Mink-sagen

Der kan rejses rigsretssag mod Mette Frederiksen, vurderer juraekspert

Hvis et flertal i Folketinget ønsker det, er der juridisk grundlag for at rejse en rigsretssag mod statsministeren, mener professor Frederik Waage.

Statsminister Mette Frederiksen har gentagne gange beklaget over for minkavlerne, at der ikke fandtes den nødvendige lovhjemmel for at aflive landets mink.

Men om ansvaret for den ulovlige handling i sidste ende kan placeres på statsministerens egne skuldre, står endnu hen i det uvisse.

Spørger man professor i forfatnings- og forvaltningsret Frederik Waage, er der imidlertid ingen tvivl.

På et pressemøde 4. november udtalte Mette Frederiksen netop, at de flere end 15 millioner mink skulle aflives, og at "den konklusion ikke lader sig forhandle". Da hun samtidig sidder for bordenden i regeringens koordinationsudvalg, hvor beslutningen om aflivningerne blev truffet forud for pressemødet, er hun ansvarlig, mener Frederik Waage.

- Statsministeren har truffet en beslutning i koordinationsudvalget om, at alle mink skal aflives. Dermed har statsministeren handlet uden lovhjemmel, siger han i programmet 'Lippert' på TV 2 News.

- Myndighederne skal finde et grundlag for deres handlinger i selve loven. Det er et fuldstændig fundamentalt princip og grundlæggende for retsstaten, at der skal være demokratisk legitimation for det, man gør.

Er det dermed en sag, der kan munde ud i en rigsretssag?

- Ja, det er det.

Frederik Waage kalder i den forbindelse Mette Frederiksen for den hovedansvarlige. Han understreger samtidig, at der ikke står noget i grundloven om, hvad eller hvor meget der skal til for at rejse en rigsretssag. Det kræver blot et flertal i Folketinget.

Men det er jo en stor ting at lægge udsigten til en rigsretssag på bordet.

- Ja, men det er den måde, vi stiller vores ministrene til ansvar. Vi kan ikke trække dem i byretten, hvis de handler ulovligt.

Som det ser ud lige nu, er der ikke den mindste udsigt til, at et flertal i Folketinget ønsker at rejse en sag mod Mette Frederiksen

Hans Engell, politisk kommentator

Et juridisk grundlag er dog ikke nok

Rigsretssager er uhyre sjældne i Danmark og tæller på nuværende tidspunkt blot fem sager. Den seneste var Tamilsagen i 1993, hvor Folketinget anklagede tidligere justitsminister Erik Ninn-Hansen (K) for at have administreret i strid med udlændingeloven. Det fik han fire måneders betinget fængsel for.

Før Tamilsagen skal vi helt tilbage til 1910 for at finde en dansk rigsretssag.

Og netop derfor er udsigterne til en reel rigsretssag mod statsministeren næsten lig med nul, mener politisk kommentator Hans Engell.

- Frederik Waage taler udelukkende om det juridiske grundlag. Men i rigsretssager agerer Folketinget anklagemyndighed. Det betyder, at politik og jura blandes sammen. Og som det ser ud lige nu, er der ikke den mindste udsigt til, at et flertal i Folketinget ønsker at rejse en sag mod Mette Frederiksen, siger han.

Han vurderer, at det først vil kræve en langvarig juridisk undersøgelse, som skal indeholde "ekstremt belastende oplysninger" om statsministerens ageren i sagen.

Professor ikke i tvivl: Statsministerens ord var en ordre

Selv holder regeringen fast i, at der snarere var tale om en fejl end et egentligt lovbrud, da de igangsatte masseaflivningerne.

Justitsminister Nick Hækkerup (S) har flere gange udtalt, at regeringen aldrig har udstedt en juridisk bindende ordre og betegner regeringens ordlyd på det føromtalte pressemøde som "en vejledning".

Men ifølge professor Frederik Waage holder den formulering ikke - heller ikke i juridisk forstand.

- Det afgørende her er, at der bliver kommunikeret en beslutning ud, som både myndigheder og borgere retter sig efter.

Så det er måden, samfundet reagerer på statsminister Mette Frederiksens udmelding, der gør det til en ordre?

- Hun ved jo godt, hvad det betyder, når hun stiller sig op på et pressemøde og siger, som hun gør. Der er ikke nogen tvivl om, at hun har ansvaret for aflivninger af alle mink. Hun er den første, der melder det ud, og myndighederne retter sig efter det. At Justitsministeriet ikke vil kalde det for en ordre, er juridisk set helt ubrugeligt.

Du kan se hele interviewet med professor Frederik Waage på TV 2 Play.