Socialdemokratiet vil ikke afsløre omfanget af sexisme og seksuelle krænkelser i partiet
Det møder kritik, at Socialdemokratiet ikke har givet et indblik i omfanget af krænkelsesager i partiet - hverken offentligt eller internt.
- Vi har alle et ansvar. Det opgør, som nu er i gang, må ikke kun ende med en opdateret medarbejderhåndbog. Den her gang skal kulturen ændres – det skylder vi hinanden.
Med løftet pegefinger strømmede ordene fra statsminister Mette Frederiksen ud i Folketingssalen under åbningstalen sidste oktober. Hun talte om den særlige forpligtelse, folkevalgte har i at gå forrest i opgøret mod sexisme og seksuel chikane.
Kort forinden havde statsministeren udtalt i et interview med Politiken, at Socialdemokratiet selv ville igangsætte en undersøgelse af krænkelser. En del af det arbejde skulle foregå gennem advokatfirmaet Norrbom Vinding.
Der er nu gået fire måneder, og flere medlemmer har opsøgt advokatfirmaet med krænkelsessager. Det fortæller kilder i partiet til TV 2. Men Socialdemokratiet har ingen planer om at offentliggøre, hvor stort omfanget af indberettede sager er.
Og det vækker undren hos blandt andre videnscenteret Kvinfo.
- Mette Frederiksen har sagt, at vi skal have gjort op med den kultur, der tillader sexisme og seksuel chikane. Men når man vælger at hemmeligholde det nuværende omfang og karakter, er det svært at skabe den nødvendige dialog, siger direktør i Kvinfo, Henriette Laursen.
Hun mener, at en åben dialog om problematikkerne vil gøre det lettere for dem, der oplever krænkende adfærd, at gå til deres arbejdsgivere. Det er ganske enkelt en forudsætning for at ændre den kultur, der tillader seksuel chikane, siger hun.
Henriette Laursen forklarer videre, at det ofte er meget udfordrende og risikofyldt at melde krænkelser på sin arbejdsplads.
- Dem, der har meldt sager i Socialdemokratiet, får nu indtrykket af, at der ikke sker noget, siger hun.
Kvinder i partiet efterlyser åbenhed og dialog
Stemmer internt i partiet er da også uforstående over for fremgangsmåden.
Hvis ikke offentligheden får kendskab til omfanget af krænkelsessager i organisationer som Socialdemokratiet, vil de få personer, som har valgt at dele deres historier, stå meget alene. Det mener Maria Gudme, som er regionsmedlem for Socialdemokratiet i Region Hovedstaden.
- Hvis vi vil forandre samfundet, er vi nødt til selv at gå forrest. Det er jo ikke kun et problem i Socialdemokratiet. Debatten har tydeligt vist, at det findes på tværs af brancher og på mange arbejdspladser. Gør vi det her rigtigt, kan vi være med til at ændre kulturen i hele samfundet. Men det kræver, at vi er åbne om det.
Maria Gudme er selv en af de kvinder, der har oplevet krænkende adfærd fra den nu forhenværende næstformand i partiet, Frank Jensen. I efteråret væltede det frem med sager om denne, og han måtte kort efter trække sig fra politik, heriblandt som overborgmester i Københavns Kommune.
I samme ombæring vurderede Maira Gudme, at hendes oplevelse blot var "toppen af isbjerget", og at der findes langt flere sager om den tidligere overborgmester. På nuværende tidspunkt er 12 af sagerne kendte og strækker sig helt tilbage til 1990'erne.
Også DSU-formand i København, Cecilie Sværke Priess, ønsker mere åbenhed om de konkrete sager. Hun har ligeledes oplevet krænkende adfærd fra Frank Jensen, da han i 2019 skulle have kysset hende ved arrangement i Fælledparken.
For hende er det især vigtigt, at dialogen sættes i gang internt i partiet. Herunder at hovedbestyrelsen hurtigst muligt bliver orienteret om de sager, der foreligger - og handler konkret på dem.
