Da Mette Gjerskov var 6000 kilometer væk, gik det op for hende, at hun var ved at blive kuppet
Socialdemokraten befandt sig i New York, da hun fandt ud af, at hun skulle kæmpe for sit politiske liv i Roskilde. Lusk og dolke i ryggen, siger hun.
Endelig var hun fremme.
Den godt otte timer lange flyvning fra København til New York var til ende, bagagen modtaget i Newark Lufthavn, og bureaukratiet i immigrationskontrollen overstået. Det var en lettelse endelig at tjekke ind på hotellet sent søndag eftermiddag.
Glæden over at være ankommet voksede lige en anelse, da Mette Gjerskov åbnede døren ind til hotelværelset, hvor hun fik øje på en lille balkon. Det var første gang, hun prøvede at have værelse med balkon.
Da aftensmaden var spist, lå mørket tæt over Manhattan. Fra balkonen kunne det socialdemokratiske medlem af Folketingets Udenrigsudvalg i det fjerne se lyset fra de farvestrålende projektører, der oplyste Empire State Building.
Lige siden hun stoppede som miljø- og fødevareminister i Helle Thorning Schmidts (S) regeringen, havde hun arbejdet intenst med udenrigsstof og med et helt særligt fokus på menneskerettigheder og kvinders ret til egen krop.
Hun så derfor frem til de næste fem dages program ved FN’s 62. kvindekommission, som hun sammen med otte andre kolleger på tværs af partierne i Folketinget skulle deltage ved. Hun fandt et lille fremspring på balkonen, hvor hun satte computeren og tændte den.
Afgørende mail
Selvom det var weekend, løb hun rutinemæssigt mailboksen igennem, inden hun lagde sig til at sove. Som forventet var der ikke mange beskeder. Men én fangede øjeblikkeligt hendes opmærksomhed.
Klokken 16.56 var der tikket en besked ind fra redaktøren på Roskilde Avis i Mette Gjerskovs opstillingskreds.
”Kritik af dig”, stod der i emnefeltet.
Da Mette Gjerskov læste sig gennem mailen, stod det klart, at dele af hendes bagland åbenbart var meget utilfredse med, at hun ikke var nok til stede i forhold til lokale sager som atomaffaldet på Risøværket og bedre togforbindelser. Og vigtigere endnu lod det til, at der var ved at blive opstillet en modkandidat til hende til næste folketingsvalg, kunne hun læse.
Mette Gjerskov kendte intet til nogen modkandidat, da hun tidligere på dagen steg om bord på SAS-flyet i Københavns Lufthavn.
- Jeg anede ikke, hvem det var. Så vidt jeg vidste, havde jeg opbakning i mit bagland og min kreds. Men der var åbenbart nogen, der forsøgte at kuppe mig, mens jeg var langt væk, siger hun i dag til TV 2 om episoden, der udspillede sig 10. marts 2018.
Stod til at miste ordførerskab
Mette Gjerskov befandt sig på det tidspunkt midt i et opgør af mere landsdækkende karakter.
Debatten rasede om 'burkaforbuddet'. Partiformanden havde gjort Socialdemokratiets stilling op, hun gik ind for tildækningsforbuddet i offentlige rum. Stemte man ikke med Mette Frederiksen, ville man miste sine ordførerskaber.
Mette Gjerskov havde alligevel i sinde at stemme imod. Ligesom hun i øvrigt havde brudt partilinjen tidligere, da hun stemte imod et midlertidigt stop for kvoteflygtninge og i 2016 imod V-regeringens udlændingestramninger. Dermed ville hun tage turen fra minister i magtens inderkreds til en tilværelse i den politiske kulde uden et eneste ordførerskab.
På hotelværelset forbandt Mette Gjerskov dog ikke de to ting. I stedet tårnede spørgsmålene sig op.
Hvorfor var der lige pludselig så udtalt utilfredshed med hende blandt hendes egne? Hvem stod bag utilfredsheden, og hvor udbredt var den? Hvem var overhovedet hendes udfordrer? Og mindst lige så vigtigt; var det overhovedet sandt? Hun forsøgte at skabe sig et overblik.
Gjerskov fastlåst
Allerede otte dage senere, den følgende mandag, skulle der være generalforsamling i hendes vælgerforening i Roskilde mere end 6.000 kilometer væk.
Det var her, hun skulle genvælges som folketingskandidat til næste valg. Medmindre et flertal altså nu valgte en modkandidat. Mette Gjerskov havde med andre ord travlt.
Men hun var låst. På grund af tidsforskellen var det midt om natten hjemme i Danmark, så hun kunne hverken ringe eller skrive til nogen.
- Jeg vidste ikke engang, om det var rigtigt, hvad redaktøren skrev til mig. Det var jeg nødt til at finde ud af først. Jeg kan ikke begynde at kommentere en historie, inden jeg ved, om det er en and.
Det eneste, Mette Gjerskov paradoksalt nok kunne gøre, var at lægge sig til at sove. Heldigvis var hun så træt oven på rejsen, at hun hurtigt fald i søvn.
Næste morgen vågnede hun med en irritation i kroppen. Hvad fanden var det egentlig for noget det her?
