Regeringen laver skattereform uden Enhedslisten

Enhedslisten kalder skatteaftale for "et voldsomt svigt på klimaområdet".

Regeringen, Venstre, Radikale Venstre, SF og Det Konservative Folkeparti er enige om en skattereform.

Det oplyser Finansministeriet i en pressemeddelelse.

Selve aftalen og detaljerne i den præsenteres tirsdag klokken 15.30. Anført af finansminister Nicolai Wammen (S) og skatteminister Morten Bødskov (S).

Det er dog værd at bemærke, at støttepartiet Enhedslisten ikke er med i aftalen efter forhandlinger mandag.

Ingen CO2-afgift

Enhedslistens klimaordfører, Mai Villadsen, kalder aftalen for "et voldsomt svigt på klimaområdet". Blandt andet fordi aftalen ikke indeholder en CO2-afgift. Ifølge Enhedslisten i hvert fald. Ritzau kender ikke detaljerne i aftalen.

Netop en CO2-afgift er dog et hovedpunkt i en skattereform. En CO2-afgift var i øvrigt ikke med i regeringens udspil.

Tværtimod skrev regeringen i sit udspil, at "det endnu ikke er muligt at lave en tilstrækkelig god beskatningsmodel for en CO2-afgift, der kan virke i praksis."

Mandag gentog Venstre, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre deres krav om en ensartet CO2-afgift, der er fuldt indfaset i 2030.

Praktiske udfordringer

En CO2-afgift skal være medvirkende til målet om at reducere udledningen af drivhusgasser med 70 procent i 2030 sammenlignet med niveauet i 1990.

Regeringen fremførte i sit udspil, at der vil være praktiske udfordringer med at beskatte CO2-udledningen. Som eksempel pegede regeringen på de dele af landbruget, hvor udledningen ikke stammer fra energiforbrug.

I stedet foreslår regeringen nu at hæve energiafgiften i stedet.