Minimumsnormeringer rykkes ét år frem - men vejen er stadig for lang, siger SF
Regeringen og dens støttepartier er enige om at afsætte ekstra 200 millioner kroner til flere voksne næste år.
Regeringen og dens støttepartier er blevet enige om at prioritere minimumsnormeringer på finansloven for næste år.
Konkret afsættes der fra næste år 200 millioner kroner om året frem til 2024 til mere personale i institutionerne.
I aftaleteksten skriver partierne dog, at minimumsnormeringerne alene skal gælde på kommuneniveau.
Det er altså ikke et lovkrav på institutionsniveau, som både SF og Enhedslisten ellers har advokeret for.
Institutionsniveau er målet
Kampen er da heller ikke slut endnu, lyder det enstemmigt fra de to støttepartier.
- Jeg tror, det er rigtig vigtigt, at vi er ærlige om, hvad der er afsat penge til. Enhedslisten ønsker, at der skal være minimumsnormeringer på institutionsniveau. Så ville ledere og ekstra pædagogisk personale til eksempelvis børn med specielle behov ikke tælle med, siger Pernille Skipper.
Pia Olsen Dyhr fremhæver dog, at det er skrevet ind i aftalen, at de ekstra penge skal bruges på at løfte "alle" daginstitutioner. Og det er i sig selv historisk, siger hun.
- Så selvom der ikke vil være minimumsnormeringer i alle daginstitutioner, så skal alle mærke et løft. Der bliver mere tid til ture, højtlæsning og hygge i vuggestuer og børnehaver allerede fra næste år.
En "børnerevolution"
Når minimumsnormeringer er fuldt indfaset i 2024, vil det betyde, at forældrene i den enkelte daginstitution kan være sikre på, at der maksimalt er tre børn per voksen i vuggestuer og seks børn per voksen i børnehaven.
Allerede forud for folketingsvalget i 2019 lød det fra Pia Olsen Dyhr (SF), at partiet ikke ville stemme for nogen finanslov, hvis ikke minimumsnormeringer blev indført.
Da finansloven for 2020 blev præsenteret, blev der afsat 500 millioner kroner til bedre normeringer, men kravet om en fuld implementering landede altså som bekendt med at blive sat til 2025.
- Sidste år begyndte vi en børnerevolution ved at sætte penge af til børnene. Nu fremrykker vi den, lød det under pressemødet fra Pia Olsen Dyhr (SF).
Øremærket personale
Foruden at rykke deadlinen et år frem skrives det også ind i loven, at pengene skal bruges på personale.
Det er ifølge SF-formanden endnu et vigtigt skridt i forhold til sidste års aftale.
- Vi siger jo ikke bare, at vi sender flere penge ud i kommunerne. Det gjorde vi i 2011, da vi sendte en halv milliard ud til børneområdet i kommunerne. De forsvandt på nye legepladser og alt muligt andet, siger hun.
- Denne gang målretter vi penge og siger, at de skal bruges på pædagoger, pædagogiske assistenter og pædagogmedhjælpere.
Vejen er stadig for lang
Forslaget om minimumsnormeringer har fået kritik for først at blive indført om flere år. Faktisk først i næste valgperiode, hvor flertallet kan være skiftet.
Den bekymring afviser Pia Olsen Dyhr:
- Det her er den største aftale for børnene nogensinde, fordi vi sikrer dem nogle grundlæggende rettigheder. Intet flertal i Danmark vil nogensinde turde ændre på det igen, siger hun.
Hun erkender dog, at vejen til minimumsnormeringer stadig er lang. Også for lang efter SF's opfattelse.
Derfor glæder hun sig over, at enkelte kommuner allerede har sat sig for indføre minimumsnormeringer nu.