet i Udenrigsministeriet ramte coronakrisen for alvor, Danmark lukkede ned, og alle andre politiske emner blev trængt i baggrunden.
Også dét om børnene i syriske lejre.
Sammenstød
Nu - godt et år senere - er coronaen forhåbentlig ved at slippe sit tag i Danmark, og dermed også i dansk politik.
Og mens regeringen og dens støttepartier på lange stræk har stået skulder ved skulder i håndteringen af pandemien, viser en række sager fra de seneste uger, at det langtfra altid er tilfældet. Tværtimod er der på en række områder snarere en stemning af uforsonlighed mellem partierne i rød blok, og der er i de kommende måneder lagt op til hårde politiske konfrontationer.
Blandt andet har diskussionen om skæbnen for de 19 børn med dansk tilknytning igen bevæget sig op på den politiske dagsorden. Ekstra Bladet har eksempelvis beskrevet, hvordan Forsvarets Efterretningstjeneste angiveligt har advaret regeringen om, at børn i de syriske fangelejre i flere tilfælde er blevet smuglet ud af Islamisk Stat og trænet til at begå terror i børnenes hjemlande.
En afsløring som har gjort støttepartierne rasende. Kritikken hagler ned over regeringen for ikke at have delt den information med Folketinget. Udenrigsministeren er blevet kaldt i samråd.
Israel og klimafrustrationer
Også i andre aktuelle sager er regeringen på kollisionskurs med sine støttepartier.
Enhedslisten, SF og Radikale Venstre har blandt andet langet voldsomt ud efter statsminister Mette Frederiksens (S) beslutning om at besøge Israels premierminister Benjamin Netanyahu for at drøfte et muligt vaccinesamarbejde. At Danmarks statsminister rejser ned til den højreorienterede Netanyahu midt i sidstnævntes valgkamp - og uden først at søge opbakning til beslutningen hos Folketingets partier - er en rød klud i hovedet på støttepartierne.
Også på klimaområdet er der hårde sammenstød i disse uger. For nyligt kritiserede Klimarådet regeringens grønne politik - og såede blandt andet alvorligt tvivl om, hvorvidt regeringen er på rette spor i forhold til at nå klimalovens 2030-mål.
Samtidig er der gang i forhandlinger om både et 2025-reduktionsmål og en grøn omstilling af dansk landbrug. Også her er støttepartierne i stigende grad kritiske: Regeringen er for uambitiøs, og det kan ikke blive ved med at gå.
Ny R-leder har skruet ned for trusler
Kilder i flere af støttepartierne beretter om, at de substantielle uenigheder og politiske sammenstød med regeringen i disse uger er større, end de har været tidligere i valgperioden.
Der er imidlertid ikke tegn på, at regeringen har i sinde at ændre kurs. Uanset hvor mange samråd og vrede opslag på sociale medier Enhedslisten, SF og Radikale Venstre laver i sagen om børnene i syriske lejre, kan Mette Frederiksen (S) forvisse sig om, at et markant flertal – Socialdemokratiet og hele blå blok – afviser at hente børnene og deres forældre hjem.
Derfor er spørgsmålet, om støttepartierne er klar til at eskalere konfrontationerne med regeringen yderligere. Foreløbigt ser svaret ud til at være nej.
Siden det dramatiske møde i Udenrigsministeriet sidste februar har Radikale Venstre som bekendt fået ny politisk leder, Sofie Carsten Nielsen. En leder der har gjort en dyd ud af at slå fast, at hun ikke vil true regeringen på livet med samme hyppighed som sin forgænger. Heller ikke Enhedslisten – og da slet ikke SF – er et sted, hvor deres støtte til regeringen vakler.
Og hvad er så egentlig støttepartiernes muligheder? Hvad kan de true med?
Udvikler sagen om Forsvarets Efterretningstjenestes advarsler vedrørende flygtningelejrene sig, kan det blive et alvorligt problem for især udenrigsminister Jeppe Kofod, som flere af støttepartierne i forvejen er meget lidt imponerede over.
Men den åbenlyse risiko for støttepartierne er, at de i tiltagende grad kommer til at fremstå som handlingslammede og uden reel indflydelse, på trods af at Mette Frederiksen er statsminister på deres nåde. Hvorfor gør I ikke mere, vil det igen og igen lyde fra støttepartiernes vælgere.
Omvendt skal man heller ikke undervurdere de politiske konsekvenser for en regering, der er på kollisionskurs med sit parlamentariske grundlag.
Som en central kilde i et støtteparti beskriver forholdet til regeringen lige nu:
- Der bliver ikke sat meget ind på kontoen i øjeblikket, tværtimod.
Den er måske endda ved at være tom. Kontoen med politisk velvilje. Og det kan og vil blive et problem for regeringen, når de på et tidspunkt får brug for støttepartiernes opbakning i en fremtidig ømtålelig politisk sag.
Men det kan børnene i de syriske lejre naturligvis ikke bruge til noget.