Vælgerflugt, nul bidrag og færre kandidater - her er hvad Alternativets nye formand overtager
Der skal mirakler til, hvis det parti, der tog danskerne med storm i 2015, skal klare den ved kommunalvalget, lyder dommen.
Søndag skal Alternativet for anden gang på et år udpege en ny politisk leder.
Formanden skal lede partiet ind i et begivenhedsrigt – og potentielt skæbnesvangert – år i dansk politik.
Men hvad er det for et parti, den nye leder overtager? Og har Alternativet overhovedet en fremtid efter kommunalvalget i år?
TV 2 har taget temperaturen på fire afgørende parametre - vælgertilslutning, medlemstal, kandidater og økonomi - for partiet, der kom op til overfladen med stor succes og masser af ambitioner, men som ikke har kunnet skimte lyset over spærregrænsen i snart et år.
Vælgerflugt
Det vigtigste først. Siden det seneste folketingsvalg i 2019 har vælgertilslutningen til Alternativet stort set været nedadgående, ligesom antallet af medlemmer er styrtdykket.
Lige nu står partiet til at få 1,3 procent af stemmerne ifølge meningsmålinger lavet af Megafon for TV 2 og Politiken.
Og der gik heller ikke mange måneder efter folketingsvalget, før Alternativet dykkede ned under de berømte 2 procent.
Alternativet har efter en lang periode med intern uro nu kun et eneste medlem tilbage i Folketinget, og oveni hatten har mindst 7 af 20 byrådsmedlemmer forladt skuden siden kommunalvalget i 2017.
Samtidig har Alternativets Fanø-borgmester, Sofie Valbjørn, netop meddelt, at hun ikke stiller op igen.
Også de fleste oprindelige 'alternativister' er for længst væk.
Partistifter Uffe Elbæk forlod partiet i marts 2020, ligesom også folketingsmedlemmer Rasmus Nordquist, Sikandar Siddique og Susanne Zimmer valgte at gå løsgængervejen frem for at være en del af Alternativet.
Få medlemmer og ringe økonomi
Medlemstallet har desuden lidt et ordentligt hak i den forkerte retning.
7000 medlemmer blev det ellers til efter valget i 2015, og året efter nåede medlemstallet helt op over 10.000 personer.
Nu, fem år senere, ser tingene markant anderledes ud, og ved udgangen af 2020 havde Alternativet 3000 medlemmer tilbage, oplyser partiet selv til TV 2.
Økonomien lider også under tilbagegangen. Alternativet har gennem årene modtaget omkring 100.000 kroner årligt i private bidrag, men partiet oplyser, at man ikke forventer at få nogen private pengebidrag i år eller i de kommende år.
Færre kandidater
Når danskerne skal gå til valg 16. november i år, kunne alt godt tyde på, at der er betydeligt færre kandidater fra Alternativet at sætte kryds hos.
Ved kommunalvalget i 2017 stillede 332 personer op for Alternativet i 83 af landets 98 kommuner, hvoraf København især blev en stor succes for partiet.
Men i år er der ifølge Alternativet selv kun 126 Alternative-kandidater, der stiller op indtil videre. Kandidaterne er fordelt på 26 kommuner.
Det endelige tal er dog endnu ikke fast, og flere kandidater ventes at melde sig frem mod sommer, oplyser partiet.
Ifølge valgforsker og professor ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen er der tale om en "nedsmeltning uden lige", og det bliver næppe ved det kommende kommunalvalg, at partiets redningskrans ligger klar.
Det vurderer han blandt andet på baggrund af Alternativets tilstand i Folketinget:
- Alternativet får ved kommunalvalget svært ved at skærme sig for de 'valgvinde', der kommer fra Christiansborg. Hvis det går skidt derinde, så gør det også lokalt, og så vil de forsvinde ud, siger han.
En ærgerlig suppedas
Ifølge Kasper Møller Hansen er partiet havnet i en rigtig ærgerlig suppedas på grund af flere afgørende ting:
- Alternativet har alt det, der taler for, at valgvindene vil ramme dem rigtig hårdt til november: få personlige stemmer, en hård kamp om klimastemmerne, og så mangler de den karismatiske spidskandidat, som Elbæk var, siger han.
At Alternativet lykkedes med at få borgmesterposten på Fanø kalder Kasper Møller Hansen for en "politisk genistreg". Derfor kunne det have været et lyspunkt for partiet, hvis borgmester Sofie Valbjørn havde valgt at fortsætte, siger han.
Valgforskeren mener altså, det er svært at se nogen hurtig løsning for Alternativet, hvis de skal nå at gøre sig relevante hos danskerne, inden det går løs senere på året.
- Selv hvis de får valgt en rigtig god formand på søndag, og alle er glade, så går der lang tid, før personen kan slå igennem i baglandet, og vedkommende vil desuden ikke have nogen særlig stærk organisation bag sig, siger Kasper Møller Hansen.
- Platformen under Alternativet er simpelthen væk.
Fra ”crazy” til ”bummer”
Det hele begyndte ellers så godt.
Alternativet var på stemmesedlen for første gang ved folketingsvalget i 2015. Her fik partiet 4,8 procent af stemmerne og strøg direkte ind i Folketinget med ni mandater.
- Jamen, ej men, mmmh… hvor er det crazy, det her, lød det fra en begejstret Uffe Elbæk på valgnatten.
Danskerne havde taget godt imod hans politik, der skulle bryde med rammerne på Christiansborg, og Alternativet ramte især lige ind i vælgernes klimahjerter.
- Alternativet tog vælgerne med storm. De var dansk politiks svar på Greta Thunberg, fordi de formåede at få klimadagsordenen til at føles som noget nært, siger TV 2s politiske redaktør, Troels Mylenberg.
Men Alternativets klimasucces blev ifølge Mylenberg paradoksalt nok senere til deres største problem, for klimakampen er simpelthen blevet allemandseje i politik:
- De talte om kødfrie dage allerede i valgkampen i 2015, men så gik der et halvt år, før alle verdensledere sad ved klimatopmødet i Paris og diskuterede, at vi skulle spise mindre kød, siger han.
Ved partiets andet folketingsvalg i 2019 blev det til tre procent af stemmerne og næsten en halvering af mandattallet.
”En total bummer” kaldte Elbæk det dengang selv.
Nu er så kun Torsten Gejl tilbage i folketingsgruppen til at repræsentere Alternativet ved forhandlingsbordet, når alt lige fra omskæring til store klimaplaner skal diskuteres.
Og det er ifølge Troels Mylenberg ”nærmest det samme som at være løsgænger”.
- Man står tilbage med noget, der ligner mere en vits end et politisk parti, siger Troels Mylenberg.
Han kalder det, Alternativet står midt i, for en politisk dødskamp:
- Lige nu er det en kamp om liv og død for Alternativet. Man skal selvfølgelig aldrig sige aldrig i politik, men der skal efterhånden mirakler til, siger han.
Alternativets nye formand vælges ved et ekstraordinært landsmøde søndag 7. februar.