Politik

Statsminister Mette Frederiksens nytĂĄrstale 2020-2021 - analyseret ord for ord

Mette Frederiksen fortalte blandt andet, at regeringen vil gentænke integrationsindsatsen og vedtage en velfærdslov.

Statsministeren taler et skønmaleri af danskernes heltedåd under coronakrisen, mener politisk kommentator Hans Engell. Sammen med retoriker Trine Nebel gennemgår hans statsministerens tale ord for ord.

Astrid Skov Andersen (https://nyheder.tv2.dk/profil/astrid-skov-andersen), Magnus Bjerg (https://nyheder.tv2.dk/profil/magnus-bjerg), Said Nuh (https://nyheder.tv2.dk/profil/said-nuh), Lasse Kalhauge (https://nyheder.tv2.dk/profil/lasse-kalhauge)

God aften.

Nytårstalen i år var en stor udfordring. Det er ikke nemt, når man har haft ordet så meget gennem året at stille sig op på Danmarks ubetinget stærkeste talerstol. I det lys er det overordnet en meget fin og tilfredsstillende nytårstale, og hun slipper overordnet godt fra det og leverer et håndværk, hun godt kan være bekendt.

Trine Nebel, retoriker og journalistisk lektor pĂĄ SDU

Vi har taget hul pĂĄ et nyt ĂĄr. Og det kan kun blive bedre end det gamle.

2020 var et hĂĄrdt ĂĄr. Et usikkert ĂĄr. Pandemiens ĂĄr.

Men det var også et fælles år på en måde, vi sjældent oplever.

På tværs af generationer. På tværs af landet. På tværs af de forskellige mennesker, vi nu engang er – har vi stået med hinandens liv i vores hænder. Det har vi ganske enkelt aldrig prøvet før.

Nye ord er kommet til. Kontakttal. Smittetryk. Værnemidler.

Vi har fumlet med mundbind og stået i kø til test.

Hun skaber her et identitetsskabende fundament ved at nævne nogle af de ting, der binder os sammen og som er genkendeligt for alle danskere. Og som oven i købet kan få folk til at trække på smilebåndet. Med det får hun hurtigt skabt et "vi" i talen, som bliver gennemgående.

Trine Nebel, retoriker

Vi har opdaget, hvor meget børn kan savne deres skole. Og vi blev mindet om, hvad det betyder at have et arbejde.

Vi har ĂĄbnet vinduet mod en mennesketom gade og set op pĂĄ en himmel, der var klart blĂĄ uden en eneste flystribe.

Vi har set verden i slowmotion. Mens sygdommen hærgede, fandt den sidste turist hjem, den sidste fest blev aflyst, og alt blev så stille, at vi kunne høre hjertets slag.

Vi oplevede menneskets ældgamle sårbarhed og fandt en ny styrke.

Når tilværelsen skæres ind til kernen – liv og død – bliver det hele på en gang mere kompliceret og mere enkelt.

Vi vil fortælle om tiden under pandemien fra generation til generation. Ligesom mange af os selv blev fortalt om livet under Anden Verdenskrig.

Det, vi gennemlever i denne tid, er historisk.

Vi stĂĄr sammen ved at holde afstand.

Alligevel er vi kommet tættere på hinanden.

Overalt i samfundet har vi oplevet sammenhold, hjælpsomhed og rørende øjeblikke i et omfang, vi ikke har set i Danmark før. I hvert fald ikke i min levetid.

Hun ramte rigtigt godt med den mere personlige og følelsesprægede oplevelse af det år, vi har været igennem. Det tror jeg mange danskere kan genkende. Hele afsnittet med corona er meget personligt, hvor hun skildrer, hvordan vi redder menneskeliv ved at bryde smittekæder og ved at holde afstand og aflyse fester. Der beskrev hun det hverdagsliv, vi har haft.

Hans Engell, politisk kommentator

Ingen er kommet igennem krisen uden fællesskabet. Om det er hjælpepakkerne til erhvervslivet. Kollegaen, der har taget endnu en ekstra vagt. De forlængede dagpenge. Naboen, der har handlet ind.

Alle har ofret noget. Alle har ydet deres. Vi er i samme bĂĄd.

Vi har måttet sætte hensynet til hinanden først. Hver især.

Nogle synes, at den pris er høj. Det forstår jeg godt. Men alternativet var værre. Det er det stadigvæk.

I en tid, hvor det ellers er nemt at splitte, har vi meget overbevisende valgt sammenholdet.

2020 skriver sig ind i historien som et år, der har haft mange helte. På en helt særlig måde.

