Mink-sagen

Fødevareministeriet lagde pres på: - I bliver nødt til at sætte i gang med aflivningerne 

TV 2 er i besiddelse af intern mail om minkaflivninger. Den er "endnu et søm i ligkisten" og viser, at der var stærkt pres oppefra, siger eksperter.

Selv om Fødevareministeriet vidste, at der ikke var lovgrundlag til at aflive alle mink i Danmark, forsøgte ministeriet alligevel at lægge pres på styrelsen for at få sat hurtigt gang i aflivninger af mink uden at tage nogen forbehold for lovproblemet.

Det viser en intern mail, som TV 2 er kommet i besiddelse af.

To dage efter at statsminister Mette Frederiksen (S) på et historisk pressemøde beordrede alle landets mink aflivet, sendte Fødevareministeriet 6. november en mail til Fødevarestyrelsen om, at det hastede med at få aflivet minkene.

- I bliver nødt til at sætte i gang med aflivningerne, inden der er talt op. Både på smittede og ikke-smittede besætninger. Det skal fremgå af vedlagte (brev til minkavlerne, red), at de bare skal starte, skrev Fødevareministeriet i mailen til Fødevarestyrelsen.

På det tidspunkt vidste både ministeriet og styrelsen, at der ikke var lovgrundlag til at kræve alle landets mink aflivet. Det viser regeringens egen redegørelse over forløbet.

Men intet sted i mailen tog ministeriet forbehold og skrev, at styrelsen kun skulle sætte gang i aflivningerne inden for de såkaldte smittezoner, hvor lovgrundlaget var på plads.

De nye oplysninger er problematiske, vurderer eksperter.

- Det er endnu et søm i ligkisten, siger juraprofessor Kristian Cedervall Lauta fra Københavns Universitet.

Sæt i gang – også uden containere til døde mink

Dele af mailen omtales i regeringens redegørelse over forløbet, og TV 2 kan nu fremlægge mailen i sin fulde form.

Mailen var en del af en korrespondance mellem ministeriet og styrelsen om, hvad der skulle stå i et brev, som landets minkavlere skulle modtage. Brevet til minkavlerne var vedhæftet med titlen 'Aflivning alle mink fvst.dk (...) docx'.

Af mailen fremgår det, at det skulle gå så stærkt med at få gang i aflivningerne, at det ikke var sikkert, at der kunne nå at forberedes containere til de døde mink inden.

- Så må vi i løbet af i dag og i morgen sikre, at NOST’en (Den Nationale Operative Stab, red.) kan komme ud og hente minkene, hvis ikke de når ud med en container inden, skrev ministeriet til styrelsen.

I løbet af fredag 6. november blev udkastet til brevet til minkavlerne sendt frem og tilbage mellem Fødevarestyrelsen og Fødevareministeriet. Ministeriet havde rettelser, og styrelsen ændrede i brevet, står der i regeringens redegørelse.

Senere samme dag modtog minkavlerne brevet, hvori der stod, at alle mink skal aflives. Det gjaldt også minkene uden for smittezonerne, som der ikke var lovhjemmel til at kræve aflivet. Til de avlere stod der blandt andet:

- Aflivningen af alle mink (også avlsdyr) skal være overstået den 16. november 2020. Du skal derfor begynde på aflivning og pelsning af besætningen hurtigst muligt.

Efterfølgende kom det til frem til offentligheden, at der ikke var lovgrundlag til at kræve mink aflivet uden for smittezonerne.

Fødevarestyrelsen beklagede og forklarede, at det blot var en opfordring og altså ikke et påbud om at aflive alle mink.

Eksperter: Stærkt pres oppefra

Mailen fra ministeriet viser, at der var et meget stort fokus på tempo og et meget lille fokus på lovgrundlaget dagene efter pressemødet, vurderer eksperter.

Både ministeriet og styrelsen havde ellers kendt til lovproblemerne i mindst to dage på det tidspunkt, viser regeringens redegørelse.

- Den her mail understreger, at der utvivlsomt var et stærkt pres på Fødevarestyrelsen om at få iværksat den udmelding, som statsministeren var kommet med på pressemødet. Der var et stærkt pres oppefra på handling, og det skulle gå stærkt, siger professor i forfatningsret Frederik Waage fra Syddansk Universitet.

Fødevareministeriet skrev ikke direkte i mailen til Fødevarestyrelsen, at styrelsen skulle sætte gang i aflivningerne både inden for og uden for smittezonerne, hvilket der ikke var lovhjemmel til.

Men den skrev heller ikke, at styrelsen kun skulle sætte gang i aflivningerne inden for smittezonerne, som der udelukkende var hjemmel til.

Det er problematisk, at ministeriet lagde pres på for at komme hurtigt i gang med aflivningerne uden samtidig at nævne lovproblemet eller tage nogen forbehold og gøre det klart over for styrelsen, at der kun skulle sættes i gang inden for zonerne, vurderer Frederik Waage.

- Den formulering fra ministeriet indeholder jo ingen forbehold. Det er et problem, at hjemmelsproblematikken ikke omtales, når ministeriet fuldt ud var klar over, at aflivning uden for zonerne var ulovlig, siger han.

Juraprofessor Kristian Cedervall Lauta er enig i, at ministeriet burde have taget forbehold for, at der ikke var hjemmel til at aflive alle mink.

- Når man i dette tilfælde faktisk er opmærksom på, at den fornødne lovhjemmel mangler, bør man selvfølgelig gøre opmærksom på det. Det er et helt grundlæggende retsstatsligt princip, at der kun forvaltes i overensstemmelse med gældende ret. Første dag embedsfolk starter i forvaltningen, får de at vide, at regel nummer et er, at der skal være hjemmel i loven til det, man gør, siger han.

Eftersom Fødevarestyrelsen også var opmærksom på, at der ikke var lovhjemmel til at kræve alle mink aflivet, burde den også have sagt fra og taget højde for det i brevet til minkavlerne, påpeger Frederik Waage og Kristian Lauta.

- Men det er klart, at jo flere gange styrelsen får at vide, at de skal gøre det – selv efter de alle er blevet opmærksom på hjemmelsproblemet – jo mere oplagt er det, at de føler sig presset til at gøre det, uanset om der er en hjemmel eller ej, siger han.

Ministerium og styrelse afviser at svare

Den nye fødevareminister Rasmus Prehn (S) og Fødevareministeriet afviser at kommentere sagen.

TV 2 ville blandt andet gerne have svar på, hvorfor ministeriet ikke tog forbehold og gjorde det klart over for Fødevarestyrelsen, at der kun skulle sættes gang i aflivninger inden for smittezonerne, og om ministeriet bevidst forsøgte at få styrelsen til at sætte gang i aflivning af alle mink, velvidende at der ikke var lovhjemmel til det.

- Folketingets partier er blevet enige om, at forløbet omkring håndteringen af Covid-19-smitte i danske mink skal undersøges i en granskningskommission. Af respekt herfor har ministeriet ikke yderligere kommentarer, skriver Fødevareministeriet i en mail til TV 2.

TV 2 har blandt andet spurgt Fødevarestyrelsen, hvorfor styrelsen ikke selv tog forbehold for den manglende lovhjemmel i brevet til minkavlerne, og om det var styrelsens oplevelse, at ministeriet pressede styrelsen til at sætte gang i aflivning af alle mink, selv om det var ulovligt.

Fødevarestyrelsen afviser at svare på spørgsmålene og henviser ligesom ministeriet til, at en kommission skal undersøge sagen.

Forstå forløbet om mailen og lovproblemet

    1. Styrelse advarer om lovproblemer

      Kort inden regeringen på et pressemøde beordrer alle landets mink aflivet, forsøger Fødevarestyrelsen at advare om lovproblemer. Styrelsen kontakter Fødevareministeriet og beder om en kontakt i Justitsministeriet, fordi styrelsen ikke mener, at der er lovgrundlag til at aflive alle landets mink.

    2. Pressemødet

      Regeringen afholder pressemøde, hvor statsminister Mette Frederiksen (S) beordrer alle landets mink aflivet. Det gælder både smittede og ikke smittede mink, og det gælder også avlsdyr.

    3. Lovproblemer drøftes på møde

      Der afholdes møde mellem daværende departementschef i Miljø- og Fødevareministeriet og Fødevarestyrelsens direktion om hjemmelsgrundlaget. 

      Senere samme aften tilkendegiver ministeriet over for Justitsministeriet, at Fødevarestyrelsens vurdering er, at der ikke er hjemmel til at aflive alle mink, hvilket "Miljø- og Fødevareministeriet kan tilslutte sig". 

      Dagen efter tilkendegiver Justitsministeriet, at ministeriet "ikke har grundlag for at tilsidesætte" vurderingen. 

      Der er enighed om, at der skal laves ny lovgivning for at få hjemmel til at aflive mink uden for zonerne.

    4. Minkavlerne beder om svar

      Kopenhagen Fur henvender sig til Fødevarestyrelsen og efterspørger klarere kommunikation til minkavlerne, som er frustrerede og forvirrede.

    5. Brev sendes frem og tilbage

      Efter ønske fra Kopenhagen Fur og Miljø- og Fødevareministeriet sender styrelsen et forslag til et brev til alle minkavlere til ministeriets departementschef. Brevet vedrører både mink i og uden for smittezonerne. Ministeriet sender nogle forslag til rettelser retur til styrelsen, og styrelsen retter dem i brevet.

      Samme eftermiddag sender ministeriet mailen til styrelsen om, at styrelsen er "nødt til at sætte i gang med aflivningerne, inden der er talt op. Både på smittede og ikke-smittede besætninger ", og at det "skal fremgå af brevet til minkavlerne, at de bare skal starte.

    6. Avlerne modtager brevet

      Fødevarestyrelsen sender brevet til minkavlerne via Kopenhagen Fur. Af brevet fremgår det

      - Regeringen har meldt ud, at alle mink i landet skal aflives af hensyn til folkesundheden. Det er vigtigt, at aflivningerne foregår hurtigst muligt.

      Til minkafvlerne uden for smittezonerne står der, at "aflivningen af alle mink (også avlsdyr) skal være overståte den 16. november 2020. Du skal derofr begynde på aflivning og pelsning hurtigst muligt".

    7. Lovproblemer ser dagens lys

      Det kommer frem i offentligheden, at regeringen ikke har lovgrundlag til at kræve alle landets mink aflivet. Der er således ikke lovhjemmel til at aflive mink uden for de såkaldte smittezoner.

    8. Minkavlerne får nyt brev

      Fødevarestyrelsen sender nyt brev til minkavlerne og gør det klart, at der ikke er tale om en ordre, men en "opfordring" til at aflive uden for zonerne, og at regeringen arbejder på at sikre sig den nødvendige lovhjemmel til at kræve alle mink aflivet.

Kilde: Regeringens 'Redegørelse for forløbet vedrørende manglende hjemmel til at udvide den hidtidige indsats med aflivning af mink til hele landet'