Politik

Knuden voksede i maven, og Thyra Frank fik kvalme, hver gang hun nærmede sig trappen

Thyra Frank har ikke villet tale med journalister om tiden som minister - selv familien har dårligt nok kunne få ord ud af hende, men nu åbner hun.

Hun kunne mærke det igen. Maven, der knugede sig sammen og blev til kvalme. Hun kendte følelsen alt for godt efterhånden, for det skete hver eneste gang, hun nærmede sig trappen.

Thyra Frank havde kun været minister i få dage, da hun lagde mærke til følelsen første gang. Når hun så trappen op til Christiansborg, fik hun det fysisk dårligt, og tankerne meldte sig omgående – hvilke journalister ville vente, og hvordan skulle dagen ende?

Hun havde for længst vænnet sig til at børste tænderne ekstra grundigt om aftenen, når hun vidste, at hun den næste dag skulle igennem skærsilden. Det havde hun gjort lige siden den morgen, hvor hun måtte opgive tandbørstningen, fordi kvalmen blev for voldsom.

Denne aften skulle Thyra Frank dog ikke ind på Christiansborg. Hun skulle slet ikke op ad trappen. Hun skulle faktisk bare hjem til Frederiksberg, men alligevel meldte angsten sig.

Den hurtigste vej fra Ældreministeriet i Holbergsgade i indre København, var at køre ad Tøjhusgade forbi Christiansborg. Det var derfor den vej, ministerchaufføren plejede at vælge, men så ville hun fra bagsædet i ministerbilen kunne se trapperne op til Christiansborg. Så hun bad chaufføren om at finde en anden vej hjem.

Han spurgte ikke nærmere ind til ønsket, men drejede til højre i krydset ved Holmens Kirke og kørte langs kanalen uden om Christiansborg. Han kendte godt til hendes forhold til trappen.

Der gik ikke mange dage, før Thyra Frank ikke kunne holde synet af trapperne til Christiansborg ud. Der ventede hende sjældent noget godt, når hun gik op ad dem.

Ville ikke tale om det

Siden Thyra Frank stoppede som ældreminister 27. juni 2019, har hun stort set ikke talt om de godt to et halvt år i Lars Løkke Rasmussens regering. Hun har sagt nej til interviews, og selv den nærmeste familie har kun sjældent hørt Thyra Frank fortælle om dengang, hun lige pludseligt landede midt i magten. Og alt det der fulgte med.

Det har ganske enkelt været for voldsomt.

Den uventede magt

De fleste politikere stræber efter den øverste magt. Men hvad sker der egentlig, når man lige pludseligt får den, uden at man var ordentligt forberedt?

TV 2 får i den kommende tid svaret fra fire politikere, der alle har prøvet at få den uventede magt. Svarene er som deres nuværende magt vidt forskellige.

De fire politikere er Sofie Carsten Nielsen, Tommy Ahlers, Søren Pape og Thyra Frank.

- Det var for at beskytte min familie. Min mand Peter havde mareridt om det om natten, da jeg var minister. Han drømte, at han sloges med folk, han skulle beskytte mig mod, siger Thyra Frank i dag til TV 2.

- Det var også for at beskytte mig selv. Jeg havde simpelthen ikke lyst til at tale om det. Selv mens jeg var minister, var der en periode, hvor jeg begyndte at lukke ned for det her. Jeg ville tilbage til de gode dage, hvor ingen skulle bekymre sig om, hvad der blev sagt og skrevet.

Kan ikke lovgive om tre knus

Problemerne meldte allerede deres ankomst, da Thyra Frank kom hjem til Peter på Frederiksberg efter den første dag som ældreminister. Værten Mikael Kamber på TV 2 Nyhederne kunne fortælle om ældre, der måtte sidde i våde bleer på plejehjemmet.

- Nå, den er til mig, sagde hun til manden, mens billederne fra plejehjemmet rullede over skærmen.

Thyra Frank ville som ny minister ikke være skyld i flere love og forordninger på ældreområdet. Men det stod ikke klart, hvad hun så ville i stedet. Video: Sverre Quist

I sine foregående 37 år i ældreplejen, havde hun set til med bekymring, når lignende situationer var blevet præsenteret for skiftende ministre. Hver gang ville det ende med, at der stod en journalist og spurgte, hvad der skulle gøres ved det. Og næsten lige så ofte, ville den ansvarlige kræve flere regler og love.