For vores heltedĂĄd under pandemien er ogsĂĄ det, vi ikke gjorde.

Det var en stærk og selvsikker statsminister, vi hørte. Klart det meste af talen handlede om coronavirus. Det var et personligt og ganske stærkt bud til danskerne om at fastholde sammenhold, fællesskab og hjælpsomhed. Hun uddelte stor ros og udnævnte nærmest danskerne til helte. Det er lidt af et skønmaleri af danskerne og deres respekt for alle regler. Smittetal, indlæggelser og dødstal ville næppe være på det niveau, hvis de levede helt op til reglerne.

Hans Engell, politisk kommentator

At vi ikke gav hånd. At vi udskød en fest. At vi i det hele taget undlod at mødes med så mange, som vi plejer.

Den måde at være "helt" på ligger nok godt til os danskere.

Hun skaber en monomyte - et klassisk greb inden for storytelling - om en helt, som er os danskere, der møder en masse forhindringer. Når helten har gennemlevet udfordringerne, bliver den bragt hjem - dog forandrede. Og det er så åbenbart til påske, at vi som danskere kan komme forandrede, men sikkert "hjem".

Trine Nebel, retoriker

PĂĄsken bliver et vendepunkt

Vi er ikke til store armbevægelser, men vi forstår at tage ansvar og passe på hinanden. Med alle de små handlinger, som summer op til den store bedrift.

Derfor kan jeg i aften sige det, som det var og er:

Du, der ser med i aften – du har reddet menneskeliv!

Ved at sige, at vi hver især har reddet liv, og at alle har bidraget, gøres danskerne igen til helte. Man kan ikke vide, hvad den enkelte dansker synes om at høre det. Men det er det bedste, hun kan gøre i den situation. Fra den position hun har i aften, hvor hun ikke er partipolitiker, men skal tale til folket, kan hun ikke gøre andet end at prøve at tale til de dybt, dybt menneskelige værdier, som vi alle sammen kan spejle os i.

Trine Nebel, retoriker

SĂĄ enkelt er det. Og sĂĄ enestĂĄende.

Du ved ikke selv, hvem du har reddet.

Det kan være en kvinde, du gik forbi på gaden, og som lider af en kronisk sygdom. Du har ved din adfærd brudt smittekæden, så sygdommen ikke ramte hende.

Jeg ved godt, at det ikke er nogen trøst for jer, der i aften sidder tilbage med savnet af én, I har mistet.

En mor eller far. En ægtefælle. En bror eller søster. En søn eller datter. En god ven.

Hvert mistet liv er et tab. En historie, der slutter og må bæres videre i minderne.

Jeg tror på, at vi i dag har lagt det værste år bag os. Men vi må forvente, at de sværeste måneder er foran os.

Januar og februar vil teste vores udholdenhed. Årstiden er imod os. Flere vil blive syge. Presset på sygehusene er allerede stort. Endnu større på det personale, vi i forvejen skylder så uendeligt meget.

Talen indtil nu har tjent som en mental oprustning. Hun varsler, at januar og februar bliver mørke og kolde. Hun ruster os til, at det værste venter, men vi kan godt komme igennem det, hvis vi står sammen som en enhed. Igen er fællesskabet i centrum. Og når du står i lort til halsen, er der ikke andet at gøre end: Keep walking. Der er ikke noget alternativ. Du kan ikke gå tilbage.

Trine Nebel, retoriker

Situationen er alvorlig. Derfor har vi forlænget nedlukningen af store dele af samfundet indtil midt i januar.

Men uanset hvilke restriktioner der indføres med begrænsninger og nedlukninger – uanset hvor mange der testes – så er der en ting der er vigtigere end noget andet: Vores indsats hver især.

Det er skrevet pĂĄ en mĂĄde, sĂĄ det ikke kan udelukkes, at der kan komme nye restriktioner.

Trine Nebel, retoriker

Vi ved, hvad der virker.

Når vi bliver utålmodige – og det bliver vi – så håber jeg, vi husker, at mørket er tættest, lige før solen bryder frem.

Det er nærmest en omskrivning af Leonard Cohens "There is a crack in everything. That’s how the light gets in", som vi ikke kan holde ud at høre på mere, fordi det er den, der bliver hevet frem hele tiden. Her har man i det mindste prøvet at omskrive den lidt. Det er et forsøg på at lave en metafor for håbet forude.

Trine Nebel, retoriker

Vi kan allerede skimte daggryet forude.

