Mink-sagen

Midlertidigt forbud mod minkavl vedtaget

Minkavlerne har fortsat en aftale om kompensation til gode.

Loven, der skaber hjemmel til at beordre alle landets mink aflivet, er nu vedtaget.

Bag den står foruden regeringen støttepartierne Enhedslisten, SF og Radikale Venstre. 55 stemte for og 43 imod.

Dermed forbydes hold af mink i Danmark frem til 31. december 2021, og myndighederne kan nu lovligt bestemme, at de sidste danske mink skal lade livet.

Derudover er det nu ulovligt at føre mink ind og ud af Danmark eller fragte dem mellem minkfarme.

Med loven i hånden vil myndighederne med politiets hjælp kunne tvinge sig adgang til minkfarmene, og en overtrædelse af loven vil kunne give bøde eller fængsel i op til seks måneder.

Manglede mandater til hastelov

Regeringen troede, at loven kunne stemmes igennem som hastelov allerede 10. november.

Sådan gik det som bekendt ikke, da Jakob Ellemann-Jensen, formand for Venstre, dagen inden meddelte, at de ikke ville lægge mandater til at sikre de nødvendige 75 procents opbakning i Folketinget.

- Regeringen ønskede at gøre det lovligt på en eftermiddag. Det kunne have været en fin løsning for statsministeren og regeringen, men det var ikke den rigtige beslutning, og ikke en fair behandling af de mennesker, der ville blive berørt, lød det fra talerstolen i Folketingssalen mandag fra gruppeformand Karsten Lauritzen (V).

Stadig ingen aftale om kompensation

Mandatkravet var ved dagens afstemning mindre, da der var tale om en gængs tredjebehandling af lovforslaget, men vedtagelsen blev igen uden støtte fra blå blok. Det skyldes, at der endnu ikke er landet en aftale om kompensation til minkavlerne, fortæller Karsten Lauritzen (V).

- Vi stemmer ikke for det samlede forslag, for vi vil ikke give regeringen en blankocheck til at beslutte, hvordan minkavlerne skal kompenseres, siger han.

Rene Christensen (DF) stemmer i. Han kan ikke stemme for et lovforslag, der skaber grundlag for at udbetale kompensation, uden det er besluttet, hvad kompensationen skal indebære.

- Vi står her tre dage før jul og kan ikke fortælle minkavlerne, hvordan de vil blive kompenseret. Det er ikke i orden. Der bliver givet hjemmel, men der er ingen, der ved, hvad den hjemmel skal bruges til, siger han og tilføjer en kritik af måden, beslutningen om aflivning blev truffet:

- Er regeringen blevet ramt af talblindhed? De har brugt 20 milliarder på en eftermiddag.

Ønske om udsættelse

Det Konservative Folkeparti og Nye Borgerlige stemmer ligeledes nej til forslaget.

De ønsker tilmed at gøre brug af paragraf 73 i grundloven, der siger, at en tredjedel af Folketingets medlemmer kan kræve, at det først indstilles til kongelig stadfæstelse efter et folketingsvalg. Da vil forslaget i givet fald skulle vedtages på ny.

Partierne har tre uger til at se, om de kan samle de nødvendige 60 mandater. Det ser dog sort ud, da Venstre fra talerstolen mandag meddelte, at de ikke kunne støtte op.

Karsten Lauritzen argumenterer, at det i Venstres optik vil tage minkavlerne "som gidsler i et politisk spil".

Lov skaber grundlag for kompensation

Udbetalingen af erstatning forudsætter den lov, der nu er vedtaget, og inkluderer desuden også muligheden for at udbetale den tempobonus på omtrent 20-30 kroner per mink, som regeringen har stillet avlerne i udsigt.

Tempobonussen skulle motivere til at aflive minkene inden 19. november.

Fra rød blok blev det forud for vedtagelsen kritiseret, at Venstre ved at stemme nej også stiller sig som modstander af udbetalingen af tempobonus.

Det er ikke tilfældet, svarer Lauritzen. Det handler i stedet om at sikre, at det samlede spørgsmål om kompensation lander et fornuftigt sted.

Det er fortsat uvist, hvornår en aftale om kompensation kan forventes vedtaget.