Politik

ANALYSE: Årets finanslov var en stille kamp med små, men meget synlige sejre

Rød blok jubler over årets finanslov. Det skal være dem vel undt, men i princippet har de blot leveret, hvad de har lovet og passet deres arbejde.

Hvis man ikke vidste bedre, kunne man tro, at den forgangne weekend har været helt og aldeles vild og voldsom i dansk politik.

At dømme efter et hav af opslag på sociale medier fra ministre - også statsministeren - partiledere i rød blok og udvalgte ordførere, er nationen omtrent blevet forandret til ukendelighed over weekenden. Det skyldes den aftale om finansloven, som regeringen søndag eftermiddag offentliggjorde. En aftale, som regeringen har indgået med sine støttepartier.

Bevares, der er skam leveret i høj grad på mange af valgløfterne og de fine ord i det såkaldte forståelsespapir, som regeringens liv bygger på.

Der er sat penge af til uddannelser, til psykologhjælp til unge, til forureningsbekæmpelse, minimumsnormeringer, ældrepleje, kultur og afbødning af besparelser på DR. Alt sammen mærke- og hjertesager for støttepartierne.

Det hele i en grad, så en ordfører for eksempel kunne berette, at han slet ikke kunne være i sin egen krop af bare stolthed, en partileder var ligefrem rørt over de aftaler, hun havde været med til at indgå. Andre jublede bare igen og igen over de vilde dage og de fantastiske aftaler.

Man skal naturligvis have lov til at glædes i politik, når det lykkes at lave aftaler, og man får sin politik igennem. Men der er også grund til dels at minde om, at alt andet på sin vis også havde været skuffende, ligesom politikerne vel egentlig blot passer deres arbejde, når de forhandler sig frem til aftaler.

Den medgørlige regering

Man kan også hæfte sig ved, at selvom regeringen nok i lyset af minkskandalen har været mere medgørlig overfor støttepartiernes ønsker end ellers forventet, var der faktisk allerede ved fremlæggelsen af regeringens finanslovsudspil i august afsat halvanden milliard kroner til at imødekomme støttepartiernes ønsker.

Og på den måde er finanslovsforløbet i år på ingen måde anderledes end ellers. Forskellen i vel sagtens mest manglen på drama og så lige det forhold, at der normalt er mere end halvanden milliard at forhandle om.

Dette er ikke skrevet for at tage glæden fra aftaleparterne eller for at tale resultaterne ned.

Det er for eksempel indiskutabelt en stor sejr for SF med penge til gratis psykologhjælp til unge, ligesom mere kultur i skolerne er en radikal mærkesag, og så videre. Men for at sikre det rette perspektiv er det vigtigt at slå fast, at det havde være mere overraskende, hvis det ikke var lykkedes støttepartierne at få disse krav igennem, end at det lykkedes.

Der er langt fra sidste års finanslovsdrama, hvor Mette Frederiksen i slutspillet var nødt til at true den daværende radikale leder med valgudskrivelse for at de sidste sager faldt på plads, til dagens jubelscener. Men substansen er ikke for alvor forandret.

Et skoleeksempel

Så finanslovsforløbet i dette efterår er da også i vid udstrækning et skoleeksempel i, hvor langt man kan komme med lidt, når et flertal rent faktisk er indstillet på at imødekomme hinanden.

Der har eksempelvis i år ikke været økonomiske reformkrav fra de radikale, som Enhedslisten absolut ikke ville være med til. Ej heller har Enhedslisten haft behov for at underkende SF’s resultater, som det skete sidste efterår, hvor SF jublede over en aftale om minimumsnormeringer i daginstitutionerne, som Enhedslisten efterfølgende talte ned.

I år har man formået ikke at slås unødigt (i offentligheden) om finansloven. Velsagtens fordi regeringen tidligt havde erkendt, at finansloven skulle laves med støttepartier alene. Ligesom de halvanden flytbare milliarder – ud af det samlede beløb på langt over 1000 milliarder – jo også var meldt ud på forhånd.

På bundlinjen står, at regeringen har haft en god weekend. Finansloven kom i hus ovenpå aftaler om nordsøolie og elbiler. Nu venter aftaler om grøn skattereform og politireform, som også skal i hus inden jul.

Nye sværdslag venter om alt det, som egentlig er, hvad politikere er valgt til at tage sig af. Men coronavirus har taget over, og i det lys virker finanslovsaftaler og andre større politiske aftaler nærmest som noget sekundært.

I hvert fald kørtes årets finanslov roligt i hus. Hvilket selvfølgelig også betyder mindre klangrum til oppositionens kritik. Alt dette er måske de tydeligste beviser på, at finansloven har været om ikke ramt af coronavirus, så i hvert fald forhandlet i skyggen af coronavirus.