Tibetkommissionen genopstår - nu undersøger den, om den er ført bag lyset
Nye oplysninger. Den slags lugter af røgslør, søforklaringer og en kommission måske holdt for nar.
Nu er turen igen kommet til Tibetkommissionen. Godt tre år efter, at den 18. december 2017 afleverede sin oprindelige konklusion.
Dengang fik to operative ledere i politiet hovedansvaret for grundlovsbruddet på demonstrationsfriheden, da demonstranter fik frataget Tibet-flag og blev skjult for den kinesiske præsident Hu Jintao under hans besøg i juni 2012.
Men netop de nye oplysninger kan pege længere op i systemet hos dem med ansvar.
Kommissionen fandt nemlig i første omgang ingen direkte ordre fra højere myndigheder i henholdsvis Stats- og Udenrigsministeriet. Den talte i stedet om en stemning, hvor intet måtte gå galt.
En fornærmet kinesisk præsident, der ”tabte ansigt” ved at få øje på demonstranter, kunne koste mistede danske eksportindtægter i milliardklassen. Tallet 20 milliarder var vist endda blevet nævnt. Hvorefter, må man forstå på kommissionen, den operative del af Københavns Politi var for nidkære i tjenesten, da de var i felten.
Men så kom de nye oplysninger i foråret 2018. I medier, som holdt fast i sagen.
Mails, som kommissionen ikke fik, var ikke slettet, som det først var oplyst. Så nu er mailboksene hos topembedsmænd i regeringen og politiet trawlet igennem.
Torsdag 7. januar tager kommissionen derfor fat på nye afhøringer. I samme lokale i Retten på Frederiksberg, som Instrukskommissionen om Inger Støjberg forlod for få måneder siden.
Nye oplysninger er måske en underdrivelse.
Kommissionen har fisket efter beviser i 159 millioner dokumenter fra 2.400 personers mailbokse. IT-kyndige måler det som 20 terabyte. Med bistand fra tre historikere, en IT-konsulent, to såkaldte IT-arkitekter og praktiske hjælpere. Afhøringerne af de centrale beslutningstagere de kommende måneder kommer så til at afsløre, hvad undersøgerne har fanget.
Den første i vidnestolen er den daværende departementschef i Udenrigsministeriet, Claus Grube. Så går det slag i slag med afhøringer uge efter uge. Med en foreløbig kulmination fredag 29. januar, hvor statsministeren under besøget i 2012, Helle Thorning-Schmidt, bliver afhørt.
Senere følger andre embedsmænd fra centraladministrationen, ledende politifolk, dem i felten og andre for længst pensionerede. Vi skal også forbi Hoffet med måske nye svar på, hvad Dronningens håndgangne mænd og kvinder vidste om planlægningen af det officielle statsbesøg, selv om ingen mistænker Hendes Majestæt for at have blandet sig. Efterretningstjenesterne slipper lige som Forsvaret heller ikke.
Tidligere statsministre vidner
Ikke nok med det. Tibetkommissionen er også blevet bedt om at undersøge alle kinesiske officielle besøg siden 1995. Ikke kun med præsidenter, men også andre regeringsrepræsentanter. 212 i alt.
Som kommissionen bemærker, går den nok ikke i detaljer med dem alle. Men det skal afdække, om der har været ”en mulig kultur”.
Alligevel betyder det, at de tidligere statsministre Lars Løkke Rasmussen, Poul Nyrup Rasmussen og Anders Fogh Rasmussen må forbi kommissionen lige som en stribe af tidligere udenrigsministre.
Når Tibetkommissionen når til den sidste planlagte afhøring 20. maj i år, vil 103 vidner være afhørt i den varme stol. Nogle formentlig kun i få minutter, andre i adskillige timer. Med pligt til at tale sandt.
Fravær af sandhed
Og det med sandheden er måske noget af det, der foreløbig har glimret ved sit fravær i hele sagen.
Det blev tydeligt for enhver, da en nytiltrådt politidirektør i København, den nuværende Rigspolitichef Thorkild Fogde, i juni 2015 brødebetynget måtte gå til sin forgænger som chef i Rigspolitiet Jens Henrik Højbjerg og senere forhenværende justitsminister Søren Pind. Der var fundet en operationsbefaling, som kunne tyde på grundlovsbrud. En ordre, politiet ellers gang på gang havde benægtet eksistensen af. Det fik Søren Pind til øjeblikkeligt at nedsætte den første Tibetkommission.
