Politik

Slut med olieudvinding i Nordsøen - Danmark indstiller fremtidige budrunder

Alle fremtidige udbudsrunder aflyses, og der slukkes for de sidste aktiviteter i 2050.

Et politisk flertal har besluttet at stoppe gas- og olieeventyret i Nordsøen.

Det fortæller klimaminister Dan Jørgensen (S).

- I dag må man helt objektivt sige, at vi har truffet nogle meget historiske beslutninger for Danmark, siger han.

- Det vil give genlyd ude i verden, at vi træffer denne beslutning. Og den flugter med vores beslutning om at være fossilfri i 2050.

Med aftalen vedtages det, at alle fremtidige udbudsrunder aflyses, og der slukkes for de sidste aktiviteter i 2050.

Indtil da vil der ikke blive ændret på vilkårene, fortæller ministeren og tilføjer, at udfasningen kommer til at koste 13 milliarder kroner.

"Klogt" og "rørende"

Bag aftalen står Dansk Folkeparti, Venstre, Socialdemokratiet, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og SF.

Over hele linjen lyder det, at der med aftalen skrives historie.

Venstres klimaordfører Tommy Ahlers kalder det "en klog beslutning", mens den radikale klimaordfører, Ruben Kidde, fortæller, at han er både rørt og stolt over at være en del af den.

- Jeg vil glæde mig til at vise dette klip til mine børn og børnebørn en dag, siger han.

SF så gerne, at det komplette stop lå tidligere end 2050, men der er blevet indgået et kompromis, fortæller klimaordfører Signe Munk og tilføjer, at hun er "pavestolt" over at være med.

Indtjening styrtdykket

Danmark har i dag over 30 olie- og gasfelter i Nordsøen. De tre største hedder Dan, Halfdan og Tyra og ligger alle et godt stykke fra den danske kyst.

Siden udvindingen for alvor begyndte i 1972, har statskassen tjent 541 milliarder kroner på den. Men de seneste år er indtjeningen styrtdykket.

Dels fordi oliepriserne globalt er faldet, og dels fordi der i takt med årene kan hentes mindre olie op fra de danske oliefelter.

I 2019 var indtægten således 5,9 milliarder kroner, viser tal fra Energistyrelsen.

Klimarådets anbefaling

For et år siden skulle der for ottende gang have været indledt en udbudsrunde i Nordsøen. Forinden havde fire selskaber søgt om tilladelsen til at lede efter og udvinde ny olie og gas.

Beslutningen skulle have været truffet i starten af 2020, men da valgte regeringen at udsætte.

Der var "brug for et bedre beslutningsgrundlag at stå på," lød begrundelsen fra klima- og energiminister Dan Jørgensen (S).

Siden udkom Klimarådet med en rapport, hvor det anbefalede at aflyse den ottende udbudsrunde af hensyn til signalværdien. Rådet vurderede samtidig, at den direkte klimaeffekt ville være beskeden.

Én ansøger tilbage

8. oktober kom det frem, at der kun var ét selskab tilbage blandt ansøgerne.

Tålmodigheden var sluppet op hos blandt andet den største operatør i Nordsøen, franske Total. Virksomheden, der i 2017 købte Maersk Oil for 47 milliarder kroner.

Den eneste ansøger, der stod tilbage, var derfor britiske Ardent Oil.

Tal fra Danmarks Statistik skønner, at der i 2016 var cirka 4000 personer direkte og indirekte beskæftiget i den danske olieindustri.

Med aftalen er det vedtaget, at der sættes særligt ind i forhold til omskoling af de mange ansatte. Der er blandt andet afsat 90 millioner kroner specifikt til Esbjerg, hvor olieindustrien har dens forankring, fortæller René Christensen (DF).