Over hele kloden blev 2020 det år, hvor menneskers største udfordring pludselig var den samme. De erfaringer, vi har gjort os – de drømme, vi har haft – var mere ens end ellers på tværs af landegrænser og kontinenter.

Nu knytter vi et fælles håb til vaccinerne.

Det er imponerende, hvad verden kan, nĂĄr alle arbejder sammen.

Længe leve forskningen og samarbejdet mellem det offentlige og det private. Længe leve videnskaben.

Vaccinen er vores vej tilbage til hverdagen. Samværet. Krammet. Festerne. Alt det vi længes efter.

Men vaccinen er ikke en smutvej til at ophæve restriktionerne eller slække på adfærden. Ikke endnu.

Vinteren bliver hård. Men for hver uge, der går, vil stadig flere danskere være vaccinerede. Påskedag er i år den 4. april. Her vil årstiden igen hjælpe os. Vi vil være nået langt med vaccinationerne.

Jeg tror – jeg håber – at påsken bliver vores vendepunkt. Ikke en afslutning, men et vendepunkt.

Indtil da må vi holde fast i alt det, vi kan sammen. Danmark er et pragmatisk land. Vi finder fælles løsninger.

Hele 14 trepartsaftaler er det blevet til med fagforeninger og arbejdsgivere. Virksomheder har omlagt produktion for at lave håndsprit. Offentligt ansatte har løst problemerne under svære vilkår. Det private og offentlige har tilsammen vist innovation og kreativitet på imponerende vis.

Det er et eksempel på fællesskab, og hvad vi kan udrette som et "vi", der står sammen. Det private og det offentlige, som vi normalt ser som modsætninger, har pludselig imponeret, fordi de er blevet til et "vi" og gør tingene sammen. Hun vender hele tiden tilbage til hovedpointen om, at vi er stærkest, når vi står sammen.

Trine Nebel, retoriker

Der er sĂĄ uendeligt mange at sige tak til.

Folketinget og folkevalgte i både kommuner og regioner har lagt hverdagens uenigheder til side og arbejdet for det fælles bedste.

Hun sendte en stor tak til Folketinget. I betragtning af den debat og det opgør, der har været, var det måske lidt over målet. Så enormt positivt og medhjælpende har de trods alt heller ikke været. Når man tænker på, at Mette Frederiksen bliver beskyldt for at være egenrådig og diktator, så er det meget flot, at hun står og siger tusind tak for det gode samarbejde. Det er fint, hun gør det, og det er noget, danskerne godt kan lide at høre. Men det er ikke et reelt billede af, hvordan situationen er.

Hans Engell, politisk kommentator

Selvfølgelig har der også været diskussioner og kritik. Det skal der være.

Men som Hal Koch sĂĄ rigtigt sagde det allerede i 1945. Demokrati er meget mere end en styreform. Det er en livsform.

Det er ikke afstemningerne, der er demokratiets egentlige styrke. Det er samtalen. Og viljen til at finde fælles løsninger.

Vi har grund til at glæde os over, hvor stærkt og levende et demokrati vi har. Aftaler og samarbejde har skabt resultater i et hidtil uset omfang i alle dele af vores samfund. Vi har bevist meget i 2020.

Sidst på foråret var de økonomiske udsigter dystre. Med en forventning om, at den samlede økonomiske aktivitet ville falde med mere end fem procent i løbet af året.

Vi forhindrede, at det gik så galt. Vi viste, at sundhed og økonomi hænger tæt sammen, fordi det at begrænse smitten er helt afgørende for trygheden. Og dermed for, at der kommer gang i forbruget og økonomien igen.

Det så vi hen over sommeren, hvor vi havde nogle måneder med betydelig økonomisk fremgang, godt hjulpet af hjælpepakker og andre tiltag, der holdt hånden under købekraften.

Dansk økonomi har klaret sig bedre gennem det sidste år, end vi først havde frygtet. Ligesom arbejdsløsheden er steget mindre end forventet. Mere end halvdelen af de job i Danmark, som gik tabt i foråret, var vundet tilbage i sensommeren.

Men som det ofte sker, har krisen ramt de ufaglærte hårdest.

Vi vil gøre alt, hvad vi kan, for at I også kommer tilbage i arbejde.

Måske kræver det, at du efteruddanner dig. Selvom du ikke har de bedste minder fra skoletiden. Så er min opfordring alligevel: Gør det. Det kan være din vej ud af krisen.

Pandemien har været et forstørrelsesglas på vores samfund. På Danmark.

Vi har set svaghederne. Men vi har først og fremmest vist styrkerne ved vores samfundsmodel. Overbevisende.