Men det var ikke det, der var brug for. Man kan ikke lovgive om, at man skal give tre knus om dagen. Det handler om noget helt andet. Det handler om holdninger og værdier på hvert enkelt plejehjem, hvor der skal være en leder, der viser vejen i hverdagen og ikke bare sidder bag en computer på kontoret.

Jeg kunne godt se på klippet, at jeg ligner en skræmt hare.

Thyra Frank

Det var også grunden til, at hun havde fået Dansk Sygeplejeråd på nakken året inden, da hun sagde, at hun hellere ville plejes af en klejnsmed med et stort hjerte end en sygeplejerske uden medmenneskelig indsigt.

Det første interview med TV 2 News næste dag gik sådan set fint. Thyra Frank holdt fast i sine principper og fik fortalt, at det handlede om værdier.

Men TV 2 var i gang med en hel serie om forholdene på landets plejehjem og ville forbi igen til et nyt interview. Her gik det grueligt galt. Journalisten blev ved med at spørge, hvad der skulle gøres, og hvor ansvaret lå. Thyra Frank svarede og svarede og kiggede til sidst spørgende over på pressemedarbejderen.

- Jeg kunne ikke forstå, hvorfor hun blev ved med at spørge. Jeg syntes, jeg forsøgte at svare, så hun kunne forstå, at det ikke bare handler om flere penge og flere regler.

Da interviewet var ovre, var Thyra Frank godt klar over, at den var gal, og at hun ville blive udstillet.

Interviewet med TV 2 om de ældres uskiftede bleer endte helt forfærdeligt. Men i det mindste var det min egen fejl. Jeg var jo selv med til interviewet - der var så mange andre ting som minister, jeg ikke kunne stille noget op over for, siger Thyra Frank.

Jaget vildt

- På det tidspunkt havde jeg ikke været der så længe, at jeg vidste, at man bare skal svare det samme igen og igen. Men jeg var så gammel, at jeg til gengæld godt vidste, at det ville blive en dårlig sag.

- Jeg kunne godt se på klippet, at jeg ligner en skræmt hare.

"De ældre er ikke mit ansvar" var budskabet på TV 2 den følgende søndag. Thyra Frank var knust, for var der noget, hun havde følt som sit ansvar gennem hele sit voksenliv, var det de ældre.

Trængslerne fortsatte, da hun kort efter skulle til sit første samråd. Da samrådet var ovre, og døren gik op fra samrådsværelset, blev Thyra Frank overvældet af journalisterne, der ventede.

Journalisterne kom så tæt, at hun kunne mærke spyttet fra deres mund, når de råbte til hende, om hun havde dummet sig. Hun følte sig som et jaget dyr og kunne kun tænkte på at komme væk. Hun registrerede en latter bag sig, men fokuserede ellers alene på at komme hen til elevatoren. Journalisterne fulgte efter, og da hun nåede elevatoren, kunne den ikke lukke, fordi de stod i vejen for dørene.

Først da ministersekretæren, hun ikke engang have lært navnet rigtigt på endnu, vendte sig og spurgte, om det virkelig var rigtigt, at journalisterne ikke ville lade ministeren køre ned, lukkede dørene.

Da de gik op igen, stod der en ny journalist, som fulgte hende hele vejen ud til ministerbilen, hvor chaufføren bad ham om at flytte sig.

Det skulle vise sig blot at være begyndelsen på ét langt stormløb mod hende som ældreminister. Ført an af Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet.

Udnævnelsen af Thyra Frank som ældreminister var en rød klud for de to partier, der betragtede omsorgen for de ældre som deres domæne, var de politiske kommentatorer enige om.

Og da Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet allerede fra første dag kunne lugte blod, forsømte de ikke en lejlighed til at udstille den nye ældreminister og tvinge hende i defensiven.

I løbet af den første halvanden måned som minister, blev Thyra Frank kaldt i tre samråd, skulle svare på tre udvalgsspørgsmål og 12 paragraf 20-spørgsmål i Folketinget. Socialdemokratiets Astrid Krag havde flittigt kritiseret Thyra Frank på Facebook, havde Berlingske talt op. 16 opslag var det blevet til for den socialdemokratiske ældreordfører, som også kritiserede den nyudnævnte minister for at udeblive fra et samråd.

Angrebene kom fuldstændigt bag på Thyra Frank, der på rekordtid tabte sig 26 kilo.

- Nogle gange stillede jeg mig på min egen storetå, så det gjorde så helvedes ondt, at jeg kunne abstrahere fra, hvad der blev sagt, siger Thyra Frank om de mange gange, hun skulle svare på spørgsmål i folketingssalen..

Inden hun begyndte i politik, havde Mette Frederiksen som næstformand i Socialdemokratiet fremhævet Thyra Frank og rost hende som "en meget, meget vigtig person på den socialpolitiske scene i Danmark", som man kunne lære "ufatteligt meget af".

Dansk Folkeparti havde haft hende på forsiden af medlemsbladet på grund af "en forbilledlig indsats for de ældre". De to partier, der gennem tiden har været klare fortalere for gode ældreforhold, havde omfavnet hende.

Nu var hun minister, og så faldt de samme to partier hende i ryggen.

- Jeg tænkte slet ikke over, at bare fordi jeg var afholdt i befolkningen, så skulle jeg være farlig for Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti. Det spil var jeg ikke klog nok til at gennemskue.

- Jeg lærte hurtigt, at de to partier så mig som en trussel. Men jeg forstod det virkelig ikke. Det handlede vel om, hvordan vi sammen kunne ændre nogle ting, så de ældre fik det bedre?

Thyra Frank indså, at det langtfra altid er tilfældet i politik. Der var nogle politikere, der ikke stillede spørgsmål til samråd og i Folketinget for at blive klogere, syntes hun.

- Når jeg hører Astrid Krag som ældreminister henvise til Ankestyrelsen, når hun er presset i dag, kan jeg ikke lade være med at tænke, at hun ville have overfaldet mig og sagt, at ministeren vel selv kunne tage en beslutning, hvis jeg havde sagt det samme.

- Det handlede om at vise sig selv. Det virkede næsten som om, at de mere talte til fjernsynet end til mig. Det blev jeg godt nok overrasket over. Og jeg behøver ikke skjule, at det især var Astrid Krag.

- Hun er dygtig til det politiske spil. Det kan hun til perfektion. Men jeg har tit tænkt på, at det aldrig var gået i det virkelige liv. Men hun er jo minister i dag, så hun har jo fået et klap på skulderen for det, hun gjorde.

Hotelmødet

Når Thyra Frank selv endte som minister, var det nærmest en umulighed, der gik i opfyldelse. Det var på ingen måde, noget hun ville, da hun for godt ti år siden mødte Anders Samuelsen første gang.

Mit lys skulle nok spredes lidt ud over dem. Det var før, det blev dæmpet.

Thyra Frank

Hun havde aldrig mødt ham før, men genkendte ham selvfølgelig fra fjernsynet, da han trådte ind i lobbyen på Radisson-hotellet i Aarhus for godt ti år siden.

Hans sekretær havde ringet for at spørge, om ikke Anders Samuelsen kunne mødes med hende for at få input til partiets ældrepolitik. Det havde hun prøvet før – politikere der gerne ville have inspiration fra lederen af plejehjemmet Lotte, hvor de beboerne kunne drikke, som de havde lyst og nyde livet, og som ovenikøbet lod til at leve længere end gennemsnittet.

Pia Kjærsgaard, Anders Fogh Rasmussen og Benedikte Kiær var blandt politikerne, der havde søgt inspiration.

- Mit lys skulle nok spredes lidt ud over dem. Det var før, det blev dæmpet, som hun i dag bemærker.

Hun havde egentlig slet ikke tid til at mødes med Anders Samuelsen, men omvendt vidste hun godt, at møderne med politikere var en god måde at forsøge at få sine budskaber igennem om bedre forhold for de pårørende og en værdig død for de ældre. Så han kunne få tre kvarter, når hun alligevel skulle til Aarhus for at holde foredrag.

