TV 2 erfarer: Her er Danmarks nye våben i kampen om Arktis
Der er i alt afsat 1,5 milliarder kroner til at styrke det danske forsvar i Arktis. En stor del af pengene bliver brugt på ubemandede droner.
Et nyt radarsystem på Færøerne, værnepligtige i Grønland og højteknologiske droner, der kan overvåge størstedelen af det Arktiske område.
Et bredt flertal i Folketinget har onsdag indgået en såkaldt kapacitetsaftale, der skal styrke Danmarks tilstedeværelse i Arktis og Nordatlanten. Med aftalen er der afsat 1,5 milliarder kroner frem mod 2023. Herefter vil aftalen årligt få tilført 300 millioner kroner. Det erfarer TV 2.
Og selvom det umiddelbart virker som svimlende høje beløb, så er det småpenge i militære øjemed. Især i et område så stort som Arktis, der både er udfordret af et utilregneligt klima, dårlig infrastruktur og få reelle ressourcer.
Det vurderer Steen Kjærgaard, major og militær forsker ved Forsvarsakademiet. Han er bekendt med dele af aftalen, som TV 2 har fået indsigt i.
- Der er ikke meget know-how at trække på i området. Det kræver for eksempel en del uddannelse og træning at kunne styre de her droner. Og mig bekendt har vi i øjeblikket ingen, som kan gøre det. Så jeg er spændt på at se, hvor langt pengene i virkeligheden rækker, siger han.
Dronen kan flyve 40 timer non-stop og nå vilde længder
Netop dronerne vækker dog begejstring hos Steen Kjærsgaard. Han kalder det "et signifikant bidrag" til det danske forsvar.
Der er tale om såkaldte Male-droner, som står for Medium-Altitude Long-Endurance.
Det er en type drone, som kan flyve non-stop i 40 timer. Det er endnu ikke besluttet, hvor lavt dronerne skal kunne flyve. Vælger Forsvaret en lavtliggende drone af denne type, vil den kunne dække 3000 kilometer. Vælger de derimod en mere højtliggende, kan den nå en radius på over 7000 kilometer. Men her vil sigtbarheden så være markant dårligere.
Her er de to droner, der er i spil:
Der findes flere lande blandt Danmarks allierede, som allerede producerer denne type drone.
Militæranalytiker Steen Kjærgaard vurderer, at det er mest sandsynligt, at Danmark kigger til USA, når dronen skal vælges.
- Reaper-dronen fra USA vil være et godt bud, siger han og fortæller, at denne drone blandt andet er blevet brugt i Afghanistan og "i kampen mod terror" i lande som Syrien og Irak.
- Her flyver de selvfølgelig med missiler, og det vil ikke være tilfældet i Arktis. Der vil de udelukkende blive brugt til at overvågning.
Men det er forholdsvist let at installere missiler på dronen igen, forklarer han.
De nuværende Challenger-fly trænger til en kærlig hånd
Dronerne vil være et helt nyt tiltag på de iskolde kanter.
I øjeblikket opererer Forsvaret kun med såkaldte Challenger-fly. Flyvevåbnet har fire Challenger-fly, der i omtrent 10 dage om måneden udsendes fra lufthavnen Kangerlussuaq i Grønland. Operationerne omfatter fiskeriinspektion, eftersøgnings- og redningsopgaver og transport af passagerer.
Flyene er på nuværende tidspunkt ikke udstyret med det rette kommunikations- og radarudstyr til at kunne overvåge.
Men også det vil den nye Arktis-aftale ændre på. Nato har længe efterspurgt en markant forbedring af flyene, da de ikke længere er tidssvarende. I aftalen fremgår det, at der vil blive installeret mere avancerede sensorer og selvbeskyttelsesudstyr på flyene.
- Challenger-flyene har sindssygt gode kameraer med en superzoom, men deres radar trænger til en gevaldig opgradering. Lige nu kan de ikke transmittere de billeder, de tager, direkte, forklarer Steen Kjærsgaard, der selv har fløjet med Challenger-fly.
