Politik

Overblik: Her er regeringens forslag til at hjælpe udsatte børn

Forældre har fået for mange chancer, siger minister. Få overblik over det mest centrale i regeringens børneudspil her.

Flere anbringelser, flere bortadoptioner med tvang, fokus på omsorgssvigt i ikke-vestlige familier og en styrkelse af plejefamilieområdet.

Det er nogle af de tiltag, regeringen lægger op til for at hjælpe udsatte børn og unge, i udspillet 'Børnene Først'.

- Mange børn har ikke den barndom, de fortjener. Vi vil sætte børnene først, siger socialminister Astrid Krag (S) på et pressemøde.

Det er en barsk virkelighed, som nogle udsatte børn lever i, siger hun.

- Børn, der får knytnæveslag i stedet for krammere. Børn, der henter mor på værtshuset i stedet for selv at blive hentet til fodbold. Børn, der bliver udsat for vold og overgreb. Børn, der går sultne i seng, siger Astrid Krag.

- Vi vil sikre, at samfundet griber tidligere ind, siger hun.

Her er det mest centrale i regeringens forslag.

Syv centrale punkter i regeringens udspil 'Børnene Først'

  1. Flere anbringelser

    - En anbringelse skal ikke ses som sidste udvej.

    - Når et barn anbringes, skal det automatisk vurderes, om eventuelle søskende også skal anbringes eller have anden hjælp.

    - Second opinion, når anbringelse afvises eller ændres. Hvis kommunernes børne- og ungeudvalg ikke er enige, skal Ankestyrelsen gennemgå sagen. 

    - Bedre underretninger. Der skal etableres et nyt partnerskab om bedre sagsbehandling og underretninger.

  2. Flere bortadoptioner

    - Flere børn skal bortadopteres med tvang, altså uden forældrenes samtykke. I dag kan et barn tvangsadopteres, hvis det vurderes, at forældrene er ude af stand til at tage sig af barnet i hele dets opvækstperiode. Det krav vil regeringen lempe.

    - Flere børn bortadopteres som spædbørn. Det skal være muligt at træffe afgørelse om adoption allerede før fødslen, og kommunerne skal forpligtes til altid at overveje bortadoption frem for anbringelse af nyfødte. 

    - Adoption skal bruges oftere for anbragte børn. Kommunerne skal forpligtes til at overveje adoption, når et barn har været anbragt uden for hjemmet i tre sammenhængende år. 

    - Det skal være nemmere for plejefamilier at adoptere plejebørn.

  3. Færre skift ved anbringelse

    - Det skal være muligt at træffe afgørelse om anbringelse, før barnet er født. 

    - Ret til second opinion af Ankestyrelsen ved skift af anbringelsessted.

    - Børn skal have ret til at anmode om en permanent anbringelse. 

    - Færre forskellige myndighedspersoner i barnets liv.

  4. Barnets Lov

    Regeringen vil udforme en Barnets Lov. Det betyder blandt andet, at:

    - Barnet skal have selvstændig partsstatus, fra barnet fylder 10 år, og skal dermed have ret til blandt andet at klage over en afgørelse i egen sag. 

    - Barnet skal have mulighed for at sige nej til samvær med forældre i en kortere eller længere periode. Hvis barnet ikke vurderes til at have en alder eller modenhed til at træffe den beslutning, skal barnet have støtte i valget.

  5. Omsorgssvigt i familier med ikke-vestlig baggrund

    - Ansatte på fri- og privatskoler, der ikke overholder den skærpede underretningspligt, skal kunne straffes på lige fod med landets folkeskoler. Hvis der er bemærkelsesværdigt få underretninger, skal det indgå i tilsynet med skolerne.

    - Styrket fokus på underretninger om børn med ikke-vestlig baggrund. Der skal laves en analyse af, hvorfor der er flere underretninger på børn med ikke-vestlig baggrund, men færre anbringelser og andre indsatser.

    - Bedre beskyttelse af børn mod negativ social kontrol og ekstremisme. Blandt andet skal alle kommuner have et beredskab for, hvordan man forebygger, opdager og håndterer det.

    - Hårdere sanktioner over for forældre, når børn sendes på genopdragelsesrejse. De skal udelukkes fra familiesammenføring, og flere grove straffelovsovertrædelser om bortførelser, genopdragelsesrejser, tvangsægteskaber med mere skal føre til udelukkelse fra tidsubegrænset opholdstilladelse.

    - Forældrepålæg om at deltage i kommunale kurser, hvis et barns udvikling er i fare, samt rettighedsskoler for børn i ghettoområder.

  6. Reform af plejefamilieområdet og bedre kvalitet i anbringelser og sagsbehandling

    - Vilkårene for plejefamilier skal forbedres, så flere får lyst til at blive eller fortsætte med at være plejefamilie. 

    - En samfundskampagne skal få flere til at blive plejefamilie, adoptivfamilie eller venskabsfamilie for et anbragt barn.

    - Forbud mod at tjene penge på udsatte børn. Private opholdssteder skal geninvestere eventuelt overskud i botilbuddet. 

    - Udredning og hjælp til børn udsat for overgreb og vold. 

    - Flere familiehuse skal give udsatte forældre bedre støtte i forældrerollen.

  7. Voksenlivet

    - Efterværnsområdet skal analyseres og nytænkes, så færre tabes i overgangen til voksenlivet.

    - Forsøg med forlængede uddannelsesforløb for anbragte børn. 

    - Kvaliteten skal løftes på interne skoler i dagbehandlingstilbud eller på anbringelsessteder.

- Forældrene har fået for mange chancer

Regeringen lægger blandt andet op til at tvangsfjerne og bortadoptere flere børn med tvang. Astrid Krag understreger, at regeringen ikke har noget måltal.

- Ingen ønsker anbringelser bare for anbringelsernes skyld. Men vi vil hjælpe tidligere, også med anbringelser, når det er nødvendigt, siger hun.

Der kan jo være sager, hvor forældrene forbedrer sig, og hvor barnet ville have bedre af at blive i familien. Hvordan ved I, at det vil være bedre for børnene at blive tvangsadopteret?

- Det skal jo være en konkret vurdering i det enkelte barns tilfælde, og der er vi af den klare overbevisning, at vi hjælper børn for sent i de tilfælde, hvor det ville være det rigtige for barnet, siger Astrid krag.

Ministeren henviser til, at langt flere 16-årige bliver tvangsfjernet end for eksempel 3-årige.

- For rigtig mange af de her børn (16-årige, red.) har der været problemer i familien. Der har man haft forebyggende foranstaltninger og givet forældrene chance på chance, og mens de alligevel ikke er lykkedes med at løfte forældreansvaret, er der jo et barn, der har betalt prisen. Så er den barndom gået, siger Astrid Krag.

Fratager I ikke forældre retten til at forbedre sig (hvis barnet bliver bortadopteret med tvang, red.)?

- Virkeligheden er, at nogle forældre desværre ikke har forældreevnen. Vi mener, at barnets ret at få en varig familie, der ikke er til låns, og en ordentlig tryg start på livet, vejer tungere.

- For de allermest udsatte børn i vores samfund, mener vi, at man har givet forældrene for mange chancer, siger hun.

Forebyggelse fylder ikke meget i regeringens forslag

Mange børn vil helst blive hos deres forældre, også selvom det er svært derhjemme. Hvorfor vælger I ikke at sætte endnu mere ind med støtte i hjemmet?

- Vi skal støtte og forebygge der, hvor det giver mening, og hvor det er godt nok og trygt nok for barnet at være i. Men vi ser alt for mange børn, der ender med at blive anbragt alligevel, når de er store, og deres barndom er gået og altså har boet ganske mange år i et hjem, hvor forældre ikke kunne løfte forældrerollen ordentligt.

Forebyggelse fylder ikke meget i jeres udspil. Er det ikke lidt at give op og sige, at det er nemmere at fjerne børn i stedet for at sætte ind og hjælpe de enkelte familier?

- Der er jo ikke nogen tvivl om, at vi skal sætte ind og støtte forældrene i de tilfælde, hvor det er bedst for barnet. Men i dag hjælper vi for mange børn for sent, og der er mange børn, der har en hel barndom uden et trygt hjem.