Året 2020 i dansk politik.
Politik

Her er 10 højdepunkter fra et vanvittigt år i dansk politik

Der var MeToo, minkskandale og coronavirus - men kan du huske alt det andet, der også skete i år?

2020 har på alle måder været et usædvanligt år i dansk politik.

Siden coronavirussen blev hverdag i begyndelsen af foråret og kastede al forudsigelighed ud af vinduet, har der stort set ikke været et stille øjeblik på Christiansborg.

Udover den største sundhedskrise i nyere tid var 2020 nemlig også et år fyldt med skandaler og dramatiske afsløringer.

Det kan være svært at holde styr på alt det, der skete i 2020, som TV 2s politiske redaktør, Troels Mylenberg, kalder et ”totalt og fuldstændig vanvittigt og uforudsigeligt politisk år”.

Derfor giver TV 2 dig her et tilbageblik på nogle af de største højdepunkter fra året, der gik i dansk politik.

”Overfusende” leder opløste Alternativet

Alternativet.

Hos Alternativet begyndte året med en frisk start, da partiet 1. februar skulle vælge en ny politisk leder, efter Uffe Elbæk meddelte sin afgang i december 2019.

Valget faldt på Josephine Fock, der et par år forinden havde forladt Folketinget til fordel for en direktørstilling i Dansk Flygtningehjælp.

Men ikke alle stod klar med åbne arme, da hun vendte hjem.

Få uger efter kampvalget kunne Dagbladet Information tegne et dystert portræt af Josephine Fock, som anonyme kilder anklagede for at have en brutal ledelsesstil.

Hun kunne være ”overfusende og intimiderende” og ”eksplodere i raseri” og havde tilmed ”rusket i folk”, fortalte en række tidligere medlemmer og medarbejdere i Alternativet.

Selvom hovedbestyrelsen holdt hånden under Josephine Fock, var det ikke nok til at forhindre katastrofen. I marts var partiet så splittet, at fire ud af fem folketingsmedlemmer valgte at forlade Alternativet, herunder Uffe Elbæk. Han kunne ikke længere genkende det parti, han selv var med til at stifte, sagde han.

I sidste ende gik Josephine Fock selv af, blot ni måneder efter at hun overtog som politisk leder for Alternativet.

Da landet lukkede ned

Statsminister Mette Frederiksen holder tale 11. marts 2020.

11. marts kunne have været en helt almindelig onsdag.

I stedet blev det en dag, som vi formentlig vil huske meget, meget længe.

- Det, jeg vil sige her i aften, vil få store konsekvenser for alle danskere, lød det fra statsminister Mette Frederiksen, da hun lukkede landet ned.

Få uger forinden var den første dansker blevet testet positiv for coronavirus, smitten var allerede begyndt at sprede sig hastigt, og rundt om i Europa begyndte landenes hospitaler at blive pressede på deres kapacitet.

Det var regeringens hovedargument for at indføre en lang række restriktioner, som at lukke skoler og dagtilbud, sende offentligt ansatte hjem og indføre forsamlingsforbud og skærpede rejsevejledninger.

Restriktioner, som vendte op og ned på stort set alt i vores samfund, og som kritikere siden hen begyndte at sætte spørgsmålstegn ved.

- Kommer vi til at begå fejl?, spurgte statsministeren retorisk.

- Ja.

- Kommer jeg til at begå fejl?

- Ja.

Således lød startskuddet til årets corona-inferno på et pressemøde, som langtfra blev det sidste.

Overborgmesteren og partilederen blev fældet af fortiden

Morten Østergaard, Frank Jensen og Jeppe Kofod.

I august tændte tv-værten Sofie Linde op i debatten om sexisme og seksuelle krænkelser, og ikke længe efter begyndte flere fremtrædende politikere at lugte røg på Christiansborg.

Ikke mindst landets udenrigsminister, Jeppe Kofod (S).

Sagen fra 2008, hvor den dengang 34-årige Kofod havde sex med en 15-årig pige fra Socialdemokratiets ungdomsparti, fik så stor opmærksomhed i 2020, at han i september gik ud og undskyldte på ny.

Det var dog langtfra slut endnu.

Det var mig, hvis hånd hun fjernede for næsten et årti siden fra sit lår

Morten Østergaard, tidligere formand for Radikale Venstre

Rygterne svirrede, da medlem af de radikales folketingsgruppe Lotte Rod i oktober stod frem og fortalte, at en mandlig kollega havde lagt en hånd på hendes lår til en julefrokost.

Partiformand Morten Østergaard (R) forsikrede offentligheden, at krænkeren havde fået en påtale af ham.

Problemet var bare, at krænkeren var Østergaard selv, så efter et ekstraordinært gruppemøde i Den Sorte Diamant måtte han med våde øjne krybe til korset:

- Det var mig, hvis hånd hun fjernede for næsten et årti siden fra sit lår, lød det, inden formanden trak sig tilbage, og den nye forkvinde Sofie Carsten Nielsen overtog som leder af Radikale Venstre efter et dramatisk forløb.

Få uger efter begyndte rådhusklokkerne også så småt at ringe ud for overborgmesteren i København, Frank Jensen (S), som ifølge flere kvinder stod bag en række seksuelle krænkelser. Kort efter gik han ud med en undskyldning:

- Jeg er frygtelig ked af de kvinder, jeg har krænket gennem mine 30 år i politik.

På et pressemøde, en søndag aften i oktober, kæmpede Frank Jensen for sit politiske liv og proklamerede, at han ville "blive og forandre kulturen".

Der gik dog ikke mere end 12 timer, inden overborgmesteren cyklede mod Islands Brygge og takkede af, først med en hyldest til København og dernæst en stikpille til de kræfter, som havde trukket ham ned:

- Jeg bakker op om MeToo. Jeg bakker op om, at vi skal have en anden kultur, og at vi ikke skal have en krænkelseskultur, men vi skal passe på, at vi i jagten på det ikke sætter grundlæggende retsprincipper over styr, lød det.

Den udskældte epidemilov

Sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke.

Da coronavirussen kom til Danmark, var et bredt flertal i Folketinget enige om, at sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) skulle have de bedst mulige betingelser for at håndtere situationen.

Derfor vedtog de 12. marts en hastelov, som gav regeringen en række nye beføjelser, som eksempelvis at aflyse større arrangementer og begrænse bevægelsesfriheden uden at få godkendelse fra Folketinget.

En hastelov, som beredskabsmæssigt ikke er set vildere siden Anden Verdenskrig, lød det fra professor Kristian Cedervall Lauta, som forsker i katastroferet ved Københavns Universitet.

Men loven skulle kun gælde et år.

I efteråret måtte regeringen derfor komme med et udspil til en ny epidemilov, der skulle erstatte den gamle og sikre, at landet fremover var bedre rustet til at håndtere en epidemi.

Det var bare kun Socialdemokratiet selv, der brød sig om det nye udspil.

Fra første sekund begyndte kritikken at hagle ned over regeringen fra stort set alle sider. Alle de øvrige partier i Folketinget var imod forslaget, en række fagorganisationer udtrykte bekymring for borgernes retssikkerhed, og demonstranter gik på gaderne i protest mod loven.

Det mildest talt upopulære udspil ville placere alt for meget magt hos landets til enhver tid siddende sundhedsminister, lød kritikken, og derfor måtte regeringen pakke forslaget sammen og forsøge igen.

18. december blev et flertal af Folketingets partier så enige om en ny epidemilov, hvor en række kontroversielle beføjelser var blevet sløjfet.

Blandt andet blev tvangsvacciner fjernet fuldstændig fra loven, og den parlamentariske kontrol blev styrket.

Voldsomme kriser hos to jubilæumspartier

Kristian Thulesen Dahl, formand for Dansk Folkeparti og Jakob Ellemann-Jensen, formand for Venstre.

I 2020 var der dobbelt jubilæum i blå blok, da Venstre rundede de 150 år, og Dansk Folkeparti fyldte 25 år.

Ingen af de to partier havde dog ret meget andet at råbe hurra for.

Det ulykkelige formandskab mellem Lars Løkke Rasmussen og Kristian Jensen trak stadig dybe spor ind i Venstres 2020, og Jakob Ellemann-Jensens tiltræden pyntede ikke meget på vælgertilslutningen. Tværtimod.

Venstre ville få det dårligste valgresultat i 30 år, hvis der var valg i morgen, viste decembers Megafon-måling, hvor partiet stod til en vælgertilslutning på blot 16,4 procent.

Det var heller ikke det sjoveste år for Dansk Folkeparti, som fik halveret sine mandater ved folketingsvalget i 2019.

Mange af os kan ikke leve med den situation, DF står i, og jeg kan slet ikke

Pia Kjærsgaard, tidligere formand for Dansk Folkeparti

I 2020 viste det sig dog, at det kunne blive meget værre for formand Kristian Thulesen Dahl.

I samme meningsmåling fra december nåede Dansk Folkeparti således et nyt lavpunkt med blot 5,6 procent af vælgernes tilslutning - den værste forfatning, DF nogensinde havde været i.

Derfor var der heller ikke mange roser fra partiets moder, Pia Kjærsgaard, da hun holdt tale på partiets årsmøde i november og gav en opsang til sit hjertebarn, som hun var formand for i 17 år:

- Mange af os kan ikke leve med den situation, DF står i, og jeg kan slet ikke.

Arne fik sin aftale

Socialdemokratiets formand, statsminister Mette Frederiksen, hilser på Arne efter hendes tale under Socialdemokratiets kongres i Aalborg Kongres og Kulturcenter, lørdag 14. september 2019.

Retten til tidligere tilbagetrækning for de mest nedslidte var et af regeringens største løfter under valgkampen.

Derfor var Mette Frederiksen formentlig lettet, da den længe ventede "Arne-pension" faldt på plads i oktober – uofficielt opkaldt efter bryggerimedarbejderen Arne Juhl, som blev ansigtet på Socialdemokratiets kampagne.

I oktober lykkedes det regeringen at samle en usædvanlig treenighed bestående af SF, Enhedslisten og Dansk Folkeparti om en aftale. Den nye pensionsordning skulle give dem, der havde været længst på arbejdsmarkedet, mulighed for at trække sig tilbage op til tre år før tid.

- Det er den største og mest betydelige udvidelse af lønmodtagernes rettigheder, der er sket i flere årtier, sagde en stolt beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S).

Helt den samme begejstring skulle man dog lede længe efter hos Venstre og Det Konservative Folkeparti, som kritiserede regeringen for at bruge af det økonomiske råderum og trække flere ud af arbejdsmarkedet i en krisetid.

Arne selv var dog godt tilfreds:

- Mette Frederiksen holdt, hvad hun lovede. Det tog lidt længere tid, end jeg havde regnet med, men her til morgen gik det op i en højere enhed, sagde han.

Mutationer i mink og ministerafgang

Mogens Jensen, forhenværende minister for fødevarer, fiskeri, ligestilling og minister for nordisk samarbejde.

Bedst som man ikke troede, at corona-året kunne blive værre, blev det 4. november.

På et pressemøde lød den nedslående besked, at der var fundet muteret coronavirus i mink i Nordjylland. Virussen havde spredt sig til mennesker, og vi kunne risikere at sætte det globale vaccinearbejde over styr, var meldingen.

- Worst case-scenariet er, at vi har en pandemi, som starter forfra med udgangspunkt i Danmark, lød den dystre advarsel fra daværende faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak.

Statsministerens besked var klar: Alle mink i Danmark skulle aflives.

Derfor begyndte minkavlerne de efterfølgende dage at slå millioner af dyr ned, alt imens en historisk politisk skandale ventede i kulissen.

For det var slet ikke lovligt at beordre alle mink slået ihjel. Det var bare ikke alle, der vidste det på samme tid.

Ifølge regeringens egen redegørelse advarede Fødevarestyrelsen embedsmænd i Fødevareministeriet inden pressemødet onsdag 4. november, mens både statsministeren og fødevareminister Mogens Jensen først blev klar over den manglende lovhjemmel i weekenden.

Der er begået fejl, konkluderede statsminister Mette Frederiksen. Og to uger efter pressemødet måtte fødevareminister Mogens Jensen træde tilbage.

Mogens Jensens afgang er dog langtfra enden på minksagen, som stadig er fuld af ubesvarede spørgsmål.

Derfor har et bredt politisk flertal besluttet, at minksagen nu skal undersøges i en ny såkaldt granskningskommission.

Enden på oliejagten

Klima-, energi- og forsyningsminister Dan Jørgensen.

Midt i de mange skandaler blev der dog også tid til politiske aftaler, ikke mindst på det grønne område.