Med forbedringerne er håbet, at de kan sende billederne direkte via satellit og videre ud til skibe i området, arktisk kommando i Nuuk lufthavnen i Grønland eller Forsvarets operationscenter på flyvestationen i Karup.
- Det er ekstremt vigtigt at kunne handle hurtigt og operativt. Så kan vi bedre vurdere, om modsvaret skal være militært eller diplomatisk. I langt, langt de fleste tilfælde vil vi vælge den diplomatiske løsning. Lad os sige, at et ubudent russisk skib har fundet vej ind i grønlandsk territorium. Så vil vi typisk begynde med at kontakte den russiske ambassadør for at få en forklaring, siger Steen Kjærsgaard.
Radarstation skal holde øje med missiler og uvelkomne ubåde
På Sornfelli et stykke uden for Thorshavn på Færøerne lå der indtil 2007 en radarstation. Den blev oprettet i 1961 som et tiltag under Den Kolde Krig, men interessen for den faldt drastisk i det efterfølgende år.
Med den militære oprustning i Arktis-området vil stationen igen blive indført, fremgår det af den politiske aftale.
- Dronerne rækker kun over vandoverfladen og kan ikke overvåge luftrummet eller under havoverfladen, og her er et radarsystem uhyre vigtigt, siger Steen Kjærgaard.
- Vi vil jo også gerne kunne holde øje med ubåde og kampfly eller missiler, der flyver ind over Grønland.
USA og Nato har længe presset på for at få genetableret radarstationen på Færøerne, og med den nye politiske aftale bliver der afsat i omegnen af 390 millioner kroner plus fremtidig drift til dette.
Behovet for at lukke overvågningshuller er blevet adresseret af Dansk Institut for Internationale Studier, der sidste sommer udkom med en analyse af de sikkerhedspolitiske dynamikker i Arktis.
Her står, at der på nuværende tidspunkt findes en radar-installation på Thulebasen, USA's flyvebase i det vestlige Grønland, men at der mangler overvågning over Kongeriget Danmarks luftterritorium.
Det betyder, at fly og missiler med retning mod USA eller Storbritannien potentielt kan stryge ubemærket forbi.
Se den nuværende overvågning:
Grønlandsk værnepligt - også for danskere
En del af den politiske aftale omhandler en ny forsvarsuddannelse i Grønland. Helt konkret er der afsat 50 millioner kroner til at lokke grønlandske værnepligtige og unge danskere med udrejselyst til.
Hvor mange værnepligtige, aftalen rækker til, og hvad de helt konkret skal trænes til, vides ikke.
Men militæranalytiker Steen Kjærgaard vurderer, at træningen vil se en del anderledes ud end herhjemme.
- Store dele af Grønland er ufremkommeligt. Så jeg tror ikke, vi skal forvente at se værnepligtige kravle rundt i skove med maskingeværer, siger han og fortsætter:
- Jeg forestiller mig, at de bliver en del af Søværnet og Flyvevåbnet og skal hjælpe med sikkerheden omkring det. Blandt andet i og omkring lufthavnen Kangerlussuaq, som lige nu er en helt almindelig åben lufthavn, men som snart vil blive helt central i den militære oprustning. Derudover beredskabskorpset, hvor de kan bistå med katastrofehåndtering.
Interessen for Arktis stiger
Det er ingen hemmelighed, at den politiske aftale i høj grad er indgået for at imødekomme de stadigt mere insisterende krav fra USA, "Danmarks tætteste allierede".
Det forklarer Mikkel Runge Olesen, som er seniorforsker i DIIS og en af hovedforfatterne på den føromtalte analyse af det arktiske område.
- Der er tale om en ældgammel dynamik. En lille stat som Kongeriget Danmark, bestående af Danmark, Grønland og Færøerne, har ikke selv den store indflydelse på afskrækkelsen af stormagter som Rusland. Derfor er dansk politik ofte mere drevet af forventninger fra den store allierede, USA, end af frygt for Rusland i sig selv, siger Mikkel Runge Olesen.