At vi har klaret den indtil nu, er ikke tilfældigt. Det skyldes de valg, vi traf sammen.

Det er mit ønske for fremtiden, at alt hvad vi har udrettet, vil inspirere os.

Jeg tror mere end nogensinde på, at vi kan klare de udfordringer, vi som samfund har foran os, i fællesskab. Også de allersværeste.

For hvis vi kan bekæmpe en global pandemi, fordi vi beslutter os for det, fordi vi står sammen – så tænk på alt det andet, vi også kan.

Opruster til kommunalvalg

Det gælder klimaet, miljøet og naturen.

Her sætter hun flueben ved at nævne klimaet og giver en luns til alle dem, der har stemt på hende for hendes ambitioner på klimaet. Hun tilgodeser alle dem, der håber på, at der også kommer noget andet end corona i talen, og hun signalerer, at der bliver arbejdet på andre ting end corona.

Trine Nebel, retoriker

Da et bredt flertal i Folketinget satte det mĂĄl, at drivhusgasserne skal reduceres med 70 procent i 2030, havde vi 10 ĂĄr til at nĂĄ mĂĄlet.

Nu er det første år gået. Og på bare ét år har vi allerede truffet beslutninger, der bringer os en tredjedel af vejen.

Det er ikke sĂĄ ringe endda, som man siger der, hvor jeg kommer fra.

Vi har besluttet en slutdato for vores olieproduktion. Og med aftaler om både elbiler, en grøn skattereform, havvind fra energiøer, mere affaldssortering, 15 nye naturnationalparker, urørt skov og øget elektrificering er vi godt på vej til at indfri de løfter, vi har givet.

Nu skal vi i gang med at omlægge dansk landbrug til endnu mere klimavenlig produktion.

Og i takt med at verden åbner igen, vil efterspørgslen på grønne løsninger stige.

Det er nu, vi skal kombinere dansk erhvervsliv, forskning og høje klimaambitioner.

Den grønne omstilling skal lykkes. Og vi kan lykkes.

Danmark skal vise verden, at politik betyder noget.

Vi skal stĂĄ ved det, vi tror pĂĄ.

Det gælder også i udlændingepolitikken. Som samfund må vi træde mere i karakter. Stå fast på vores danske værdier.

Vi må ikke acceptere, at demokratiet lægges for had i parallelsamfund.

Radikalisering skal ikke beskyttes. Den skal afsløres.

Regeringen vil gentænke integrationsindsatsen, så den i højere grad bygger på tydelige krav og klare forventninger med fokus på ret og pligt.

Helt grundlæggende må det være sådan, at når man har fået ophold i Danmark, så skal man selvfølgelig forsørge sig selv. Hvis det i en periode ikke kan lade sig gøre, vil regeringen foreslå, at man – til gengæld for sin ydelse – får pligt til at bidrage med, hvad der svarer til en almindelig arbejdsuge på 37 timer.

Det var en meget politisk tale. Den var mere politisk end statsministerens nytårstale plejer at være. Hendes melding om ret og pligt på udlændingeområdet var også en meget klar politisk melding om, at vi skal stå fast på de danske værdier. Der kommer altså en form for samfundspligt, hvis man ikke som udlænding finder et arbejde i landet. Det er et budskab, hun gerne vil have ud.

Hans Engell, politisk kommentator

Det er nogle af de opgaver, der stĂĄr foran os i det nye ĂĄr.

I aften vil jeg ogsĂĄ tale mere om et emne, der fylder mindre i den offentlige debat.

Sammenhængen på tværs af vores land.

Næsten hver anden dansker bor uden for de større byer. Danmark er så lille, at uanset hvor du befinder dig, så er du aldrig mere end 50 kilometer fra havet.

Alligevel er mulighederne blevet mere skævt fordelt.

Du kan ikke længere blive lærer i Haslev. Nu skal du til Roskilde eller Vordingborg. Du kan ikke mere gå på erhvervsskole i Maribo. Nu er det nærmeste sted Nakskov eller Nykøbing.

I mange byer, der tidligere havde et sygehus, er det blevet lukket. Kalundborg. Faaborg. Haderslev. Dronninglund.

Politistationer er nedlagt.

Nogle siger, at "sĂĄdan er udviklingen".

Men det er ikke udvikling. Det er mange steder afvikling.

Og det kan vi ændre – hvis vi vil. På en måde, hvor vi ikke behøver at skabe falske modsætninger.

Jeg er stolt af vores hovedstad.

