Ny milliardaftale indgået for at styrke Arktis

Et bredt flertal i Folketinget har indgået en såkaldt kapacitetsaftale, der skal styrke Danmarks tilstedeværelse i Arktis og Nordatlanten.Med aftalen er der afsat 1,5 milliarder kroner frem mod 2023. Herefter vil aftalen årligt få tilført 300 millioner kroner.

Den politiske aftale er indgået mellem regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance.

- Det har været vigtigt for regeringen, at der har været et tæt samarbejde med vores færøske og grønlanske samarbejdspartnere, siger forsvarsminister, Trine Bramsen.

Hun tilføjer, at "mange øjne er rettet mod Arktis".

Ifølge den nye politiske aftale er målet at "styrke Forsvarets evne markant til at følge og overvåge stadig stigende aktiviteter i området".

De forskellige tiltag forventes at blive igangsat i 2023, mens der vil gå yderligere en årrække, før de er fuldt implementeret.

Droner og nyt radarsystem

I aftalen fremgår det blandt andet, at Danmark vil bruge 750 millioner kroner på to højteknologiske droner. Dronerne er ubemandede og kan flyve i op mod 40 timer i træk. De skal bruges til at overvåge havoverfladen.

Da dronerne ikke er i stand til at overvåge luftrummet for eventulle kampfly og missiler eller ubåde under vandet, vil parterne samtidig genetablere en radarstation på Færøerne. Radarstationen blev oprindeligt oprettet under Den Kolde Krig, men blev taget ud af brug i 2007, da Vestens interesse for det arktiske område var faldet drastisk.

I de senere år har USA dog udtrykt bekymring over både Ruslands og Kinas øgede interesse i området. I 2016 vurderede USA's forsvarsministerium Pentagon, at Ruslands tilstedeværelse i Arktis var "bekymrende". I 2019 blev de betragtet som "en mulig trussel mod USA".

Se også

TV 2 erfarer: Her er Danmarks nye våben i kampen om Arktis

Derfor har oprustningen af det danske forsvar i Arktis været ventet.

Da USA's forhenværende præsident Donald Trump i sommeren 2019 udtrykte ønske om at købe Grønland, gik der ikke længe, før et politisk flertal stod klar til at imødekomme USA og indføre mere overvågning.

- Vi har jo alle sammen en interesse i at forsøge at opretholde Arktis som et lavspændingsområde, men vi bliver også nødt til at forholde os til virkeligheden, og den er, at der er rigtig mange interesser i området. Derfor bliver vi nødt til at tage nogle nye initiativer, som vedrører overvågning og tilstedeværelse i brug, lød det dengang fra forsvarsminister Trine Bramsen.

Også bekymringen for det stadig mildere klima i Arktis adresseres i aftalen. I takt med klimaforandringer smelter indlandsisen og skaber nye sejlruter og muligheder for at udvinde råstoffer og andre ressourcer - noget som både Kina, Rusland såvel som Vesten har interesse i.

Herunder kan du se fordelingen af de 1,5 milliarder kroner, der er afsat i den politiske aftale: