Politik

Stor glæde over ny velfærdsaftale - men alle ønsker er langt fra opfyldt, erkender Wammen

Bag aftalen står regeringen, SF, Enhedslisten, Radikale Venstre og Alternativet.

Der er lidt at smile af hos alle partierne bag en ny velfærdsaftale, der blev præsenteret på et pressemøde lørdag.

Der sættes nemlig både flere penge af til ældre, minimumsnormeringer og uddannelse.

Vi kommer ikke til at kunne give alle de gaver, som folk godt kunne tænke sig

Finansminister Nicolai Wammen (S)

Tre områder, som SF, Det Radikale Venstre og Enhedslisten stillede krav om forud for forhandlingerne. Også Alternativet står bag aftalen.

- Det vigtigste er at få danskerne igennem coronakrisen. Heldigvis er det dog også sådan, at vi takket være en stærk, dansk økonomi kan lave en aftale om styrket velfærd, siger finansminister Nicolai Wammen (S) på pressemødet og tilføjer et "men".

For på grund af krisen er der færre penge at forhandle om end sædvanligt.

- Vi kommer ikke til at kunne give alle de gaver, som folk godt kunne tænke sig. Vi har skullet prioritere, siger finansministeren.

Opgør med ældreplejen

Noget af det, aftaleparterne har valgt at prioritere, er ældreplejen. Her har de fundet 425 millioner kroner af til at ansætte 1000 flere sosu-medarbejdere.

Enhedslisten gik til finanslovsforhandlingerne med et hovedkrav om 2000 flere ansatte i ældreplejen, men der er altså blevet indgået et kompromis om det halve.

Fra Pernille Skipper fra Enhedslisten lyder det, at det er vigtigt at velfærden bliver genoprettet efter mange års nedprioritering.

Velfærden på de danske plejehjem kom under lup, da TV 2 i juli sendte dokumentaren 'Plejehjemmene bag facaden'.

Ved hjælp af skjult kamera blev det dokumenteret både plejesvigt og nedværdigende tale på blandt andet Kongsgården i Aarhus.

Blandt andet så man, hvordan plejerne førte en samtale hen over hovedet på den 90-årige demensramte Else. De talte om, hvor dårligt hun lugtede.

Det fik en række organisationer til at kræve et reelt opgør med den måde, ældreplejen er skruet sammen i dag.

- Jeg tror, vi alle blev meget berørte af billederne af Else. Derfor er det vigtigt, at vi med denne finanslov sætter flere penge af til vores ældrepleje, siger finansminister Nicolai Wammen.

Minimumsnormeringer i 2024

Så blev det endnu engang børnenes år. Sådan lyder det fra SF's Pia Olsen Dyhr, der nu har fået ordet.

Udover en aftale om penge til flere ansatte i ældreplejen rykkes implementeringen af minimumsnormeringer frem til 2024. I den nuværende aftale står, at de skal være fuldt indfaset i 2025.

Det er særligt støttepartiet SF, der har slået på tromme for minimumsnormeringerne.

Allerede forud for folketingsvalget i 2019 lød det fra Pia Olsen Dyhr (SF), at partiet ikke ville stemme for nogen finanslov, hvis ikke minimumsnormeringer blev indført. Da finansloven for 2020 blev præsenteret, blev der afsat 500 millioner kroner til bedre normeringer, men kravet om en fuld implementering landede altså som bekendt med at blive sat til 2025.

- Sidste år begyndte vi en børnerevolution ved at sætte penge af til børnene. Nu fremrykker vi den. Coronakrisen har vist, at der ikke er hænder nok. Der har manglet pædagogisk personale, og det giver vi nu et seriøst løft med den her aftale, siger Pia Olsen Dyhr (SF) og tilføjer:

- Måske er jeg en lille smule højstemt, men det her er altså den største aftale for vores børn nogensinde. Og tro mig, børnerevolutionen er ikke slut endnu.

Minimumsnormeringer skrives ind på kommunalt plan - ikke på institutionsniveau, som blandt andet Enhedslisten ellers har advokeret for.

Penge til uddannelserne

De radikale gik til forhandlingerne med krav om flere penge til uddannelsesområdet.

Parterne er nået frem til at afsætte 220 millioner kroner årligt i perioden 2021-2024 til et løft af taxametertilskuddet på gymnasiale uddannelser.

Et tilskud, der gives ud fra den enkelte institutions antal elever.

Nu er ordet blevet givet til Sofie Carsten Nielsen fra de radikale. - Jeg er også i dag rigtig, rigtig glad, lyder det. Med finansloven sætter vi lidt farver på en ret mørk tid for en masse mennesker, siger hun.

Der sættes også 80 millioner kroner af årligt til et generelt løft af erhvervsuddannelser - dog med undtagelse af sosu-uddannelserne, som selvstændigt får 80 millioner kroner ekstra årligt.

De forberedende grunduddannelser får et samlet løft på 120 millioner kroner, men der laves en iværksætterpulje på 10 millioner kroner til ungdomsuddannelserne.

Kultur og iværksætteri

Alternativet er har valgt at gå med i dette års finanslovsaftale, starter Torsten Gejl fra Alternativet. Ifølge ham har partiet sat sit aftryk på ungt iværksætteri.

På kulturområdet sættes der i perioden 2021-2014 samlet 185 millioner kroner til det, partierne har døbt en "børne- og ungepakke".

Det drejer sig om:

  • En fordobling af huskunstnerordningen, der sikrer, at skoler og andre institutioner kan få tilknyttet professionelle kunstnere, udvidelse af refusionsordningen for scenekunst.
  • Udvidelse af ordningen Levende Musik i Skolen samt landsdelsorkestrene og ensemblernes særlige indsats over for børn og unge.
  • En engangsbevilling på 25 millioner kroner til at styrke børn og unges møde med litteraturen.

Pengene tages fra det, finansministeren kalder "forhandlingsreserven".