En lille del af svaret fik hun, da hun igen tjekkede sin mailboks. I modsætning til aftenen før, var den ved at strømme over med beskeder.
Roskilde Avis havde lagt historien ud uden svar fra Mette Gjerskov. Det havde Ritzau skrevet en historie ud fra, og telegrambureauets historie lå nu blandt andet på B.T. og Jyllands-Postens hjemmesider, kunne Mette Gjerskov forstå ud fra de mange mails.
De fleste af dem var fulde af overraskelse og opbakning til hende fra det lokale bagland. Men hun manglede stadig at finde ud af, om det virkelig var sandt, at der var en modkandidat. Og hvem det så var.
Modkandidaten afsløret
I det mindste var det blevet dag i Danmark, så Mette Gjerskov gik straks i gang med at ringe rundt blandt sine fortrolige støtter. Som samtalerne skred frem, blev hun bekræftet i, at det lod til at være rigtigt, at hun skulle slås for sit folketingskandidatur.
Til sidst lykkedes det hende også at finde ud af, at modkandidaten var en mand ved navn Niels Jespersen.
Hun kendte ham ikke, men fik til sidst fat i et nummer til ham og ringede ham op. Først lagde han på, men det lykkedes Mette Gjerskov at få fat i ham og spørge, om det var rigtigt, at han stillede op. Det bekræftede han.
Mette Gjerskov brugte herefter enhver pause i det tætte program til at ringe hjem og til at finde netforbindelse, så hun kunne tjekke sin mail.
- Kvindekonferencen må fortsætte uden dig
Tankerne kørte rundt. Endnu havde hun ikke gjort op med sig selv, om hun skulle tage tidligere hjem.
Det ændrede sig ved næste opkald.
- Det var en, jeg lytter meget til. Og han var slet ikke i tvivl. "Nu er det nu. Du skal se at komme hjem, og så må den kvindekonference kraftedeme fortsætte uden dig", fortalte han mig.
- Jeg havde haft det sådan, at det kunne jeg ikke rigtig. Jeg var jo taget af sted som en del af mit arbejde, og så var det min pligt at deltage. Men jeg havde jo også brug for at redde mit politiske liv, det er jo også mit job at blive genvalgt. Så jo, selvfølgelig skulle jeg være hjemme i min kreds, når nogen lavede oprør.
Røde og blå stod sammen
Tirsdag morgen bad Mette Gjerskov derfor sekretæren for udvalget om at finde det næste ledige sæde på et fly mod Danmark. Klokken 18.30 lettede SK 910 med kurs mod Københavns Lufthavn. Om bord sad Mette Gjerskov. Tre dage før planlagt.
Inden hun forlod New York havde i hvert fald en oplevelse gjort et positivt indtryk på hende.
- Jeg fik rigtig mange klap på skulderen fra de andre folketingspolitikere. Uanset partifarve, kunne de sagtens sætte sig ind i, hvordan det var at stå i min situation. Det interessante er, at så står politikere sammen. Ligegyldigt om man er rød eller blå.
Så snart flyet var landet i København onsdag morgen, fortsatte arbejdet med at skabe sig et overblik og sikre sig opbakning. Forude ventede to vigtige døgn. Naturligvis kampvalget fem dage senere.
Men for overhovedet at kunne stille op, skulle hun først have opbakning fra den lokale vælgerforening i Roskilde allerede om lørdagen.
Mette Gjerskov brugte stort set alle lyse timer og en god del af de mørke på at tale med partifæller i kredsen for at sikre det bedst mulige udgangspunkt frem mod skæbnevalgene.
- I sådanne situationer tænker jeg ikke på at tabe. Egentlig heller ikke på at vinde. Det skal bare overstås. Jeg har ikke en plan B.
Sejr bag duggede ruder
Det var koldt i Gundsømagle, da Mette Gjerskov lørdag morgen satte sig ud i sin gamle, grå Honda Civic og kørte ud ad markvejen fra barndomshjemmet Dyssegården, hvor hun og familien bor i tre generationer.
Generalforsamlingen foregik i DUI Huset på Havnevej 38 i Roskilde. Hun havde kørt de godt 11 kilometer utallige gange, siden hun blev valgt til Folketinget første gang tretten år tidligere. Til 1. maj-arrangementer og så mange foregående møder.
- I dag kan jeg slet ikke huske, hvad jeg tænkte på under turen. Der sker noget med mig i sådanne situationer. Jeg lukker helt af og ruster mig til, at jeg ikke ved, hvad der kommer til at ske. Sådan noget skal bare håndteres. Jeg vil heller ikke risikere at stå og tude eller sådan noget.
Sagen blev håndteret uden gråd. Partiforeningen gav Mette Gjerskov en overvældende opbakning. Den gule murstensbygning var særdeles godt fyldt, og da stemmerne var talt op bag de duggede ruder, lød resultatet 75 stemmer mod 24. Dermed var Mette Gjerskov klar til det direkte valg mod Niels Jespersen to dage senere.
Dyppet i tjære og rullet i fjer
Der var om muligt endnu flere stuvet sammen i DUI Huset, da Mette Gjerskov stod over for Niels Jespersen mandag aften.
