Overblik: Her er fem centrale konklusioner fra Instrukskommissionens rapport
Efter 50 afhøringer af 42 personer har Instrukskommissionen afgivet sin delberetning i sagen om den ulovlige adskillelse af mindreårige asylpar.
Igennem hele 2020 har den såkaldte Instrukskommission endevendt sagen om den ulovlige adskillelse af mindreårige asylpar.
En sag der potentielt kan koste daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg en rigsretssag.
Sammenfatningen og konklusionerne fylder seks bind og flere tusinde sider. Herunder har TV 2 samlet fem af de mest centrale passager:
1. Kommission afviser Støjbergs forsvar
Sagen om den ulovlige adskillelse af asylpar, hvor den ene er mindreårig, begyndte 10. februar 2016. Her udsendte Inger Støjberg en pressemeddelelse, hvori hun slog fast, at alle disse par fremover ville blive adskilt. Hun nævnte ingen undtagelser, selvom en sådan praksis ville være ulovlig.
Støjberg har selv hævdet, at pressemeddelelsen var en politisk tilkendegivelse og ikke en ordre, men sådan blev den opfattet, konkluderer kommissionen.
I sin vidneforklaring har Støjberg henvist til et ministernotat, som hun godkendte dagen inden, at pressemeddelelsen blev sendt ud. I det bliver der netop taget forbehold, og det var derfor det, der skulle administreres efter, hævder Støjberg.
Den forklaring har kommissionen dog afvist:
- Ordningen beskrevet i notatet mistede således utvivlsomt sin betydning som følge af Inger Støjbergs efterfølgende meget klare tilkendegivelser – både eksternt og internt i departementet – om, at hun ville have en undtagelsesfri ordning, skriver den.
2. Støjbergs instruks var ulovlig
Kommissionen konkluderer, at ”instruksen af 10. februar 2016 var klart ulovlig”, og resultatet af Inger Støjbergs pressemeddelelse blev ifølge delberetningen, at der fremover blev administreret netop i strid med loven.
- Embedsfolk i departementet har handlet i overensstemmelse med Inger Støjbergs udtrykte ønske og afgivet en undtagelsesfri instruks til Udlændingestyrelsen, skriver kommissionen.
Den tilføjer dog, at den ikke har fundet grundlag for at konkludere, at Inger Støjberg direkte udtalte en tjenestebefaling om, at ministeriets embedsfolk skulle administrere i strid med loven.
3. Støjberg blev advaret om ulovligheder
Selvom embedsværket altså ifølge Instrukskommissionen rettede ind og begyndte at adskille de berørte asylpar, undlod de ikke at gøre Inger Støjberg opmærksom på, at det ville være ulovligt ikke at lave en individuel sagsbehandling.
Altså vidste Støjberg, at det ikke inden for lovens rammer kunne lade sig gøre at adskille alle par uden undtagelser, da hun udsendte den omtalte pressemeddelelse 10. februar 2016:
- Kommissionen har fundet, at der efter det materiale, der er indgået i kommissionsundersøgelsen, og de afgivne forklaringer ikke er nogen rimelig tvivl om, at Inger Støjberg forud for udsendelsen af pressemeddelelsen var blevet advaret mundtligt af embedsfolk fra sit departement om, at en ordning uden undtagelser ikke ville være lovlig, skriver Instrukskommissionen.
Lyn-analyse
Det her er kritisk for Inger Støjberg. Der er ingen tvivl om, at hun har overtrådt ministeransvarsloven, men om det så kun giver en næse eller den store hammer, er for tidligt at spå om endnu. For eksempel har kommissionen jo ikke fundet, at hun har givet en direkte ordre om, at man skulle administrere ulovligt. Det har mere været et indirekte pres fra Støjberg. Nu skal Folketinget overveje, hvad de skal stille op. Jeg gætter på, at man vil søge uafhængig juridisk bistand for at finde ud af, hvad det retlige indhold er her, for kommissionen fortæller jo ikke, hvad den synes.
4. Støjberg løj flere gange for Folketinget
Inden Instrukskommissionen blev nedsat i begyndelsen af dette år, var Inger Støjberg som minister i ikke mindre end fire samråd om sagen om den ulovlige adskillelse af mindreårige asylpar.
Her ændrede Støjberg forklaring flere gange, og Instrukskommissionen konkluderer i sin delberetning, at hun klart brød ministeransvarsloven og løj for Folketinget.
Kommissionen fastslår, at Støjberg på to samråd i 2017 gav ”et urigtigt billede af forløbet omkring 10. februar 2016”. Papiret, som hun talte ud fra, var udarbejdet af hendes embedsfolk, men:
- Uanset dette har kommissionen fundet, at Inger Støjberg ikke kan have været i tvivl om, at hendes beskrivelse under samrådet af den ordning, der 10. februar 2016 blev fastlagt i pressemeddelelsen, var urigtig og misvisende, skriver kommissionen og tilføjer, at den urigtige beskrivelse senere blev gentaget i flere folketingsbesvarelser og efterfølgende samråd.
5. Lars Løkke Rasmussen og Søren Pind går fri
Et af de store spørgsmål, der pludselig opstod under afhøringerne i Instrukskommissionen, var, om andre i den daværende Venstre-regering var klar over, at Inger Støjberg og hendes ministerium havde gang i noget ulovligt.
Daværende justitsminister Søren Pind kunne pludselig berette, at han undervejs i forløbet havde orienteret statsminister Lars Løkke Rasmussen om, at det måske ikke var lovligt, hvad Støjberg havde gang i.
Begge tidligere Venstre-ministre blev derfor undervejs indkaldt som vidner, og her afviste Løkke blandt andet at kunne huske en sådan advarsel.
Ingen af de to får kritik for deres rolle i sagen.
Om Løkke skriver kommissionen, at han ifølge deres opfattelse ”var blevet oplyst om, at Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet ville administrere indkvarteringsordningen lovligt”, og at ”der er ikke i sagen sikre oplysninger om, at Lars Løkke Rasmussen i øvrigt havde særlige oplysninger om sagen”.
Om Pind fastslår kommissionen:
- Der er ikke i sagen holdepunkter for at fastslå, at Søren Pind i øvrigt skulle have siddet inde med en særlig viden om sagen. Der foreligger således i hvert fald ikke oplysninger om, at Søren Pind i sin ministertid skulle have haft en særlig viden om, hvilken instruks Udlændingestyrelsen rent faktisk modtog, eller at han havde kendskab til den faktiske administration af indkvarteringsordningen.