Politik

Ny politisk aftale: Højere afgifter på sorte biler skal skaffe 775.000 grønne biler i 2030

Registreringsafgiften på fossile biler stiger frem mod 2030. Til gengæld bliver prisen på grønne biler holdt i ave.

Går du og drømmer om en elbil, kan du glæde dig til at læse videre. Har du derimod en diesel- eller benzinbil stående i garagen, er det nok en god idé lige at tjekke finanserne sideløbende.

Fredag eftermiddag har regeringen nemlig indgået en aftale med Enhedslisten, SF og Radikale Venstre, der sikrer, at priserne på el- og hybridbiler fra årsskiftet ikke stiger, som der ellers var lagt op til. Registreringsafgiften stiger godt nok til 40 procent, men til gengæld bliver bundfradraget tilsvarende hævet for biler op til cirka 500.000 kroner, så de enten holder prisen eller bliver lidt billigere.

Samtidig bliver elafgiften til at oplade de grønne biler fortsat holdt nede. Samlet er partiernes skøn, at det vil give i omegnen af 775.000 flere grønne biler i 2030 - heraf 60.000 varebiler.

Grøn fredag

Dermed er man landet på et væsentligt højere antal end de 500.000, som regeringen oprindelig havde spillet ud med. Partierne bag aftalen anslår, at det vil give en samlet CO2-reduktion på 2,1 millioner tons CO2, når ændringerne er fuldt indfaset i 2030.

- Det her green friday, siger finansminister Nicolai Wammen (S).

- Vi har i dag indgået aftale, der rummer en ambition om én million grønne biler i 2030. Vi har sikret finansiering og konkrete tiltag til de første 775.000 biler. Det vil samlet set give en CO2-reduktion på 2,1 millioner tons. Det er rigtig godt og rigtig vigtigt.

Ifølge skatteminister Morten Bødskov (S) betyder aftalen, at den gennemsnitlige elbil bliver "markant billigere" de kommende år.

- Aftalen sikrer, at de familier, der har en helt almindelig bil i dag, fortsat vil kunne beholde den, indtil de vil skifte bil, siger han.

Så meget stiger din benzinbil

Taberne bliver ikke overraskende både nutidige og fremtidige ejere af biler drevet af fossile brændstoffer. Deres køretøjer kommer fremover til at stige i snit 2300 kroner i registreringsafgift.

  • Mikrobiler: Stiger 5100 kroner
  • Små biler: Stiger 600 kroner
  • Mellemklasse biler: 1500 kroner
  • Store biler: 3100 kroner
  • Premium: 5000 kroner
  • Luksusbiler: 15.200 kroner
  • Sportsvogne: 14.600 kroner

Samtidig stiger ejerafgiften på biler generelt løbende frem mod 2026. For dieselbiler specifikt vil ejerafgiften derudover i gennemsnit stige med 300 kroner frem mod 2030.

De stigende afgifter skal finansiere en del af det lavere bundfradrag for grønne biler. Den resterende finansiering finder partierne blandt andet i det såkaldte grønne råderum, som primært er støttekroner fra EU. Her henter man 2,5 milliarder kroner i 2030. Men også ved at indføre en CO2-differentieret kilometerbaseret vejafgift for lastbiler.

Ambition om én million grønne biler

Forhandlingerne om de nye registreringsaftgifter har stået på siden begyndelsen af september, hvor den såkaldte Eldrup-kommission præsenterede sine modeller for, hvad det ville koste at øge antallet af grønne biler, samt hvilken effekt det vil have på CO2-regnskabet.

Vi betragter ikke aftalen som et punktum, men et komma på vejen mod en grønnere fremtid

Mai Villadsen (EL), klimaordfører

Dengang foreslog kommissionen, at man gik efter omkring 750.000 grønne biler i 2030. Siden spillede regeringen ud med et mål om 500.000, mens både støttepartierne, Venstre og Konservative forsøgte at presse antallet op til minimum en million.

Ifølge både regeringen og Eldrup-kommission vil prisen for at nå en million grønne biler i 2030 ikke stå mål med den CO2-reduktion, det ville medføre. Derfor er aftaleparterne i stedet endt på et kompromis, der foreskriver, at man i stedet går efter at nå en million i 2033. I 2025 mødes parterne dog igen for at drøfte, om det er muligt at indfri målet allerede i 2030, og det har været med til at formilde regeringens parlamentariske grundlag.

Lyn-analyse

Der er masser af udfordringer i dagens forlig: Den rapport, Eldrup-kommissionen fremlagde i september, viser, at der under alle omstændigheder vil komme flere biler på vejene de kommende år.

Det rokker dog ikke ved, at de grønne biler får et skub bagi. Danskerne kommer til at vælge grønt i de kommende år.

Set fra producenternes synspunkt må de fabrikanter, der har folkelige modeller klar, gnide sig i hænderne. Det gælder for VW, der er klar med den nye ID 3, Tesla 3 og Fords Kuga. Sværere ser det ud for store elbiler som topmodellerne Tesla S og Porsche Taycan.

 

Enhedslisten: - Ikke godt nok

For Enhedslisten er kampen for flere elbiler dog ikke slut med dagens aftale, forsikrer klimaordfører Mai Villadsen:

- Vi er med i den her aftale, fordi den giver flere elbiler på vejene, og fordi den sikrer, at der kommer færre fossile biler i fremtiden. Den giver over to millioner ton CO2-reduktioner. Det er godt, men det er ikke godt nok. Det giver for lidt. Derfor må jeg sige, at vi ikke betragter aftalen som et punktum, men et komma på vejen mod en grønnere fremtid, siger hun.

Anderledes tilfredse er de to øvrige støttepartier, Radikale Venstre og SF.

- Jeg er så stolt af, at vi kan stå her og samle alle, der reelt har grønne ambitioner. Det bliver dyrere at køre sort, og det bliver billigere at køre grønt. Det er et kæmpe skridt, som vi kan være stolte af, siger den radikale leder Sofie Carsten Nielsen, mens SF's Pia Olsen Dyhr mener, at man efter et døgn, hvor der også er blevet indgået aftaler om et stop for olieboring i Nordsøen i 2050 og oprettelsen af i alt 15 naturnationalparker, har fået sat skub i den grønne omstilling.

- Tidligere har vi nok hængt lidt i bremsen på det grønne, men nu er vi ved at komme i overhalingssporet, siger Pia Olsen Dyhr.

Smal aftale

Regeringen har undervejs i forhandlingerne udtrykt håb om at lande en bred aftale. Alligevel er det ikke lykkes at få et eneste parti fra oppositionen med. Ifølge finansminister Nicolai Wammen har man strakt sig langt for at lave en aftale over midten:

- Det var jo også sådan, at blandt andre Venstre var ude med tanker om, at der skulle komme flere grønne biler. De ønskede at tage ansvar, men det billede, der stod tilbage efter forhandlinger var, at de manglede modet til at tage de rigtige beslutninger.

Ifølge Venstre klimaordfører Tommy Ahlers ville hans parti gerne have været med i aftalen, men kunne ikke tilslutte sig, fordi regeringen afviste Venstres idé om at bruge af det økonomiske råderum.

- Vi havde to ting, der var meget vigtige for os. Dels at vi fik en ambitiøs aftale, og dels at vi fik sikret, at det ikke blev dyrere at være dansker. Det sikrer denne aftale ikke. Regeringen har stædigt holdt fast i, at det godt måtte blive dyrere for danskere, men bare ikke for staten, siger han.