USAs interesse i Arktis stod for alvor klart i 2019, da den daværende amerikanske udenrigsminister Mike Pompeo på et møde i Arktisk Råd udtalte, at Arktis er "en region karakteriseret af magtpolitik og konkurrence".
Med det hentydede han både til de klimaforandring, der præger området. Den smeltende indlandsis åbner for nye sejlruter og giver adgang til råstoffer og ressourcer. Men i endnu højere grad italesatte han stormagtsrivaliseringen i regionen. hvor både Kina og Rusland er centrale spillere.
Især sidstnævnte giver amerikanerne hovedpine. På få år er Rusland gået fra at være en mindre bekymring i regionen, til nu at blive betragtet som en mulig trussel mod USA.
Ruslands besættelse af Krimhalvøen i Ukraine i 2014 kom bag på Vesten, og frygten for et lignende angreb andre steder ulmer og giver spændinger hele vejen til det Arktiske område.
- Man kan sige, at krisen i Ukraine har bredt sig til Arktis. Umiddelbart har de to ting ikke så meget med hinanden at gøre, men Ukrainekrisen har fået USA til at genoverveje sit syn på Ruslands intentioner globalt, og hvor langt de er parate til at gå for at opnå deres mål, siger Mikkel Runge Olesen og uddyber:
- Hertil kommer, at Vesten og især USA siden Ukraine har haft et ønske om at ramme Rusland et sted, hvor det gjorde ondt, men ikke for ondt. Det skulle altså kunne mærkes, men ikke eskalere situationen for meget. Og i Arktis kan man især ramme russerne på den fremtidige udvinding af olie og gas.
Store dele af Arktis er nemlig russisk. I runde tal ligger 53 procent af kyststrækningen i Rusland, mens 40 procent af den arktiske befolkning er russere.
Hvad er Arktis? Se kortet her:
Mikkel Runge Olesen forklarer, at Rusland længe har haft et ønske om at udvinde gas og olie i den russiske del af Arktis - og længe søgte vestlige investeringer og ekspertise for at opnå det. Derfor kan Vesten meget let ramme den russiske økonomi ved at stille sig i vejen for deres søgen efter nye olie- og gasfelter.
Er Rusland en reel trussel?
Rusland har i de senere år oprustet markant på sin militære tilstedeværelse i regionen, men landets militære budget er stadig meget lav sammenlignet med Nato. Det skal imidlertid nævnes, at to tredjedele af Ruslands samlede atomslagstyrke befinder sig i Nordflåden i det arktiske område.
Rusland har samtidig taget ejerskab over Nordøstpassagen, som de anser for en national handelsrute. Andre lande skal derfor bede om tilladelse til at passere, og russerne erklærer sig i deres gode ret til at afvise skibe, som ikke efterlever kravet. Også det har skabt store sikkerhedspolitiske spændinger.
- Rusland er også begyndt at genåbne flere koldkrigsbaser, siger Mikkel Runge Olesen.
- Men ingen har en interesse i at starte en tredje verdenskrig, heller ikke russerne, understreger han.
Faktisk har russerne store interesser i at holde netop Arktis ude af en konflikt med Vesten, fordi udviklingen af olie og gasudvinding kræver en vis stabilitet, siger han.
Mikkel Runge Olesen pointerer dog, at den manglende overvågning omkring og over Grønland og Færøerne gør det vanskeligt for Vesten - og i særdeleshed USA - at have overblik over de russiske militærmanøvre.
Herunder kan du se hele fordelingen af de 1,5 milliarder kroner i den politiske aftale, der er indgået mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance. Aftalen vil blive præsenteret af parterne torsdag eftermiddag.
De forskellige tiltag forventes igangsat i 2023, mens der vil gå yderligere en årrække, før de er fuldt implementeret.