Politik

ANALYSE: Når solen går ned, bliver der mørkt i Arktis. Ny aftale skal kaste lys over de sorte huller på kortet

Torsdag præsenterer Forsvarsministeriet en aftale, der skal sikre mere tilstedeværelse i Arktis og styrke Forsvarets overvågning i området.

På en blæsende eftermiddag i august 2017 var Akitsinnguaq Ina Olsen taget ned på den gamle havn i Nuuk for at slappe af.

Da hun kiggede ud over fjorden ved den grønlandske hovedstad, fik hun pludselig øje på det kinesiske forskningsfartøj Xue Long.

Kort efter vendte det rød- og hvidmalede skib om og forsvandt igen.

- Jeg fik øje på det ved et tilfælde, har hun efterfølgende fortalt til nyhedsbureauet Reuters.

Synet af det fremmede skib var måske tilfældigt for den 50-årige kvinde. Men det uanmeldte besøg i fjorden viser en stigende tendens i de arktiske farvande.

I løbet af de sidste 15 år er der dukket flere uregistrerede skibe op i det område, hvor Arktisk Kommando skal håndhæve den danske suverænitet.

Det kinesiske forskningsskib Xue Long.

Et ny våbenkapløb

Den stigende aktivitet i Arktis skyldes primært to ting.

For det første er området lige nu skueplads for et nyt våbenkapløb mellem stormagterne.

Det er hovedsageligt Rusland og USA, der opruster i Nordatlanten og giver udtrykket kold krig en helt ny betydning.

For det andet gør isens tilbagetrækning regionen mere tilgængelig. Det åbner for nye sejlruter og giver nye muligheder for at udvinde naturressourcer som olie og sjældne jordarter.

Det er især med det sigte, at Kina øger tilstedeværelsen i regionen.

Arktis får altså større og større betydning - både militært, strategisk og økonomisk.

Det har også konsekvenser for Kongeriget Danmark. Det er eksempelvis et dansk ansvar at holde øje med, hvad der foregår på vores eget territorium. En opgave, som Danmark er under stigende pres for at løse bedre fra både USA og NATO.

Under radaren

I det arktiske område er der en udbredt fornemmelse af, at mere og mere russisk og kinesisk aktivitet i bogstavelig forstand går under radaren.

Én af grundene er, at der er store, mørke huller i overvågningen af Arktis. Grønland er reelt kun så sporadisk overvåget, at indkommende fly og missiler kan nærme sig uden at blive opdaget.

Og når man kommer nord for forsvarets luftbase i Kangerlussuaq, så bliver de sorte huller på overvågningsbillederne endnu større.

Samme udfordring med sorte huller er der over det færøske luftrum.

Her er der et hul, hvor fjendtlige fly kan trænge igennem NATO’s luftforsvarskæde.

Faktisk er der forlydender om, at russiske fly gentagne gange har krænket luftrummet omkring Færøerne. Problemet er bare, at vi ikke ved, om det er rigtigt, for der er ingen overvågning af øgruppen.

Med andre ord: Der er store områder af kongeriget, hvor vi reelt ikke ved, hvad der foregår.

Ny pakke skal lyse op

Det er nogle af de mørke pletter, et bredt flertal i Folketinget nu vil have bedre kontrol med.

Torsdag præsenterer de en aftale, der skal sikre mere tilstedeværelse i Arktis og styrke Forsvarets evne til at følge og overvåge de stadig stigende aktiviteter i området.

I pakken sættes der blandt andet penge af til nye radarer på Færøerne, langtrækkende droner og mere satellitovervågning.

Det nye overvågningsudstyr sikrer langt fra et fuldt og helt situationsbillede over de nordatlantiske områder.

Men det vurderer Forsvaret heller ikke, at der er brug for. Det handler derimod om at finde en balance, hvor de mest udsatte og strategisk vigtige områder er dækket af de nye radarer og satellitter, så vi kan se, hvad der foregår dér.

Oprustning skal sikre lavspænding

Igennem årtier har det været en dansk vision, at Arktis skal være et område præget af lavspænding.

Det er i det lys, at den nye kapacitetspakke skal ses. Det politiske ræsonnement er, at øget overvågning og bedre overblik over de nordlige dele af kongeriget ikke optrapper konflikter. Tværtimod kan det være med til afskrække fremmede magter fra at snuse rundt, når vi bedre kan holde øje med, hvad de laver.

Og så skal de nye overvågningsmuligheder samtidig sikre tryghed hos vores nærmeste allierede USA.

Set fra en amerikansk vinkel er Grønland nøgleterræn i forsvaret af USA. Den manglende evne til at overvåge territoriet bliver derfor betragtet som en alvorlig militær trussel. Derfor har amerikanerne løbende været inddraget under forhandlingerne om de nye kapaciteter.

På den måde er det håbet, at den forbedrede overvågning i Arktis kan sikre, at vi undgår yderligere magtdemonstrationer i regionen - fra både venner og fjender.