Coronavirus

Brostrøm ønskede at slippe for pressemøder - ny rapport tegner billede af splid i kulissen

Forholdet var anstrengt mellem Statsministeriet og Søren Brostrøm, da Danmark lukkede ned, viser ny rapport.

Det fremgik tidligere af denne artikel, at departementschef Barbara Bertelsens mails blev sendt til Sundhedsstyrelsen, hvilket ikke er korrekt. Mailene var interne mails, der omhandlede Sundhedsstyrelsen.

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, har siden marts været hyppig gæst på regeringens utallige coronapressemøder.

Men noget tyder på, at det ikke altid har været med hans gode vilje.

Det fremgår af en ekspertrapport om regeringen og myndighedernes håndtering af coronakrisen, som fredag er blevet offentliggjort.

Her kan man læse, at Søren Brostrøm flere gange forsøgte slippe for at deltage i regeringens pressemøder - men ikke fik lov.

TV 2 ville gerne have spurgt Brostrøm, hvad årsagen var, men han ønsker ikke at kommentere sagen.

Selvom rapporten konkluderer, at der ikke er noget unormalt i, at embedsmænd som Brostrøm deltager i pressemøder, de bliver bedt om at møde frem til, spekulerer eksperterne også i, at hans deltagelse blev brugt af regeringen til at legitimere politiske beslutninger.

Ifølge politisk analytiker og tidligere konservativ minister Hans Engell bekræfter rapporten indtrykket af, at man fra politisk side opfattede Brostrøm som en besværlig samarbejdspartner, men at Mette Frederiksen og hendes regering havde brug for hans opbakning.

- Det sendte chokbølger igennem hele samfundet, da man lukkede landet ned. Når man træffer så vidtgående beslutninger, vil man gerne have, at fagkundskaben bakker op. Derfor var Mette Frederiksen interesseret i, at Brostrøm var med på pressemøderne, siger Engell.

Anbefalede myndighederne nedlukningen?

Det centrale element i eksperternes rapport er pressemødet fra 11. marts, hvor Mette Frederiksen lukkede Danmark ned.

Her sagde hun - flankeret af Brostrøm - at det var ”myndighedernes anbefaling, at vi lukker al unødvendig aktivitet ned”.

Men meget tyder på, at den udmelding fra statsministeren ikke var 100 procent korrekt.

- Den måde, som statsministeren kommunikerer det her på, afspejler ikke de faktiske forhold omkring rådgivningen fra sundhedsmyndighederne, sagde formand for ekspertgruppen Jørgen Grønnegård Christensen, da han fredag fremlagde rapportens konklusioner.

Pressemødet 11. marts endte med at gå over i historien, da Mette Frederiksen annoncerede regeringens beslutning om at lukke Danmark ned.

Hans udmelding understøttes i rapporten, hvor ekspertgruppen ikke har kunnet finde skitsen til regeringens nedlukning hos sundhedsmyndighederne. Deres vurdering er i stedet, at nedlukningen "i al væsentlighed" er udtænkt i Statsministeriet.

Netop dén konklusion i rapporten er faldet oppositionen for brystet, og Venstre og Det Konservative Folkeparti har fredag anklaget Mette Frederiksen for at lyve og tale usandt.

TV 2 ville gerne have talt med Mette Frederiksen, men det har ikke været muligt. I stedet skriver hun på Facebook og i en mail sendt til danske medier, at "regeringen på intet tidspunkt har ønsket at skubbe myndighederne foran sig eller fralægge sig ansvaret for nedlukningen".

- Og jeg har meget svært ved at se, at man kan sidde tilbage med det indtryk, at regeringens beslutninger har baseret sig 1 til 1 på anbefalinger fra sundhedsmyndighederne, skriver statsministeren.

Hans Engell ser ikke rapportens konklusioner som noget, der vil belaste regeringen synderligt. Han peger på, at rapporten tegner et billede af Mette Frederiksen og departementschef Barbara Bertelsen som commanders-in-chiefs, der skar igennem og traf de rigtige beslutninger.

Statsministeriet holdt styrelsen travlt beskæftiget

Foruden Brostrøms manglende lyst til at deltage i nogle af coronapressemøderne, tegner eksperternes rapport billedet af et anstrengt forhold mellem Statsministeriet og Sundhedsstyrelsen under pandemiens begyndelse.

En intern mail peger på, at Statsministeriet blandt andet var utilfredse med, at Sundhedsstyrelsen kommunikerede for optimistisk.

- Hope is not a strategy (håb er ikke en strategi, red.), skrev departementschef Barbara Bertelsen 11. februar.

Seks dage senere lød en anden intern Bertelsen-mail:

- Vi skal ikke kommunikere for optimistisk ved hele tiden at tage afsæt i det, vi kender - vi skal også have i baghovedet, at situationen meget vel kan udvikle sig til et værre scenarie, end vi forestiller os.

Mailene kom efter, at Barbara Bertelsen så en uoverensstemmelse mellem de nyhedsartikler, hun læste om virussens udvikling, og de "temmelig optimistiske notater og svar", som Statsministeriet modtog fra Sundhedsstyrelsen.

Statsministeriet ønskede ifølge rapporten at se al tekst, som Sundhedsstyrelsen og Statens Serum Institut ville videreformidle til offentligheden. Derefter skulle Statsministeriet give grønt lys.

Ekspertgruppen mener, at det kan være årsag til, at en fælles pressemeddelelse fra 3. marts med overskriften "Opjustering af risikovurderingen" fra Statens Serum Institut og Sundhedsstyrelsen aldrig så dagens lys.

Ifølge Hans Engell er det dog ikke vildt opsigtsvækkende, hvis pressemeddelelsen blev stoppet.

Statsministeriets krav om at blive holdt orienteret tyngede Sundhedsstyrelsen, lyder det videre i rapporten. Styrelsen blev nemlig i perioden samtidig bombarderet med andre kommunikationsopgaver.

Dermed blev det svært for Sundhedsstyrelsen at varetage kommunikationen til sundhedsvæsenet og den bredere offentlighed på en tilfredsstillende facon, skriver ekspertgruppen.

Samlet set vurderer ekspertgruppen, at myndighedernes sundhedsfaglige rådgivning umiddelbart ikke kan ses at have været underlagt "stærk politisk styring".