Venstre stærkt utilfredse med udsigterne til at få gravet mink op igen: - Det er jo at tage pis på os
De døde mink skal op af gravene og puttes i gylletanke, mener Venstre.
Det er ”grotesk” og ”fuldstændig galimatias” at vente flere måneder – måske op til et år – på at opgrave de tonsvis af mink, der ligger begravet to steder i Midtjylland.
Sådan lyder det fra Venstres Thomas Danielsen, der er medlem af Miljø- og Fødevareudvalget i Folketinget.
Reaktionen kommer, efter at Folketingets partier fredag fik præsenteret tre mulige modeller for opgravningen af de mange døde mink.
Den hurtigste model er at grave minkene op og køre dem direkte til forbrænding. Det vurderes at tage tre og en halv måned.
Men det er udover den tid, det vil tage at lave en VVM-redegørelse, som man bruger til at vurdere virkninger for miljøet, og som er et krav fra EU. Den kan tage ”alt fra et halvt til et helt år at lave”, lød det fredag fra fødevareminister Rasmus Prehn fra Socialdemokratiet.
- Det er jo at tage pis på os, at man nu kommer og siger, at der skal laves en VVM-undersøgelse, som kan trække ud i et år. Jeg synes, at det er helt grotesk, siger Thomas Danielsen til TV Midtvest.
Giver ingen mening
Venstre mener, at der kun er én løsning: Minkene skal graves op med det samme og puttes i gylletanke, indtil man har fundet ud af, hvad man vil stille op med dem.
- Regeringen fik ikke lavet nogen VVM-redegørelse, da de foretog den her store forurening. Nu vil man så have lavet en VVM-redegørelse for at rydde op efter regeringens forurening. Det giver slet ingen mening, fortsætter Thomas Danielsen.
Han mener, at der er tale om en akut forurening, og at der derfor ikke er tid til at vente på en VVM-redegørelse.
- Lige nøjagtig i forhold til forureninger har vi meget stor erfaring, og der ved vi, at tid er afgørende. Jo længere tid vi venter, jo større forurening bliver der. Så vi skal begrænse forureningen mest muligt og få ryddet op hurtigst muligt, siger han.
Og det bliver måske heller ikke nødvendigt med en miljøundersøgelse. Ifølge Rasmus Prehn skal en kommission undersøge, om man kan slippe udenom kravet. Det forventer han svar på inden for en uge.
Fødevareministeren oplyser, at han deler Venstres ønske om at få minkene gravet op hurtigst muligt, men at han ikke kan bryde reglerne.
- Hvis jeg får at vide af myndighederne, at der skal laves en VVM-undersøgelse, så er jeg nødt til at overholde det. Men vi afprøver enhver tænkelig mulighed for at undgå det, siger han.
Opgravning i kamp med tiden
Hos DTU Miljø har man undersøgt risikoen for forurening fra de jyske minkgrave.
Undervisningschef Peter Kjeldsen siger til TV 2, at de aflivede mink både kan sive ned i grundvandet og op i atmosfæren i form af gasarter.
Derfor skal opgravningen påbegyndes så hurtigt som muligt.
- Problemet i forhold til grundvandet er, at der dannes både kvælstof og organisk stof, efterhånden som minkene går i opløsning. Hvis der går tilstrækkeligt lang tid, vil det sive ud i vandløb og søer, siger Peter Kjeldsen.
Med en tidshorisont på op til seks måneder for eventuelt at få tømt gravene til sidste mink kan det få konsekvenser for grundvandet.
- Det betyder selvfølgelig, at grundvandsforureningen bliver større og kan ende med en oprensning, når minkene er blevet fjernet. Det er en stor og udfordrende opgave, men vi har erfaringer med det i Danmark, siger Peter Kjeldsen, som dog ikke vurderer, at badesøen ved Nørre Felding er i risikozonen for forurening.
Frygt for forurening
De døde mink blev i millionvis begravet i november ved Boutrup Sø i Nørre Felding nær Holstebro og ved Kølvrå cirka 40 kilometer østpå.
Men i slutningen af november besluttede et flertal i Folketinget, at minkene skal graves op af frygt for, at de vil forurene miljøet og ikke mindst drikke- og badevandet.
I denne uge viste en rapport, at de døde mink allerede kan have forurenet grundvandet i områderne.
Fødevarestyrelsen fremlagde fredag tre modeller for opgravningen. Tidsvurderingen er udover den tid, som det vil tage at lave eventuelle miljøundersøgelser.
Model 1: Forbrænding som klinisk risikoaffald
I den første model, Fødevarestyrelsen lægger op til, bliver minkene gravet op og kørt direkte til forbrænding. Ulempen her er ifølge Rasmus Prehn, at man i så fald vil skulle transportere risikofarligt affald med smittede mink. Fordelen er, at det er den hurtigste model. Den tager omkring tre og en halv måned.
Model 2: Mellemdeponering
I model 2 graver man minkene op straks og deponerer dem så i gylletanke, til de ikke længere udgør en smitterisiko. Derefter kører man dem til forbrænding. Med den model vil det tage omkring seks måneder.
Model 3: Afbrænding som erhvervsaffald
I den sidste model lader man minkene ligge i jorden, til de ikke længere udgør en smitterisiko, hvorefter man graver dem op og kører dem til afbrænding. Også denne model vil tage seks måneder at eksekvere.