Politik

I 2029 vil vi mangle 40.000 sosu-ansatte, så hvad batter det med 1000 på finansloven?

Siden 2015 er antallet af ansøgere på social- og sundhedsuddannelser faldet med omtrent 40 procent.

425 millioner kroner sættes af til at ansætte 1000 flere sosu-medarbejdere.

I 2022 og 2023 stiger det årlige beløb til 450 millioner kroner, hvorefter beløbet i 2024 sættes op til 500 millioner kroner årligt.

Allerede i dag mangler vi hænder, og det bliver kun værre i fremtiden

Torben Klitmøller Hollmann, sektorformand i FOA

Sådan lød en del af den velfærdsaftale, som regeringen og dens støttepartier præsenterede på et pressemøde lørdag. Aftalen er en del af den kommende finanslov, som ventes at falde på plads inden længe.

Forud for forhandlingerne havde Enhedslisten stillet som hovedkrav, at der skulle findes penge til 2000 flere ansatte. Men det blev det altså ikke til.

I stedet betyder de 1000 flere sosu-ansatte, at der - lidt hårdt sat op - kan ansættes lidt flere end 10 nye sosu-ansatte i hver kommune.

- Vi ved jo godt, at det her ikke betyder, at der kommer 4-5 nye ansatte, som man har lyst til, at der skal komme på det plejehjem, hvor ens far, mor eller bedstefar måske sidder og har brug for hjælp. Men det er et skridt på vejen, siger Pernille Skipper.

Løser ikke problemerne

Men løser de 1000 flere ansatte alle problemerne? Nej, lyder fra fra fagforbundet FOA.

De kalder aftalen en sejr, men sektorformand Torben Klitmøller Hollmann understreger, at det kræver en særlig indsats for at tiltrække flere medarbejdere til området.

- Allerede i dag mangler vi hænder, og det bliver kun værre i fremtiden, hvis ikke vi får vendt udviklingen, siger han.

I dag findes der omkring 95.000 beskæftigede sosu-hjælpere og -assistenter, og de seneste år er der i gennemsnit blevet uddannet 5500 årligt, viser tal fra Kommunernes Landsforening.

For at opretholde det nuværende niveau i takt med, at antallet af ældre stiger, skal man op på 8500 uddannede hvert år. FOA anslår, at der i 2029 vil komme til at mangle 40.000 sosu-ansatte.

"Lille, bitte smule bedre"

Problemet er imidlertid ikke blot, at der uddannes for få. For alt imens antallet af ældre stiger, falder antallet af ansøgere på sosu-uddannelserne.

Efter erhvervsuddannelsesreformen i 2015 er antallet af ansøgere faldet med omtrent 40 procent. Det viser en opgørelse fra Danmarks Evalueringsinstitut fra i år.

Hos Enhedslisten erkender de, at aftalen fortsat mangler at blive koblet sammen med spørgsmålet om uddannelse.

Men det gør ikke finansloven mindre historisk, mener Pernille Skipper.

- Det er det første reelle løft i et årti. Vi skal tage flere skridt i årene, der kommer. Men allerede efter nytår bliver det en lillebitte smule nemmere, siger hun.

'Plejehjemmene bag facaden'

Velfærden på de danske plejehjem begyndte for alvor at trække opmærksomhed, da TV 2 i juli sendte dokumentaren 'Plejehjemmene bag facaden'.

Ved hjælp af skjult kamera blev der dokumenteret både plejesvigt og nedværdigende tale på blandt andet Kongsgården i Aarhus.

Blandt andet så man, hvordan plejerne talte om den 90-årige demensramte Elses hygiejne lige henover hovedet på hende.

Og hvordan hun hang i en lift over sengen i flere minutter, selvom hun gentagende gange bad om at komme ned, fordi det gjorde ondt.

Krav om et opgør

Billederne fik en række organisationer til at råbe på et reelt opgør med den måde, ældreplejen er skruet sammen i dag.

Men den gav også jobbet et uretfærdigt dårligt ry, mener FOA-formanden. Og dét skal ændres, hvis der skal være håb om at tiltrække flere til uddannelsen:

- Jeg tror, vi skal starte med at omtale det her område, som hvad det er: Et rigtig godt sted at arbejde. Og så skal vi give mulighed for at videreuddanne sig indenfor de områder, man interesserer sig for – for eksempel demens, siger Torben Klitmøller Hollmann og tilføjer:

- Det er jo ingen hemmelighed, at vi allerede for ti år siden sagde, at vi ville få et problem. Nu har de så opdaget det på Christiansborg også, og det er selvfølgelig et skridt i den rigtige retning.