Ny kommission skal granske regeringens håndtering af minksag
Hvad der helt konkret skal undersøges, skal partierne nu bruge dagene frem mod jul på at beslutte.
Der er nu bred politisk enighed om, hvordan regeringens håndtering af minksagen skal undersøges.
Ifølge den radikale Jens Rohde bliver der tale om en såkaldt granskningskommission, hvilket er en helt ny type undersøgelse.
- Det bygger på den samme retssikkerhed som en typisk kommissionsundersøgelse, men har en større parlamentarisk forankring, siger han til TV 2.
Beslutningen er truffet på baggrund af endnu et nyt påfund; et granskningsudvalg. Noget, der har stået højt på flere af de politiske ønskelister i en årrække.
Flere muligheder
De undersøgelsesformer, som det nye udvalg fremover vil kunne indstille til, er:
- En uvildig advokatundersøgelse, som fremover kan bestilles af udvalget og Folketinget, modsat i dag, hvor regeringen bestiller undersøgelsen.
- En undersøgelseskommission.
- En faglig ekspertredegørelse.
- Nedsættelse af en hurtigt arbejdende granskningskommission.
Aftalepartierne - som tæller alle partier i Folketinget - er altså nu blevet enige om, det er den sidstnævnte undersøgelsesform, der tages i brug, når aflivningen af mink skal ses efter i sømmene.
Et helt nyt redskab, der modsat den almindelige undersøgelseskommission ikke refererer til justitsministeren, men til Folketinget.
Der vil fortsat sidde en landsretsdommer for bordenden, men i den nye type kommission er det et krav, at arbejdet færdiggøres inden for et år. Der er eksempler på, at undersøgelseskommissioner har taget adskillige år.
Den nye type kommission forpligter sig dermed til at lave "et meget præcist kommissorium", siger Jens Rohde.
Hvad der helt konkret skal undersøges, skal partierne nu bruge dagene frem mod jul på at beslutte.
Det politiske ansvar er det vigtigste
Det har indtil nu heddet sig, at SF og Enhedslisten ønskede den noget mindre omfattende advokatundersøgelse, mens de borgerlige partier krævede en undersøgelseskommission.
Mange vil formentlig kende sidstnævnte fra Støjberg-sagen, hvor en Instrukskommissionen undersøger, om Inger Støjberg bevidst handlede ulovligt ved at skille samtlige asylpar ad, hvor kvinden var mindreårig. Et arbejde, der budgetteres til at koste 35 millioner kroner.
Karsten Lauritzen (V) begrunder tilslutningen til radikales forslag om en granskningskommission med, at "det handler om at vælge til og fra."
Frygten i forhandlingerne har ifølge Laurtzen været, at en undersøgelseskommission ville tage for lang tid og samtidig undersøge for bredt.
- Hvis man skal have undersøgt den her sag til bunds, bliver man nødt til at fokusere på, om de ansvarlige politikere har overholdt til lovgivning, der gælder, siger han til TV 2.
Nu skal medlemmer indstille til undersøgelse
Det er ikke alene undersøgelsen af minksagen, aftalen torsdag får betydning for. Granskningsudvalget bliver nemlig permanent.
Udvalget vil høre under Udvalg for forretningsorden, bestå af et medlem fra alle Folketingets partier og have den overordnede opgave at undersøge sager, der påkalder sig kritisk opmærksomhed i offentligheden og/eller Folketinget.
Det afgørende ved det nye udvalg er, at der nu gives mulighed for, at folketingsmedlemmer kan indstille til en undersøgelse af en given sag. En mulighed, som regeringen indtil nu kun har haft.
Det kræver blot, at udvalget sikrer opbakning fra 60 folketingsmedlemmer. Herefter skal beslutningen til afstemning i Folketinget, hvor det kræver et flertal for at kunne gennemføres.