Politik

Nedlukning udvides til 31 nye kommuner

De nye restriktioner vil træde i kraft fredag klokken 16.

Den delvise nedlukning, der lige nu gælder i 38 kommuner, vil blive udvidet til yderligere 31 kommuner.

I de 38 kommuner gælder i dag blandt andet, at skoleelever fra 5. klasse og opefter er sendt hjem og skal undervises digital, og at restauranter, teatre, spillesteder, museer, biografer og biblioteker skal holde lukket.

Restauranter kan dog servere takeaway.

Offentlige arbejdsgivere er blevet opfordret til at hjemsende alle medarbejdere, der ikke varetager kritiske funktioner, og private arbejdsgivere opfordres også "kraftigt" til at hjemsende medarbejdere, hvis det er muligt.

Hvilke 31 kommuner?

Restriktionerne vil træde i kraft fredag klokken 16. De vil gælde:

  • Alle kommuner i Region Sjælland
  • Alle kommuner i Region Midtjylland
  • Aalborg
  • Fredericia
  • Vejle
  • Middelfart

De er ifølge TV 2s oplysninger udvalgt ud fra følgende kriterier:

  • Kommuner og regioner med en syv dages incidens på 200 eller mere per 100.000 indbyggere.
  • Positivprocent på to procent eller mere gennemsnitligt over syv dage.

Incidenstallet dækker over smittetilfælde per 100.000 indbyggere, mens positivprocenten viser andelen af positive tests.