- Vi har en forpligtelse til, at vi nu får en dybdegående samtale om, hvordan man opfører sig ordentligt.
- Enkeltsager skal selvfølgelig behandles af så få mennesker som muligt og med fuld fortrolighed. Dem skal der ikke være åbenhed omkring. Men hovedbestyrelsen har brug for at vide, hvor mange sager der er, og hvor det sker. Hvis vi kan se et mønster i indberetningerne, så har vi et redskab til at slå ned de rigtige steder, siger Cecilie Sværke Priess.
S: Hovedbestyrelsen bliver orienteret sidst på året
Selv siger Socialdemokratiets partiledelse, at advokatordningen blot er ét af flere initiativer, der skal gøre op med krænkelseskulturen. Partisekretær i Socialdemokratiet, Jan Juul Christensen, forsikrer om, at hovedbestyrelsen vil blive orienteret om omfanget af sagerne - dog først i slutningen af året.
- Og så vil det også være op til hovedbestyrelsen at vurdere, hvad der videre skal ske. Vi vil blandt andet evaluere, om de initiativer, vi har sat i værk, er effektive nok, siger Jan Juul Christensen.
Han forklarer, at den generelle afdækning af krænkelskulturen vil foregå under partiets årlige medlemsundersøgelse, hvor der nu er tilføjet spørgsmål om sexisme og seksuel chikane. Men heller ikke antallet af sager, der kommer frem her, står til at blive offentliggjort. Samtidig har partiet vedtaget en samværspolitik og igangsat et nyt uddannelsesforløb for ledere.
- At vi ikke har offentliggjort noget af det arbejde, er absolut ikke et forsøg på at holde sagerne skjult, siger Jan Juul Christensen.
- Vi skulle have taget et opgør med kulturen for længe siden, det er der ingen tvivl om. Med efterårets metoo-bølge har vi endelig taget fat, og så skal de her initiativer lige have lov til at blive implementeret overalt i partiet, helt ude i de enkelte partiforeninger og byrådsgrupper – og have tid til at virke. Det har været hovedformålet for os, så vi én gang for alle kan få ændret på kulturen, siger han.
Håndtering vil give bagslag, vurderer erhvervspsykolog
Kritikken mod Socialdemokratiet bakkes op af erhvervspsykolog Ditte Darko, som netop har færdiggjort en bog om værktøjer til at bekæmpe metoo på arbejdspladser.
Hun kalder partiets håndtering for "disrespektfuld" over for de kvinder, som har indrapporteret krænkelsessager.
- Socialdemokratiet signalerer, at de ønsker at lægge låg på sagerne. Det kunne tyde på, at de er bange for at miste kontrollen over fortællingen. Men de seneste måneder har jo netop vist os, at man som virksomhed eller organisation ikke kan styre fortællingen, historierne skal nok komme frem. Så jeg tror, det vil give bagslag, siger Ditte Darko.
Hun mener, at man som folkevalgt har en særlig forpligtelse til at dele interne problematikker med offentligheden. Hun sammenligner partiorganisationerne med den række af fagorganisationer, som har lavet lignende undersøgelser.
- Partier lever af, at folk har tillid til dem, og det her er et tillidsbrud, siger Ditte Darko.
- Det er også et tillidsbrud over for det kvinder, som har stillet sig frem. Forudsætningen for den efterfølgende tryghed på en arbejdsplads er, at alle ved, at de ikke bliver stemplet eller latterliggjort, hvis de deler deres historier. Alle har ret til at sige fra, og man skal aldrig stå alene.
Kvinfo står bag lignende undersøgelser af krænkende adfærd i både SF og Radikale Venstre. Ifølge TV 2s oplysninger er begge undersøgelser tæt på at være færdige. Direktør Henriette Laursen vil ikke kommentere på konklusionerne, da partierne selv skal have lov til at fremlægge dem, siger hun. Her vil offentligheden dog få et større indblik i omfanget af sager.