Operationsbefalingen føjede sig til listen over mærkværdigheder, som allerede var mødt med en byge af spørgsmål i Folketinget efter forklaringer i en retssag, som Tibetaktivister havde anlagt mod politiet. De ville have og fik senere erstatning for ulovlig tilbageholdelse.
Tilbageholdelserne var blandt andet dokumenteret med fotos. Men politiet måtte meddele retten, at de desværre ikke kunne identificere betjentene på billedet. Hvad adskillige af dem ikke kunne forstå, da de efterfølgende helt af sig selv stod frem i medierne.
Dernæst var der de tibetanske flag. Københavns Politi kendte ikke til, at de var konfiskeret fra demonstranter. Indtil politiet fandt adskillige på en politistation på Amager.
Det blev endnu sværere at bortforklare, da optagelser fra Christiansborg Slotsplads viste politi, der inddrog flag. Formentlig efter lodret ordre fra en af indsatslederne, der tydeligt på radiokommunikationen siger: ”Tag flaget fra dem”.
Ikke lige til
Offentliggørelsen af kommunikationen var heller ikke så lige til. Først fortalte politiet i svar til Folketinget, at en skriftlig udskrivning af den mundtlige kommunikation ville være alt for stor. Op til 750 mandetimer.
Men da embedsmænd i Justitsministeriet og ikke mindst den daværende konservative retsordfører Tom Behnke, som uddannet betjent udtrykte sin store forbavselse over det, når man kendte de nogenlunde præcise tidspunkter, viste det sig da også at kunne klares uden et mandskabsforbrug, der gik ud over andre opgaver.
Bedre blev det ikke, da kommunikationen også afslørede, at politiet med vilje kørte fire mandskabsvogne ind foran demonstranter på Gammel Strand ved Christiansborg. Så kunne den kinesiske præsident ikke se dem og blive fornærmet, da han kørte ind i Christiansborgs indre gård for at deltage i statsmiddagen med Dronningen.
Politiet forklarede ganske vist, at det var af sikkerhedshensyn, fordi demonstranterne rykkede frem. En forklaring, der blev mere end problematiseret af, at Tibetkommissionen nok troede mere på TV2 NEWS' livereporter Lisbeth Davidsen, der flere timer tidligere havde rapporteret, hvad der ville komme til at ske.
Det var dog vanskeligere at placere ansvaret. Både for grundlovsbrud og forkerte oplysninger til Foketinget. Politiledelsen meldte fuldstændig hus forbi under afhøringerne i kommissionen. De havde ikke givet nogen ordre ned i systemet. Hverken om det ene eller det andet. Det var de operative ledere, der handlede på egen hånd. Sagde de. Og kommissionen kunne ikke finde noget på skrift, der modsagde dem.
Forklaringerne måtte Tibetkommissionen så lægge til grund i deres konklusioner og placering af ansvaret hos de to politifolk i felten.
Men det holdt kun til lige efter offentliggørelsen af dens beretning.
Så meldte en lang række tidligere politifolk sig på banen. Det kunne ikke passe. For det var sædvane i hvert fald tilbage til 1995, at besøgende kinesere ikke måtte se demonstrationer mod dem. Så kørte politiet omveje med kortegerne eller snød demonstranterne til at markere deres utilfredshed helt forkerte steder.
Det havde betjentene selvfølgelig heller ikke selv fundet på. Der måtte være ordrer fra højere sted.
Ny kommission
I juni 2018, et halvt år efter Tibetkommissionens første konklusioner, så daværende justitsminister, den konservative Søren Pape Poulsen, som sin forgænger Søren Pind ingen anden udvej end at lade en kommission undersøge det hele igen.
Den oprindelige Tibetkommission kvitterede med et ja tak til at prøve en gang til med de nye oplysninger. Nu som Tibetkommissionen II.
Opdraget er lige til.
Kommissionen skal undersøge, om den må supplere eller ændre sine første konklusioner. Altså, om den nu kan placere ansvaret hos andre end de to mellemledere i Københavns Politi.
Men hvis kommissionen finder ud af, at nogen bevidst har løjet og ført den bag lyset under de første afhøringer for fire år siden, så bliver det ikke dens opgave at grave det ud.
I så fald skal der en helt ny kommission til at undersøge løgnen.
Men der er vi altså ikke nu. Først skal vi igennem de nye oplysninger og gennemgangen af mails fundet i de 20 terabyte. For godt nok er de nye. Men er de også afgørende og afslørende? Det ved vi først fra torsdag.
Kommissionen forventer at være færdig med sine nye konklusioner i slutningen af året. Fem et halvt år efter den blev nedsat første gang.