Politik

Folketinget skal stemme om en rigsretssag mod Inger Støjberg – men formen er til diskussion

Folketinget skal igennem hele to afstemninger, når de tirsdag skal tage stilling til, om Inger Støjberg skal stilles for en rigsret.

Skal afstemningen ske elektronisk ved at trykke på en knap, eller skal hvert folketingsmedlem proklamere foran alle, hvad de stemmer?

Det bliver det første, Folketinget skal tage stilling til tirsdag, når de mødes for at stemme om, hvorvidt Venstres Inger Støjberg skal stilles for en rigsret.

Der er medlemmer, som går og putter sig, og det skal de ikke have lov til

Pia Kjærsgaard, værdiordfører, Dansk Folkeparti

I sidste uge anmodede Dansk Folkepartis værdiordfører, Pia Kjærsgaard, Folketingets Præsidium om et navneopråb, så det tydeligt fremgår, hvem der stemmer hvad.

Det kræver 17 mandater at få medhold i navneopråbet, og da Dansk Folkeparti kun har 16, manglede der ét. Nye Borgerlige var dog ikke sene til at stille sig bag forslaget med deres fire mandater.

Alligevel vil Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen (S), ikke uden videre godkende navneopråbet - og derfor skal samtlige folketingsmedlemmer tage stilling til, om de bakker op om Dansk Folkepartis forslag.

Først herefter skal de stemme om selve rigsretssagen.

- Jeg er meget overrasket over den udmelding. Jeg synes jo, det er enormt vigtigt at vise befolkningen, hvad vi stemmer, siger Pia Kjærsgaard.

- Der er medlemmer, som går og putter sig, og det skal de ikke have lov til, siger hun og fortæller, at hun selv stemmer imod en rigsretssag.

Formand forventer ikke navneopråb

Men det vil ikke blive skjult for offentligheden, hvad hvert folketingsmedlem ender med at stemme.

Efter afstemningen offentliggøres et samlet referat, hvor det tydeligt fremgår, forklarer Folketingets formand, Henrik Dam Kristensen.

- Derfor mener jeg jo heller ikke, at der er behov for et navneopråb, siger han.

- Men jeg synes, at hele Folketinget skal være med til at beslutte det. Hvis der er et flertal for det, så indfører vi navneopråb. Hvis ikke bliver afstemningen elektronisk. Og jeg er ret sikker på, at vi ender med en elektronisk afstemning, siger han.

Samtlige medlemmer skal møde fysisk op for at stemme

Til trods for coronarestriktionerne forventer formanden, at op mod 175 folketingsmedlemmer møder op og tager stilling i rigsretssagen mod Inger Støjberg.

De fire nordatlantiske mandater har allerede meddelt, at de ikke deltager.

Inger Støjberg er tiltalt for at give en "klart ulovlig" instruks, da hun var udlændinge- og integrationsminister. Instruksen betød, at asylpar, hvor den ene part var mindreårig, blev adskilt uden individuel sagsbehandling.

Derudover er det en skærpende omstændighed i anklageskriftet, at hun har givet ”urigtige eller misvisende” oplysninger til Folketinget i forbindelse med i alt fire samråd.

Det store fremmøde skyldes, at det såkaldte clearingssystem er ophævet. Clearingsaftaler sikrer, at det er muligt at gennemføre afstemninger i folketingssalen, uden at alle medlemmer er til stede - men hvor mandatfordelingen opretholdes.

Tirsdag skal samtlige folketingsmedlemmer dog møde op fysisk, hvis de vil stemme.

- Det her er en historisk og principiel sag. Vi er alle anklagere i denne sag - og endda over for en kollega - så det er vigtigt, at man dukker op og klart og tydeligt viser, hvad man stemmer, siger Pia Kjærsgaard og bedyrer, at både Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige har ønsket at ophæve clearingsssystemet.

Sms'er og inddeling i mindre hold

For at overholde krav om afstand bliver afstemningen delt op i tre grupper med omkring 60 personer i hver. De vil sidde med en ledig stol på hver side.

Grupperne vil stemme med cirka fem minutters mellemrum, og hvert medlem vil modtage en sms-besked om, hvornår de kan stemme.

Efter hver afstemning vil folketingsbetjente rengøre alle flader.

Derudover opfordres alle til at tage en lyntest inden afstemningen og bære mundbind i folketingssalen.

Afstemningen om rigsretssagen mod Inger Støjberg begynder klokken 13 tirsdag.

Det er den første afstemning om en rigsret siden 1993, hvor Tamilsagen blev indledt mod tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen (K).