Partier: Sundhedsstyrelsen skjulte centrale oplysninger for os
Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige fik ikke nyeste og centrale tal under forhandlinger om rygelov, siger de. Problematisk, mener ekspert.
Sundhedsstyrelsen tilbageholdt væsentlige oplysninger for Folketinget, da et flertal besluttede at skærpe rygeloven. Styrelsen forsinkede ligefrem offentliggørelsen af rapporten Danskernes Rygevaner med oplysningerne.
Sådan lyder kritikken fra Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige, der ikke ønskede stramningerne. Rapporten skulle være offentliggjort i januar sidste år, men så først dagens lys 28. maj. TV 2 er i besiddelse en aktindsigt, der underbygger kritikken.
Allerede 18. november 2019 landede der en rigtig god nyhed hos Sundhedsstyrelsen.
En trist udvikling med et stigende antal rygere var vendt. I stedet pegede den seneste undersøgelse på, at færre unge i alderen 15-29 år ryger til dagligt. Og samme billede gælder for danskerne i det hele taget. Det fremgik af næsten 10.000 svar fra danskere, som Danmarks Statistik havde indsamlet på vegne af Sundhedsstyrelsen til brug i ’Danskernes Rygevaner 2019’.
Fortalte ikke om de nyeste tal
Men det budskab ville styrelsen tilsyneladende nødigt have skulle frem.
På samme tidspunkt var Folketingets partier og sundhedsminister Magnus Heunicke i gang med en aftale om strammere lovgivning, der skal sikre færre rygere – og særligt at færre unge ryger. Forhandlingerne var blandt andet et resultat af, at man året før i ’Danskernes Rygevaner 2018’ havde set den første stigning i antallet af rygere i 20 år.
Alligevel fortalte sundhedsminister Magnus Heunicke ikke forhandlingsparterne, at de seneste tal pegede på, at udviklingen var vendt. Tilsyneladende fordi Sundhedsstyrelsen ikke havde orienteret ham om de nyeste oplysninger.
Netop fordi rapporten ’Danskernes Rygevaner’ er en årligt tilbagevendende begivenhed, der plejer at lande få dage efter nytår, efterspurgte Dansk Folkeparti og Nye Borgerliges sundhedsordførere flere gange de seneste tal.
Spurgte flere gange til tallene
- Men vi fik intet at vide om, at tallene nu viste noget helt andet, end det vi var gået til forhandlinger på baggrund af, siger Liselott Blixt, Dansk Folkeparti, til TV 2.
Sundhedsstyrelsen modtog ellers de bearbejdede data 18. november 2019, fremgår det af en mail sendt fra styrelsen til samarbejdspartnere. Og så sent som 7. november skrev Sundhedsstyrelsen på sin hjemmeside, at rapporten ville blive offentliggjort i januar 2020.
Også Lars Boje Mathiesen fra Nye Borgerlige ville gerne have de aktuelle tal.
- Men jeg kunne kun få oplyst de gamle tal, der for første gang i mange år havde vist en stigning i antallet af rygere. Det har undret mig, at de nyeste tal skulle holdes skjult, selv om jeg ovenikøbet har spurgt meget ind til dem, siger han til TV 2.
Da rapporten med de nye tal stadig ikke var kommet 19. februar 2020, bad Liselott Blixt skriftligt sundhedsministeren om, at Sundhedsudvalget i Folketinget kunne få udleveret rapporten. Næsten en måned senere, 17. marts 2020, fik Liselott Blixt svar. Rapporten ville først være tilgængelig næste måned, var beskeden. I sidste ende skulle de dog vente helt til 28. maj, før rapporten blev offentliggjort.
Tidsforløbet er væsentligt, påpeger både Liselott Blixt og Lars Boje Mathisen.
Sundhedsstyrelsen har oplysningspligt
18. december 2019 vedtog et flertal i Folketinget en national handleplan mod børn og unges rygning, og lovforslaget skulle fremsættes og behandles i februar og marts måned 2020. Efter planen ville det give god tid til at vedtage loven på baggrund af de nyeste tal.
Men præsentationen af de aktuelle tal blev altså forhalet, selv om Sundhedsstyrelsen har pligt til at oplyse om de nyeste tal.
- Hvis sundhedsordførernes fremstilling af sagen er rigtig, er der bestemt meget, der tyder på, at der er et problem i forhold til tilbageholdelse af oplysninger, siger professor i forvaltningsret ved Syddansk Universitet Frederik Waage til TV 2.
- Sundhedsstyrelsen har en oplysningspligt, hvis den er klar over, at de tal, den har givet politikerne, ikke længere er retvisende. Hvis man ved, at der foregår en forhandling, og den foregår på basis af forældede tal, vil det være usagligt og retsstridigt at holde politikerne hen i uvidenhed, siger Frederik Waage.
Forklaringen på den godt fire måneder lange forsinkelse fremgår af mailkorrespondancerne mellem Sundhedsstyrelsen og de organisationer, der er med til at betale for den.
I undersøgelsen er 9806 danskere, spurgt via spørgeskemaer sendt til e-boks, mens det tilsvarende tal de foregående fem år blot var godt 5000.
Ønskede flere svar - selv om det ikke ændrede på resultatet
Men til trods for, at der altså er interviewet næsten dobbelt så mange til Danskernes Rygevaner 2019, vælger Sundhedsstyrelsen at betale 330.625 kroner for at få cirka 2500 flere til at svare.
Det er således prisen Danmarks Statistik præsenterer for Sundhedsstyrelsen i begyndelsen af december 2019, der også betyder, at præsentationen af den endelige rapport trækker ud i fire måneder.