Flere end 160 fandt plads til opgøret. Men trods det massive rygstød fra den første afstemning, følte hun sig ikke sikker på sejren.
- Det er nervepirrende, for man aner dybest set aldrig, hvordan sådan en generalforsamling ender. Det er umuligt at vide, hvem der lige har trukket i nogle tråde.
Bekymringerne blev gjort til skamme. Niels Jespersen konstaterede efter mødet, at han var blevet ”dyppet i tjære og rullet i fjer”, inden han blev sendt tilbage til Nørrebro i København, hvor han kom fra.
120-33 lød opbakningen til Mette Gjerskov i tørre tal.
Nogen arbejdede på at få mig ud af vagten
Mette Gjerskov var naturligvis lettet, men også klar over, at det næppe var de lokale sager, der var den egentlige grund til oprøret mod hende, eller at Niels Jespersen pludselig var kommet til byen.
- I dag er det ikke min opfattelse, at det var hovedårsagen til kupforsøget. Det handlede om, at der var nogen, der arbejdede på at få mig ud af vagten.
Hvem disse ”nogen” var, og hvor de befandt sig, stod ikke klart. Men vurderingerne var efterhånden flere steder, at det med stor sandsynlighed var centralt på Christiansborg, at der blev arbejdet på at sanktionere Mette Gjerskov for ikke at ville stemme for et burkaforbud. Det kunne man blandt andet læse i Politiken.
Manden, der var udset til at støde Mette Gjerskov ud af Folketinget, kom ikke alene fra København. Han var også stor og ikke mindst loyal fan af Mette Frederiksen og partilinjen. Selvom han egentlig var enig med Mette Gjerskov i synet på burkaforbud og kvoteflygtninge, ville han rette ind og stemme som Mette Frederiksen ønskede det.
- Det er svært at vide, hvad der skete. Man er jo altid den sidste til at få at vide, hvilke dolke der stikkes i ryggen. Det var det, der gjorde det så ubehageligt – at der var noget lusk, som betød, at jeg ikke anede, hvor det kom fra.
- Der er nogle, der arbejder efter andre spilleregler, end man selv gør. Det er et vilkår i politik, som jeg ikke er glad for. Men jeg tror ikke, det kan undgås.
Selvom Mette Gjerskov red stormen af over to omgange i Roskilde, var hun ikke fredet. Kort efter gjorde Mette Frederiksen nemlig alvor af sine trusler og fratog Mette Gjerskov sit eneste ordførerskab.
Skældt hæder og ære fra
Gruppemødet står ganske klart i Mette Gjerskovs erindring. Hun var alt andet end opmuntret, da hun gik ud ad døren.
- Det var stærkt ubehageligt at sidde på gruppemødet og blive skældt hæder og ære fra. Virkelig ubehageligt. Det er jo mine gruppefæller og kampfæller, som jeg plejer at mene det samme som. Og det er klart, jeg i var ikke populær, og det fik jeg også at vide.
Mette Gjerskov var alligevel sikker på, at hun traf den rigtige beslutning. Også selvom hun dermed stod uden et eneste ordførerskab.
- Rigtig mange forventer, at man som folketingspolitiker vil gøre hvad som helst for at blive minister, blive formand eller få de bedste ordførerskaber. Men for mig er det langt vigtigere at stå fast, når det gælder. Og det gjorde det ved lovgivningen om, hvordan man må klæde sig.
- Det betyder også, at jeg kan ikke presses med ministerposter eller ordførerskaber. Det, at jeg stod fast, har også betydet, at der er kommet folk hen til mig og fortalt, at det betød, at de stadig kunne se sig selv i partiet. Det er også meget vigtigt.
Fremtiden ligger i kredsen
Det er slet ikke nødvendigt med ordførerskaber for at have en meningsfuld og indflydelsesrig hverdag på Christiansborg, understreger Mette Gjerskov. Der ligger så mange muligheder i udvalgene og de tværpolitiske netværk.
- Det har jeg lige fra begyndelsen brugt til at kæmpe for kvinders ret til egen krop. Det er blevet meget aktuelt med MeToo, men det er særligt vigtigt i udsatte områder med krig og i flygtningelejre. Jeg har stået i FN og diskuteret abort med Vatikanet og rejst verden tynd på den måde.
- Der er flere opgaver herinde på Christiansborg, end man kan nå at løbe op, og man behøver ikke sidde i toppen for at få indflydelse og ændre verden.
Til gengæld behøver man en plads i Folketinget. For Mette Gjerskov er det derfor fuldstændig indiskutabelt, hvad der er afgørende.
- Kredsen er langt vigtigere end mit ordførerskab eller en ministerpost. Det er jo i kredsen, at min politiske fremtid ligger, det er mit bagland. Det er dem, jeg har tillid til, og som gerne skulle have tillid til mig.
- Jeg ved godt, at man kan skifte kreds, og der er også mange, der skifter parti. Men det kan jeg slet ikke forestille mig at gøre. Jeg kommer jo fra Gundsømagle. Og jeg er socialdemokrat.
I samme serie: