Politik

Kommission: Støjberg kendte til ulovligheder

Siden løj den daværende udlændinge- og integrationsminister også for Folketinget, konkluderer Instrukskommissionen.

Det var en ulovlig instruks, da tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg tilbage i februar 2016 udsendte en pressemeddelelse med en besked om, at alle par på asylcentre skulle skilles ad, hvis den ene var under 18 år.

Det konkluderer den såkaldte Instrukskommission i den delberetning, den netop har overdraget til justitsminister Nick Hækkerup.

Kommissionen fastslår, at hun inden udsendelsen af pressemeddelelsen blev advaret af sit embedsværk om, at man ikke i henhold til de internationale konventioner kunne sige, at alle mindreårige asylpar kunne adskilles uden undtagelse. Alligevel tog Støjberg i pressemeddelelsen ingen forbehold.

Støjberg har under afhøringerne henvist til, at hun dagen inden udsendelsen af pressemeddelelsen godkendte et ministernotat, hvor det netop fremgik, at der i sagsbehandlingen skulle tages hensyn til international lov. Men det forsvar har kommissionen afvist.

- Vedrørende spørgsmålet om Inger Støjbergs hensigt med pressemeddelelsen har kommissionen i det hele tilsidesat Inger Støjbergs forklaring om betydningen af et notat, som hun godkendte 9. februar 2016.

- Ordningen beskrevet i notatet mistede således utvivlsomt sin betydning som følge af Inger Støjbergs efterfølgende meget klare tilkendegivelser – både eksternt og internt i departementet – om, at hun ville have en undtagelsesfri ordning, skriver kommissionen.

Inger Støjberg kan ikke have været i tvivl om, at hendes beskrivelse under samrådet var urigtig og misvisende

Instrukskommissionen

Ønske blev til praksis

Den tilføjer, at den har ikke fundet grundlag for at konkludere, at Inger Støjberg direkte har udtalt en tjenestebefaling om, at ministeriets embedsfolk skulle administrere i strid med loven.

- Men embedsfolk i departementet har handlet i overensstemmelse med Inger Støjbergs udtrykte ønske og afgivet en undtagelsesfri instruks til Udlændingestyrelsen.

- Dette ønske fastholdt Inger Støjberg på trods af flere mundtlige advarsler fra embedsværket, og den praksisændring, der blev meddelt Udlændingestyrelsen 10. februar 2016, var således en direkte konsekvens af Inger Støjbergs tydeligt udtrykte ønske om en undtagelsesfri ordning.

Den undtagelsesfrie instruks havde den følge, at der i Udlændingestyrelsen i hvert fald i en periode blev administreret klart ulovligt, fastslår kommissionen.

Løj for Folketinget

Inger Støjberg var inden nedsættelsen af Instrukskommissionen i intet mindre end fire samråd om sagen.

I den forbindelse konkluderer Instrukskommissionen, at den daværende udlændinge- og integrationsminister har givet både "urigtige" og "misvisende" oplysninger:

- Inger Støjberg kan ikke have været i tvivl om, at hendes beskrivelse under samrådet af den ordning, der 10. februar 2016 blev fastlagt i pressemeddelelsen, var urigtig og misvisende. Den urigtige og misvisende beskrivelse af disse forhold blev senere gentaget i flere folketingsbesvarelser og efterfølgende samråd, lyder det.

Lyn-analyse

Det her er kritisk for Inger Støjberg. Der er ingen tvivl om, at hun har overtrådt ministeransvarsloven, men om det så kun giver en næse eller den store hammer, er for tidligt at spå om endnu. For eksempel har kommissionen jo ikke fundet, at hun har givet en direkte ordre om, at man skulle administrere ulovligt. Det har mere været et indirekte pres fra Støjberg. Nu skal Folketinget overveje, hvad de skal stille op. Jeg gætter på, at man vil søge uafhængig juridisk bistand for at finde ud af, hvad det retlige indhold er her, for kommissionen fortæller jo ikke, hvad den synes.

Støjberg: Har ikke givet ulovlig ordre

Inger Støjberg har på sin Facebook-side kommenteret Instrukskommissionens konklusioner.

Hun hæfter sig ved passagen, hvor den skriver, at hun ikke har udtalt en tjenestebefaling:

- Konklusionen fra barnebrudskommissionen (Inger Støjbergs ord for Instrukskommissionen, red.) er, at jeg på intet tidspunkt har bedt nogen om at udføre noget ulovligt. Præcis som jeg hele tiden har sagt det både til Folketinget og i medierne. Der er blevet begået fejl i sagen, det bliver jeg kritiseret for, og den kritik tager jeg selvfølgelig til mig.

- Men det ændrer ikke på, at jeg ikke har afgivet en ulovlig ordre, skriver hun.

Folketinget skal fælde dom

Instrukskommissionen kommer i sin delberetning ikke med bud på, hvilke konsekvenser der nu bør drages - hvis nogen overhovedet.

Den del er en opgave for Folketingets partier, som nu skal beslutte, om der på baggrund af kommissionens arbejde er grundlag for at tildele Inger Støjberg en såkaldt næse eller i yderste konsekvens stille hende foran en Rigsret.

I den forbindelse er særligt regeringen og dens støttepartier interessante, da det dels er dem, der har nedsat kommissionen, og dels er dem, der har flertallet.

TV 2 har mandag formiddag været i kontakt med Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus. Han vil først udtale sig, når han har haft tid til at læse sig igennem beretningen fra Instrukskommissionen.

Radikale Venstre og Enhedslisten har tidligere udtalt, at de mener Instrukskommissionens delberetning bør overdrages til juridiske eksperter, som så skal vurdere, hvilke konsekvenser der er grundlag for at drage.