På de tre kvarter fik Anders Samuelsen fortalt, at han slet ikke kunne forestille sig andre at spørge til råds om den rette ældrepolitik. Hun talte ivrigt om, hvor vigtigt det er, at de ældre bevarer deres ret til selv at bestemme, og at plejehjem aldrig må ende som lukkede verdener, hvor man ikke ved, hvad der foregår.

Tilbuddet, hun ikke måtte sige nej til

Siden blev Thyra Frank udpeget som formand for regeringens ældrekommission, og hun tænkte ikke mere over mødet med Anders Samuelsen. Lige indtil telefonen en dag ringede, mens hun stod i spisestuen på Lotte.

Han ville nok mødes igen for at høre mere, og det var da i orden. Hun kunne godt tage den en gang til for Prins Knud.

Anders Samuelsen fik sin Thyra. Det var en idé, der slet ikke var værd at bruge tid på - så tosset var den. Men i sidste ende lykkedes det Anders Samuelsen at få Thyra Frank med i Liberal Alliance - og til at stille op som ældreminister.

- Jeg vil spørge dig om noget, og du må ikke sige nej, sagde han til hendes overraskelse.

Anders Samuelsen spurgte, om ikke hun ville stille op for Liberal Alliance ved næste valg.

Det var simpelthen for langt ude, så hun gjorde det, hun ikke måtte. Svarede nej.

- Det handler ikke om dig eller partiet. Men jeg skal ikke ind i politik, forklarede hun.

I samme øjeblik samtalen var slut, var tanken også ude af hovedet igen. Det faldt hende ikke engang ind at nævne det for sin mand, da hun kom hjem. Det var så langt ude, at der slet ikke var grund til at spilde tid på det.

Nogle dage senere ringede Anders Samuelsen igen. Han ville høre, om Thyra Frank havde tænkt over hans tilbud. Det kunne hun hurtigt afvise, men Anders Samuelsen fangede alligevel hendes opmærksomhed.

Havde hun tænkt på, at det hun brændte for at kunne gøre for 23 beboere på Lotte i stedet kunne gøres i hele landet, lokkede han.

- Der var han smart. Den gik rent ind. Jeg talte med mine vise tre mænd – min mand og to brødre – om det. Og min ældste bror sagde, at han kendte mig godt nok til at vide, at jeg om ti år hellere ville fortryde at have gjort det, end at tænke, at jeg skulle have gjort det.

Stråhatten

Knapt et år senere, sad TV 2s daværende politiske redaktør i morgen-tv og spiste en tilberedt stråhat. Han havde været så sikker på, at Liberal Alliance ikke ville komme i Folketinget, at han ville "æde sin gamle hat", hvis det alligevel skete. Tre dage tidligere, den 16. september 2011, tog ni nyvalgte fra Liberal Alliance plads på Christiansborg. Den ene var Thyra Frank, som var ny ældreordfører.

Jeg begreb jo ikke en pind om politik

Thyra Frank

Når Thyra Frank så i dag skal fortælle, om hun har fortrudt, at hun først blev folketingspolitiker i 2011-2015 og særligt, at hun året efter blev ældreminister, kræver svaret lidt plads.

.Daværende politisk redaktør på TV 2 måtte 'æde sin hat', da Liberal Alliance kom i Folketinget. Video: Sverre Quist

- Der er ingen tvivl om, at jeg ville gøre det igen. Måske. Jeg var i en personlig krise. Ingen tvivl om det. Jeg havde aldrig før haft et job, hvor jeg ikke kunne børste tænder på grund af kvalme. Jeg var rystet og chokeret. Og familien ville have, at jeg stoppede, siger hun først og modererer så sit svar.

- Jeg ville ikke gøre det igen. Men hvis du spørger, om jeg er glad for, at jeg gjorde det, så er svaret ja. Jeg vidste hurtigt, at de ville have mig væk. Men jeg vidste også, at det ville jeg ikke. Fandeme nej.

Det kunne ikke være rigtigt, at en politiker som Astrid Krag skulle vælte hende af pinden. Thyra Frank arbejdede med ældre, før Astrid Krag overhovedet var født, og den socialdemokratiske ordfører begyndte i første klasse, da Thyra Frank var forstander på Lotte.