København er en fantastisk by. Resten af verden misunder os havnen, man kan svømme i. Cykelstierne. Kunsten og kulturen. En by, der stadig huser sin egen befolkning, og hvor der også er liv og boliger midt i byen.

Vi skal både have en stærk hovedstad. Velfungerende provinsbyer. Små bysamfund. Og levende landdistrikter.

Hendes omtale af nærhed kontra centralisering handler i virkeligheden om den nærhedsreform, hun er ved at forberede. Det er i den grad en reform, der har adresse til det kommunalvalg, vi skal have om nogle måneder. Der tager hun hul på kommunalvalgkampen ved at fokusere på tre områder, hvor man vil sætte ind: Nærpolitistationer, uddannelsessteder og lægedækningen i hele landet. Det er tre rigtigt gode valgkamptemaer til en kommende valgkamp, fordi det er noget, der optager en meget stor del af Danmark uden for København og de store byer.

Hans Engell, politisk kommentator

Jylland, Sjælland, Fyn og øerne kan noget andet end hovedstaden. Naturen er tættere på. De mindre samfund oplever ofte et stærkt fællesskab. Måske slår både uret og hjertet lidt roligere.

I København har vi brug for flere boliger, der er til at betale. Og mindre støj og forurening fra trafikken.

I andre dele af landet er udfordringerne nogle andre.

Over de kommende år åbner vi derfor 20 nye nærpolitienheder.

Ni i Jylland. Ni på Sjælland. To på Fyn.

I det nye år vil vi etablere flere muligheder for, at unge kan uddanne sig lokalt – tæt på hvor de bor og kommer fra.

Vi tager også fat på det problem, at alt for mange danskere ikke har mulighed for at få deres egen praktiserende læge. Det gælder særligt på Lolland-Falster, på Vestsjælland, i Nordjylland og i dele af de større byer – blandt andet nogle boligområder i København.

Politi. Uddannelser. Lægedækning. Der skal være velfærd i hele landet. Det handler også om økonomien.

I det nye år vil regeringen foreslå en egentlig ”velfærdslov”. Den skal – hvis den bliver vedtaget – sikre, at pengene følger med, når vi heldigvis bliver flere børn og flere ældre.

På den måde holder vi hånden under velfærden i hele landet.

Nok er tyngdekraften en naturlov. Men det er centraliseringen ikke.

Jeg undrer mig over, at hun ikke har et eneste ord om brexit. Hun holder talen på den første dag, hvor Storbritannien ikke længere er med i EU. Det undrer mig meget, at hun ikke havde et ord om det europæiske samarbejde og brexit.

Hans Engell, politisk kommentator

Vender tilbage til fællesskabet

For 100 ĂĄr siden var Danmark og verden ogsĂĄ ramt af en pandemi. Det var "den spanske syge". En, som levede dengang, har skildret det sĂĄdan her:

"Der er Hjem (…), hvor de ligger syge allesammen og ingen har til at hjælpe sig; de maa kravle ud af Sengene og hjælpe hinanden."

"Plejersker er der ingen af, og Læger knap heller".

Det er forfatteren Martin Andersen Nexø.

Han beskriver også, hvordan "Ligvogne kørte i Galop gennem Gaderne for at overkomme de mange Dødsfald."

Det viser tydeligt forskellen pĂĄ dengang og i dag. Dengang manglede det Danmark, som vi har nu.

Det velfærdssamfund, som generationer før os har bygget.

Under pandemien kæmper vi for dem – for dig – der har lagt stenene til det samfund, vi andre nyder godt af. Og som står i forreste række, når sygdommen kræver sine ofre.

Med forbehold for overfortolkning læste jeg det som en begrundelse for, at selv de ældste danskeres skal reddes under coronapandemien. Hun har tidligere sagt, at der ikke er nogen pris, der er for høj i forhold til et menneskeliv. Med den sætning understreger hun, at det kan godt være, at man er gammel nu, men man har været ung, bidragende, udførende og arbejdende tidligere, og derfor kæmper vi for dem.

Trine Nebel, retoriker

Hvis nogen tvivlede på, at Danmark fandtes. Som fællesskab. Som land. Så tvivl ikke længere.

Min tale i aften er en hyldest til Danmark. Til alle jer, der til sammen udgør vores dejlige land.

2020 er et ĂĄr, vi aldrig vil glemme.

Og ja – januar og februar bliver hårde. Men så kommer foråret. Bøgen springer ud. Fuglene kommer igen. Til sommer de lyse nætter.

2021 bliver bedre.

Tak til alle i Danmark for indsatsen.

Godt nytĂĄr!