Politik

Slutter Venstres næstformandsmareridt i denne weekend?

ANALYSE: Stephanie Lose, Venstres kommende næstformand, skal spille en helt anden rolle end sine forgængere.

Det kan egentlig siges meget enkelt:

En af de vigtigste opgaver for Venstres nye næstformand bliver at få danskerne til igen at glemme, hvem der egentlig er … Venstres næstformand.

På et ekstraordinært landsmøde søndag bliver Stephanie Lose valgt uden modkandidat til dén post, som på mange måder har været grobund for de enorme interne stridigheder, der har martret Danmarks største borgerlige parti og ført til flere spektakulære åbne opgør de seneste år.

Håbet og forventningen i Venstre er, at Lose, der til dagligt er formand for Region Syddanmark, bliver en helt anden type næstformand end de to seneste, partiet har haft.

En næstformand, der ikke sidder i Folketinget. En næstformand, der ikke har ambitioner om at bruge posten som springbræt til at blive partiets næste formand. Og en næstformand, der ikke offentligt skal udstikke Venstres politiske linje.

Jensen og Støjberg

Venstre er i krise. Og det har partiet været siden umiddelbart efter valget i 2019.

En del af - men ikke hele - skylden for det ligger hos de to tidligere næstformænd.

Kristian Jensen, hvis dysfunktionelle forhold til formand Lars Løkke Rasmussen udviklede sig fra slemt til værre igennem næsten ti år og kulminerede i sommeren 2019, hvor partiets bagland måtte sætte sig igennem og vælte dem begge.

Og derefter Inger Støjberg, som igen og igen kom på kant med sin formand, Jakob Ellemann-Jensen, i politiske diskussioner. Og som af Ellemann blev opfattet som illoyal og ustyrlig i en grad, så han til sidst direkte måtte bede hende om at trække sig.

Umiddelbart er der gode muligheder for at undgå, at makkerparret Lose-Ellemann havner i de samme samarbejdsvanskeligheder.

Især fordi Stephanie Lose virker helt og aldeles indstillet på og indforstået med at være næstformand på en anden måde.

- Hvis Venstres medlemmer vælger mig som næstformand, er det min hensigt at koncentrere mig om at arbejde aktivt og engageret på de indre linjer i vores parti med både organisation og politik, og så vil jeg overlade det til formanden og folketingsgruppen at tegne Venstres politiske linje i medierne, som Lose selv formulerede det, da hun tidligere på måneden annoncerede sit kandidatur.

Umiddelbart er der gode muligheder for at undgå, at makkerparret Lose-Ellemann havner i de samme samarbejdsvanskeligheder

Et splittet parti

Altså er Loses opgave som næstformand alene at spille en rolle på de indre linjer i Venstre.

Hun skal blandt andet forsøge at hele de dybe sår blandt partiets medlemmer og aktive, som de seneste års ledelsesuro har skabt.

Personer, der har været på ”Løkke-fløjen” og ”Jensen-fløjen”, skal igen kunne stole på hinanden. Dem fra ”team Støjberg” og dem fra ”team Ellemann” skal alle overbevises om, at Venstre anno 2021 er et parti, de hører hjemme i.

Det bliver ikke nogen nem opgave. For sandheden er også, at de tusindvis af medlemmer og politisk aktive i Venstre langtfra altid er enige om, hvilken kurs partiet skal udstikke i nogle af tidens store politiske dagsordner.

Om tempoet og virkemidlerne i den grønne omstilling. Om udlændingepolitikken. Om forholdet mellem land og by. Om hvorvidt samarbejde over midten eller samarbejde med Nye Borgerlige er den bedste vej tilbage til magten i dansk politik.

Og heri ligger kimen til nye interne uroligheder, som Ellemann og Lose i samarbejde skal forsøge at navigere i.

Inspiration hos S

Den tilbagetrukne næstformandsrolle kendes fra andre partier, blandt andet hos rivalerne i Socialdemokratiet.

Regeringspartiets to næstformænd udtaler sig så godt som aldrig i medierne i deres funktion som næstformænd. Det er ikke deres opgave at lægge en politisk linje på vegne af regeringspartiet. Og ingen betragter Socialdemokratiets næstformænd som de næste i køen til at tage over, når Mette Frederiksen engang ikke længere skal være partiets formand.

I virkeligheden er det nok de færreste danskere, der egentlig har registreret, at partiet for nyligt faktisk fik en ny næstformand. Marie Stærke, borgmester i Køge, tog i efteråret over som følge af Frank Jensens MeToo-sager. Den anden S-næstformand er Mogens Jensen.

Stilhed er godt

Går det, som V-toppen håber, bliver der altså fremover stille om partiets næstformand i offentligheden. Og stille om Venstres interne liv i det hele taget.

Hvis det om et, to eller tre år ikke er muligt for medierne at lave historier om utilfredshed i Venstres bagland og om samarbejdsvanskeligheder mellem formanden og næstformanden, vil Stephanie Loses arbejde langt hen ad vejen være veludført.

Så er det op til formanden at udstikke den politiske kurs, der kan få Venstre væk fra den miserable tilslutning, partiet oplever i meningsmålingerne i øjeblikket. Også dét haster.