I starten af december indgik et politisk flertal en stor aftale, som efter 48 år satte en stopper for den danske oliejagt i Nordsøen:

- I dag tror jeg, vi må sige, at vi har truffet en historisk beslutning for Danmark, sagde en stolt klimaminister Dan Jørgensen (S).

Aftalen var, at det fra 2050 skal være slut med at udvinde olie og gas i Nordsøen. Både den kommende udbudsrunde og alle fremtidige udbudsrunder blev aflyst.

Der var dog plads til mere end én grøn aftale i årets løb.

Blandt andet kom elbilernes fremtid for alvor på dagsordenen, da den såkaldte Eldrup-kommission i efteråret præsenterede sine modeller for, hvad det ville koste at øge antallet af grønne biler, og hvilken effekt det ville have på CO2-regnskabet.

Tre måneder senere præsenterede regeringen sammen med støttepartierne en aftale om at få 775.000 grønne biler på vejene i 2030.

Inden årets udgang blev der også tid til en grøn skattereform, som blandt andet skulle sikre, at der kommer en højere og mere ensartet afgift på CO2-udledninger inden for de næste år.

Skattereformen blev dog kritiseret af Enhedslisten, der kaldte aftalen "et voldsomt svigt på klimaområdet", blandt andet fordi den ensartede CO2-afgift ikke blev indført med det samme.

Lovbrud og barnebrude

Inger Støjberg, udlændinge- og integrationsminister for Venstre i perioden 2015-2019.

Inger Støjberg brød bevidst loven og løj for Folketinget.

Så hård var kritikken fra den såkaldte Instrukskommission, som brugte det meste af 2020 på at undersøge, om Inger Støjberg kunne stilles til ansvar for den ulovlige instruks om at adskille asylpar, hvoraf den ene var mindreårig.

En instruks der resulterede i, at 23 asylpar blev tvangsadskilt, da Inger Støjberg (V) var udlændinge- og integrationsminister.

Sagen begyndte i 2016, da Udlændinge- og Integrationsministeriet udsendte en pressemeddelelse om, at alle asylpar, hvor den ene var mindreårig, skulle adskilles.

Men det var et klokkeklart lovbrud, fastslog Instrukskommissionen i sin delberetning, som også konkluderede, at Støjberg gav urigtige og misledende oplysninger for Folketinget efterfølgende.

Selvom året går på hæld, skal Inger Støjberg nok ikke regne med at lægge sagen bag sig i 2021.

Hvilke konsekvenser "barnebrudssagen", som hun selv kalder den, kan få for hende, er op til Folketinget. Indtil videre vil et flertal have uvildige advokater til at vurdere, om der kan rejses en rigsretssag mod Venstres næstformand.

Historisk samtykkelov

 Justitsminister Nick Hækkerup (S), Rosa Lund (EL), Karina Lorentzen (SF) og Kristian Hegaard (RV) præsenterer ny aftale om samtykkelov i Justitsministeriets gård tirsdag 1. september 2020.

I slutningen af 2020 nåede en historisk lov at blive vedtaget.

En ændret voldtægtslovgivning som fremover skulle sikre, at sex kun er sex, hvis alle parter er enige om det. Modsat den tidligere lovgivning, som definerer voldtægt ved, at der er trusler eller vold involveret.

- Det er en banebrydende dag for ligestillingen i Danmark, lød det fra justitsminister Nick Hækkerup (S), da han præsenterede loven sammen med aftaleparterne SF, Radikale Venstre og Enhedslisten i september.

En meget vigtig detalje blev dog allerede afgjort under regeringsdannelsen sidste år.

I det såkaldte forståelsespapir lovede regeringen nemlig, at den nye lovgivning ville basere sig på ”samtykke” frem for det løsere begreb ”frivillighed”, som et flertal af Straffelovrådet ellers endte med at anbefale.

En frivillighedsbaseret lov ville indebære en risiko for, at passivitet eller handlingslammelse stadig kunne tolkes som stiltiende samtykke, mente aftalepartierne - og derfor valgte regeringen i sidste ende at overhøre rådets anbefaling.

Inden vi sagde farvel til 2020, blev den nye voldtægtslovgivning vedtaget i december til stor glæde for de aktivister, voldtægtsofre og organisationer, som havde kæmpet for samtykkeloven.