Ifølge TV 2s oplysninger afholder Venstre mandag formiddag ekstraordinært gruppemøde, hvor sagen bliver drøftet.

Støjberg-sagen

I 2016 udsendte Udlændinge- og Integrationsministeriet en pressemeddelelse om, at alle par på asylcentre skulle skilles ad, hvis den ene var under 18 år. Meddelelsen blev af embedsværket opfattet som en instruks, og man begyndte at adskille parrene.

Siden slog Folketingets Ombudsmand fast, at instruksen var ulovlig, fordi den ikke lagde op til at foretage individuelle vurderinger af de enkelte par.

Instrukskommissionen undersøger nu, om Inger Støjberg bevidst brød loven, og om hun har talt usandt over for Folketinget.

Har skullet arbejde hurtigt

Instrukskommissionen blev 22. januar 2020 nedsat af regeringen med støtte fra Radikale Venstre, SF, Enhedslisten og Alternativet.

Opgaven har været at "undersøge og redegøre for det samlede begivenhedsforløb, som knytter sig til statslige myndigheders generelle administration og håndtering af konkrete sager om indkvartering af gifte eller samlevende asylansøgere, hvoraf den ene var mindreårig, som kommissionen skriver på sin hjemmeside.

Den består af landsdommer og formand Peter Mørk Thomsen, advokat Torkil Høg og lektor Louise Halleskov, mens advokat Lars Kjeldsen har været kommissionens udspørger. Sammen har de gransket al tilgængelig materiale om sagen og foretaget 50 afhøringer af 42 personer.

Kommissionen har skullet arbejde hurtigt, da sagen 10. februar 2021 falder for forældelsesfristen, og man derfor derefter ikke vil kunne drage eventuelle konsekvenser.

Her er de centrale datoer i Støjberg-sagen

  1. 2016

    1. Udsender instruks

      Udlændinge- og Integrationsministeriet udsender en pressemeddelelse om at adskille alle par på asylcentre, hvis den ene er under 18 år. Pressemeddelelsen opfattes af embedsværket som en instruks, og man begynder at adskille parrene.

    2. Ombudsmanden går ind i sagen

      Folketingets Ombudsmand går ind i sagen efter at have modtaget en klage fra et ungt syrisk par, der er blevet skilt ad.

    3. Nye regler

      Udlændingestyrelsen udsender nye retningslinjer. Nu skal alle sager vurderes konkret og individuelt, hvilket er i overensstemmelse med loven.

  2. 2017

    1. Ulovlig instruks

      Ombudsmanden konkluderer, at Støjbergs instruks var ulovlig, fordi den ikke gav mulighed for at gøre undtagelser eller foretage individuelle vurderinger af parrene.

    2. Avis: Støjberg var advaret

      Politiken bringer en artikel om, at Støjberg var blevet advaret af sit embedsværk, inden instruksen blev udsendt. Ifølge anonyme kilder havde ministeren fået at vide, at det ville være i strid med loven at adskille parrene uden at foretage individuelle vurderinger.

      Støjberg erkender i et interview med Politiken, at hun havde fjernet embedsværkets forbehold i udkastet til instruksen, men ifølge hende godkendte embedsværket den endelige version.

    3. Maraton-samråd

      Støjberg er i et fem timer langt samråd. Hun forklarer, at instruksen kun var tænkt som en pressemeddelelse med det formål at udstikke en hård kurs over for ”barnebrude”.

      Hun skifter desuden forklaring og erkender, at hendes embedsværk ikke havde godkendt den endelige instruks, før den blev udsendt. 

      I den efterfølgende periode er Støjberg i flere samråd om sagen.

  3. 2018

    1. Blåt flertal stemmer mod undersøgelse

      I folketingsåret 2017-2018 fremsætter rød blok et beslutningsforslag om at undersøge Støjbergs rolle i sagen. Forslaget bliver nedstemt af det daværende blå flertal. 

  4. 2019

    1. Avis: Mail svækker forklaring

      Dagbladet Information bringer en artikel, der puster nyt liv i sagen. Avisen offentliggør en mail fra Udlændingestyrelsens forhenværende direktør, Henrik Grunnet, som er sendt 10. februar (samme dag som udsendelsen af instruksen), og som ifølge avisen svækker Støjbergs forklaring.

      Støjberg har hidtil fastholdt, at styrelsen var blevet orienteret om, at der skulle gøres undtagelser i nogen af sagerne – for dermed at overholde loven. Men i mailen skriver Henrik Grunnet: 

      - Mødet jeg var til i ministeriet efterlod ingen tvivl om hendes indstilling til sagen - uanset Børnekonventionen, når parret har et fællesbarn.

      Kort efter er Støjberg i samråd om sagen igen.

      Under afhøringen i Instrukskommissionen i maj 2020 har Henrik Grunnet forklaret, at han ikke husker, at Støjberg deltog på mødet, og at det først senere på dagen stod klart for ham, at alle par skulle skilles ad. 

  5. 2020

    1. ​Kommission nedsættes

      Rød blok nedsætter en kommission, der skal kulegrave forløbet omkring instruksen. 

      Kommissionen skal gennemgå tusindvis af dokumenter og afhøre en lang række vidner.

    2. ​De første vidner taler

      Instrukskommissionen begynder de første afhøringer af vidner i retten på Frederiksberg. Der er planlagt afhøringer af flere end 20 vidner i maj, juni, august og september.

      Når kommissionen er færdig med sit arbejde, er det Folketinget, der skal vurdere, om der skal rejses en rigsretssag.