Det sker endda selv om chefkonsulent Bo Bilde fra Danmarks Statistik 3. december 2019 direkte skriver til Sundhedsstyrelsen, at det ikke vil ændre på konklusionerne, hvis man bruger tid og penge på at samle endnu flere besvarelser.
Resultaterne vil ikke ændre sig væsentligt, skriver han blandt andet i mailen.
Det er ikke alle mails, Sundhedsstyrelsen har ønsket at give aktindsigt i. Men af flere besvarelser, ser det ud til, at Sundhedsstyrelsen har spurgt til flere rygere i den endelige rapport.
Således skriver Bo Bilde fra Danmarks Statistik i samme mail fra 3. december 2019:
”Min vurdering er, at der efter supplerende indsamling ikke vil være væsentlig højere andel rygere i det opregnede data”.
På samme måde skriver en chefkonsulent i Sundhedsstyrelsen 4. december til Kræftens Bekæmpelse, der er blandt betalerne af undersøgelsen, at en anden ansat i Danmarks Statistik mener, ”at vi vil se en højere rygeprævalens blandt dem, vi får fat i per telefon frem for e-boks.”
'Virker som om styrelsen forsøger at pynte på billedet'
Selv om der altså er forskel i vurderingerne af, hvorvidt man kan få undersøgelsen til at vise flere rygere i sidste ende, viser det, at man aktivt forsøger at påvirke resultatet, påpeger Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige.
- Det virker som om Sundhedsstyrelsen forsøger at pynte på billedet. Hvorfor skulle de ellers spørge til, hvordan antallet af rygere kan blive højere? Og styrelsen trækker tiden, så den ikke behøver at offentliggøre de nye tal, mens der bliver forhandlet, siger Lars Boje Mathiesen, Nye Borgerlige.
- For mig ligner det fuldstændig, at sundhedsministeren har villet have stramninger på rygeområdet uanset hvad. Og når de nyeste tal ikke har understøttet det, er de bare blevet skjult.
Også Dansk Folkeparti er voldsomt utilfreds med ikke at have fået de reelle tal til tiden.
- Det er meget alvorligt og kritisabelt, hvis Sundhedsstyrelsen indtager en politiserende rolle, fordi den mener, at vi skal have bugt med rygning for enhver pris, siger Liselott Blixt.
- Det burde være helt åbenlyst, at vi skal kende de nyeste og reelle tal, når vi forhandler. Hvordan skal vi ellers kunne forhandle på det rigtige grundlag?
Både Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige peger på, at forløbet lægger sig i halen på flere andre tilfælde, hvor sundhedsministeren og regeringen lader til at tilbageholde oplysninger. De peger blandt andet på epidemilovgivningen, hvor centrale oplysninger først kom frem i sidste øjeblik, og nedlukningen af minkerhvervet, der muligvis er foregået på et utilstrækkeligt oplyst grundlag.
Demokratisk problem
Den parallel kan også professor i forvaltningsret Frederik Waage få øje på.
- Principperne er de samme. I mink-sagen har jeg forstået, at Radikale Venstre bad om oplysninger, der lå til grund for den beslutning, der skulle træffes, om at aflive mink. Men de fik dem ikke, selvom oplysningerne var tilgængelige for myndighederne. I det her tilfælde beder partierne om oplysninger, der ligger til grund for en stramning af rygeloven. Men de får dem ikke, siger han.
- Hvis en myndighed bevidst holder oplysninger tilbage, så de ikke kan indgå i den politiske proces foreligger der et alvorligt problem. Det er ikke kun et forvaltningsretligt problem. Det er også et demokratisk problem.
Den endelige lovgivning for handleplanen endte med først at falde på plads i december sidste år. Forsinkelsen skyldtes dels presset fra corona, dels at der blev begået en fodfejl i forhold til EU, som ikke blev orienteret om lovgivningen, som det er krævet, når den kan påvirke konkurrence- og markedsforhold.
Stiller ikke op til interview
TV 2 har igennem flere dage forsøgt at få et interview med sundhedsminister Magnus Heunicke. Det er ikke lykkedes.
I en mail henviser ministeriets presseafdeling til Sundhedsstyrelsen.
Heller ikke Sundhedsstyrelsen har ønsket at stille op til interview - eller begrunde hvorfor de ikke vil.
Men i en mail svarer styrelsen:
- Når Sundhedsstyrelsen hverken i rapporterne om Danskernes Rygevaner 2019 eller i pressemeddelelserne har nævnt et fald, skyldes det, at undersøgelserne fra 2018 og 2019 ikke direkte kan sammenlignes grundet ændringen i dataindsamlingsmetode, skriver Sundhedsstyrelsens presseafdeling til TV 2.
TV 2 skriver herefter til styrelsen, at vi fortsat ønskede et interview.
I den endelige rapports metodedokument fremgår det, at der på mange områder godt kan sammenlignes mellem 2018 og 2019. Blandt andet spørgsmålet, om man ryger tobak?
Herefter medgiver Sundhedsstyrelsen - på mail - at tallene for 2018 godt kan sammenlignes med 2019.
- Det er korrekt, at der rent spørgeskemateknisk er en lang række spørgsmål, der er sammenlignelige, skriver Sundhedsstyrelsen til TV 2.
Sundhedsstyrelsen understreger med henvisning til metodedokumentet, at denne sammenligning i forhold til rygeprævalens bør foretages med forsigtighed.
- Det er på denne baggrund, at Sundhedsstyrelsen og samarbedjsparterne valgte ikke at sammenligne resultater for 2019 med resultater fra 2018.
I forhold til spørgsmålene af politisk karakter henviser Sundhedsstyrelsen til ministeriet, som altså ikke ønsker at stille op.