MeToo del af grunden til Rohdes exit: - Også Jes Dorph har krav på retssikkerhed
Jens Rohde oplevede hos de radikale en aktivisme, der ikke levnede plads til forskellige synspunkter.
Jens Rohde er nu fortid i Radikale Venstre. Det 50-årige folketingsmedlem med en fortid i Europa-Parlamentet har forladt partiet, som han ikke længere kan se sig selv i.
Det fortalte han mandag ved middagstid på Facebook, og i et længere interview med TV 2 uddyber han sit brud med partiet. Et brud, der skyldtes partiets fokus på det, Rohde kalder enkeltsagsaktivisme.
- Det er helt fair, at man vil køre kampagne og markere sig på enkelte sager. Det er bare ikke noget for mig, siger han.
- Også Jes Dorph har krav på retssikkerhed
Jens Rohde fremhæver selv en række punkter, hvor han blev mødt af den her aktivisme. En følelse af at aktivismen havde erstattet kompromiserne og dialogen.
Det drejer sig blandt andet om MeToo-bevægelsen, som herhjemme især har fyldt meget siden i sommer, hvor tv-værten Sofie Linde satte det på dagsordenen. Hos de radikale oplevede Jens Rohde, at diskussionen af bevægelsen blev meget unuanceret.
- Jeg kan ikke se mig selv i en betingelsesløs overgivelse til MeToo-bevægelsen. Jeg har oplevet voldsom kritik, når jeg har tilladt mig at sige, at også Jes Dorph-Petersen altså har krav på retssikkerhed, siger han.
Han oplevede, at det ofte var ham, der "ødelagde den gode stemning", når diskussionen faldt på områder som MeToo, hvor de radikale efter Rohdes mening er meget aktivistiske.
- Så blev det hurtigt gjort til noget med, at det var synd for kvinderne, hvis man sikrede mænd en retssikkerhed, som vi ellers normalt fejrer, at vi har i Danmark, siger han.
Minder om dengang i Venstre
Også på det grønne område var Jens Rohde manden, der "ødelagde den gode stemning". Han oplevede, at de radikale ikke kunne blive stillet tilfredse på området, fordi partiet hele tiden ville fremstå allergrønnest.
- Vi skal være ambitiøse på det område, men vi skal også sikre, at folk kan leve deres liv i hele landet. Og der var det bare ofte mig, der måtte påpege, at det altså ikke er alle, der er i stand til at cykle på arbejde.
Jens Rohde skiftede fra Venstre til de radikale i 2015. Årsagen dengang var faktisk langt hen ad vejen den samme, nemlig at Venstre var blevet for forhippede på en så stram udlændingepolitik som muligt. At det var signalet om stramninger, der var vigtigt, ikke substansen.
- Det her minder om det, vi gjorde i Venstre, hvor vi hele måtte stramme mere, hver gang nogen mødte os. Vi skal placere os i midten, lytte til hinanden og prøve at finde hinanden. Hvad end det drejer sig om udlændinge, klima eller feminisme, siger han.
Løkke, Venstre, løsgænger eller ude af politik?
I 2015 var det i høj grad Inger Støjberg, der tegnede den udlændingepolitik, Jens Rohde havde det svært med i Venstre. Støjberg er stadig med i partiet, men er netop blevet afsat som næstformand og har endnu ikke besluttet sig for sin fremtid i partiet. Men om ændringerne er nok til at få Rohde tilbage i det parti, hvor det hele startede, har han ikke afgjort med sig selv endnu.
- Jeg har helt bevidst valgt at frigøre mig selv uden at have en plan. Men jeg kvitterer da for, at Ellemann tager den oprydning i Venstre, siger han.
Der er også blevet spekuleret i, om Rohde kunne have en fremtid hos sin tidligere formand Lars Løkke Rasmussen, der har startet et nyt politisk projekt op, efter han selv blev løsgænger for nylig. Men heller ikke dette er under opsejling:
- Jeg deler Løkkes analyse af, at der er behov for, at nogen trækker dansk politik ind på midten. Men jeg har ikke talt med ham siden uge fire 2020, hvor vi talte om boligpolitik i folketingssalen, fortæller Jens Rohde.
Fremtiden kan både ligge indenfor eller udenfor Christiansborgs mure, fortæller han. Kort sagt har Jens Rohde ingen svar på, hvad den næste udfordring er for ham:
- Foreløbig ser jeg bare mig selv her i min stue.