- De skulle lige have mødt mig på min banehalvdel. Men de mestrede teknikken på Christiansborg til perfektion og kunne spillet til perfektion. Der blev hele tiden sat en ny tackling ind, inden jeg kunne rejse mig.

- Nogle af de dygtigste politiske kommentatorer syntes også, at det var en katastrofe, at der kom sådan en som mig ind. For jeg begreb jo ikke en pind om politik. Men det kunne måske netop være meget sundt, at der kommer sådan nogle ind en gang imellem.

Computeren på ministerbordet

Ministeriet blev et af de få steder, hvor Thyra Frank kunne trække vejret og forsøge at få de ting igennem, hun var kommet i politik for.

Blot til pynt. Computeren fik lov at blive stående på ministerbordet, så embedsmændene ikke skulle bekymre sig om, hvad man skulle tænke, hvis man så en minister uden det arbejdsredskab. Men Thyra Frank ville hellere have haft en buket blomster stående.

Det blev hurtigt hverdagen, at Thyra Frank og embedsfolkene satte sig ved det store ovale mødebord på kontoret. Her fortalte Thyra Frank, hvad det var hun ville, og hvad der var vigtigt for hende. Hvordan, det så kunne blive til politik, var op til embedsmændene at finde ud af.

Thyra Frank havde som det første bedt dem om at fjerne computeren fra skrivebordet. Sådan en havde hun aldrig brugt, og det kom hun heller ikke til i ministeriet. Hun kunne læse sin mail på telefonen. Thyra Frank kunne dog godt fornemme, at idéen var svær for embedsmændene.

- Jeg tror, det var fordi, de ville passe på mig. De syntes vist ikke, at det ville se godt ud, når jeg fik gæster på kontoret, og de ikke så en computer. Så ville det se ud som om, at jeg ikke lavede noget.

Computeren blev stående. Men den blev aldrig tændt.

Ved et af de mange møder ved det ovale bord, ville Thyra Frank vide, hvor mange plejehjem, der egentlig var i Danmark. Det kunne embedsmændene ikke svare på, for det fandtes der vist ikke tal for. Derfor vidste man heller ikke, hvor mange beboere der var.

- Esben Lunde Larsen (V) og jeg kæmpede om sidstepladsen i målingerne over ministrene – en sygeplejerske og en præst. Uden for politik ville vi være blandt de mest troværdige, siger Thyra Frank i dag om den daværende miljø- og fødevareminister.

Det kunne ikke passe. Thyra Frank ville ikke alene have det klarlagt, hun ville også have en oversigt over alle plejehjem, hvor de hver især skulle fortælle, hvilke værdier, de byggede på, og om de eksempelvis lavede maden fra bunden. Det var oplagt, når der siden 2002 havde været frit plejehjemsvalg.

Plejehjemsportalen endte som en af Thyra Franks politiske sejre – og årsager til, at hun stod det voldsomme pres igennem.

Det samme gjorde satspuljeforhandlingerne, hvor hun insisterede på, at Ældreministeriet selv skulle forhandle på vegne af de ældre og ikke sammen med Socialministeriet eller Sundhedsministeriet. Det gav flere millioner til ældrepleje.

- Og i dag ser det ud til, at der er ved at være flertal for, at man skal have lov til at sige nej tak til genoplivning. Det er helt afgørende for en værdig død.

- Dengang jeg præsenterede det for embedsmændene, så de forkerte ud i ansigterne. Det var vist ikke noget, der kunne fungere politisk. Men jeg fik sået tanken, og så er det lige meget, hvem der gennemfører det.

Og trappen til Christiansborg kan Thyra Frank sagtens tåle at se i dag.

- Selvom det ikke er det, der har fyldt mest i medierne, synes jeg også, at jeg fik gjort meget for de ældre i hele landet, som Anders Samuelsen lokkede mig med, da jeg skulle ind i politik.

TV 2 har i forbindelse med artiklen været i kontakt med Astrid Krag, men hun ønsker ikke at medvirke.

TV 2 har tidligere talt med fire politikere om, hvordan det er, når man bliver svigtet og underløbet af sine nærmeste, og mediernes spotlys bliver sat på vågeblus. Du kan læse om at miste magten her: