Politik

Nyt udspil skal give flere tvangsfjernelser

Det har været godt et år undervejs, men nu kommer regeringen med det første konkrete forslag til, hvordan flere børn sikres nye hjem.

Når et barn i dag tvangsfjernes fra en familie på grund af omsorgssvigt, er det langt fra ensbetydende med, at eventuelle søskende bliver det samme.

Kommunen er nemlig ikke forpligtet til at vurdere, om alle hjemmets børn bør fjernes. Tal fra Social- og Indenrigsministeriet viser, at der i 2018 var cirka 5100 søskende til anbragte børn, hvis situation slet ikke blev vurderet.

Flere udsatte børn skal have et nyt hjem tidligere end i dag

Mette Frederiksen (S) i nytårstalen 2020

Det skal ikke længere være muligt, mener regeringen. Derfor foreslår den nu, at kommunerne pålægges en pligt til at tage hånd om eventuelle søskende, hver gang omsorgssvigt fører til en tvangsfjernelse.

- Med systemet i dag hjælper vi for sent. Vi overser børn, der har brug for hjem. Ser dem først, når de har lidt stor skade, siger socialminister Astrid Krag (S) til TV 2.

'Børnenes statsminister'

Målet om at fjerne flere børn fra deres hjem er ikke nyt.

Tværtimod præsenterede statsminister Mette Frederiksen (S) allerede ønsket, da hun ved indgangen til 2020 holdt sin første nytårstale:

- Flere udsatte børn skal have et nyt hjem tidligere end i dag. Og vilkårene for anbragte børn skal være langt mere stabile, sagde hun.

Et kontroversielt budskab at placere midt i nytårstalen, lød det efterfølgende fra politiske kommentatorer. Men også et savnet rationale for, hvordan Mette Frederiksen har kunnet udnævne sig selv "børnenes statsminister".

Et år er siden gået, endnu en nytårstale er blevet holdt, og konkrete forslag fra regeringens side har altså ladet vente på sig. Indtil nu.

Hvert barn skal vurderes

Foruden pligten til at lave konkrete vurderinger af alle søskende til anbragte børn vil regeringen også indføre et såkaldt "følg-eller-forklar-princip".

Det betyder, at kommunerne altid vil skulle forklare, hvis ikke de fjerner alle børnene i en søskendeflok, men blot nogle af dem.

- Vi anbringer alt for mange børn, når barndommen først er gået, og ellers anbringer vi dem slet ikke, siger Astrid Krag:

- Det skal selvfølgelig altid være en konkret vurdering af det enkelte barn, men når vi kan se, at så mange børn bliver tilbage i familien, så er det bekymrende.

Tabellen herunder viser, hvor stor en procentdel af anbringelserne, der skyldes omsorgssvigt, samt hvilken type der er tale om. Tallet nederst viser det samlede antal tvangsfjernede børn i perioden fordelt på aldersgrupper.

'Bekymrende' mange efterlades

Forslagene vil indgå i et samlet udspil, der kaldes Børnene Først og præsenteres torsdag. En del af det vil ifølge socialministeren gå på, hvordan man sikrer bedre støtte i plejefamilierne. Hun ønsker dog ikke på nuværende tidspunkt at fortælle, hvad det konkret indebærer.

Er du sikker på, at der er det antal plejefamilier, der skal til for at kunne tage sig af de her børn?

- Vi skal både sætte tidligere ind i forhold til de udsatte børn, og vi skal også sætte bedre ind.

- Der er alt for mange skift for børnene, når de bliver anbragt, og vi har også brug for at støtte plejefamilierne meget bedre. Det er jo nogle fantastiske mennesker, som åbner både hjem og hjerter, siger ministeren uden at komme ind på, om der med udspillet bliver behov for yderligere plejefamilier.

'Burde være en selvfølge'

Hos Børns Vilkår er de glade for den del af udspillet, som regeringen indtil videre har delt. Men ifølge direktør Rasmus Kjeldahl bør det også give anledning til at tænke, om ikke det allerede burde være en realitet, hvis blot det faglige arbejde ude i kommunerne blev gjort ordentligt.

- Vi har talrige eksempler på, at kommunen har tænkt, at det måske vil lette på det hele, hvis ét barn fjernes. At de har tænkt: "Så går det nok", siger han til TV 2.

Det gør det dog sjældent, er erfaringen. Direktøren fremhæver en sag, som lige nu afventer dom fra landsretten. Her har en 28-årig kvinde stævnet Bornholms Regionskommune for omsorgssvigt, fordi de ansatte ikke overvejede at anbringe hende, da hendes fireårige lillebror blev tvangsfjernet i 2006. Dagen efter blev de tre ældre søskende på 13, 14 og 15 år sammen med deres mor sat på gaden.

- Der er virkelig et behov for det her, siger Rasmus Kjeldahl.

Børns Vilkår var blandt kritikerne, da Mette Frederiksen på den første dag af 2020 satte det som mål, at flere børn skulle anbringes. Dengang lød det, at fokus i stedet bør ligge på at yde den rigtige indsats for den enkelte familie. Det lever pligten til at vurdere den samlede søskendeflok ifølge direktøren op til.

For mange søskende splittes

Også hos Red Barnet tager de godt imod den første del af udspillet. Generalsekretær Johanne Schmidt-Nielsen kalder det et "svigt", at vurderingen ikke er obligatorisk i dag:

- Der er for mange søskende til anbragte børn, som i dag ikke får hjælp, og det skal simpelthen gøres bedre. Hvis hjemmet er utrygt for storebror, er der desværre stor risiko for, at lillebror også har brug for hjælp, siger hun til TV 2.

Det er dog ikke nok at sikre, at gruppen af søskende alle får den hjælp, de har brug for, fortsætter Johanne Schmidt-Nielsen. Der skal også sendes et signal om, at søskende i højere grad end i dag anbringes samme sted.

En undersøgelse af anbragte børn og unges trivsel, som Rambøll på vegne af Børne- og Socialministeriet står bag, viser, at otte ud af ti af de anbragte i 2018 havde en eller flere søskende, de ikke boede sammen med.

- Der kan selvfølgelig være flere forklaringer på, hvorfor søskende ikke anbringes samme sted, men vi har som samfund pligt til at sikre, at det altid er barnets bedste, der er det styrende. Det må ikke være et argument, at man for eksempel ikke kan finde to pladser samme sted, siger Johanne Schmidt-Nielsen.