Politik

Se listen: Så mange penge får du, hvis du siger ja til de sidste to ugers feriepenge

De indefrosne feriepenge kan blive udbetalt fra i dag, 24. marts.

Hvis du har indefrosne feriepenge til gode, kan du netop nu bede om at få dem udbetalt.

I efteråret blev det muligt at bestille tre af de fem ugers indefrosne feriepenge, men nu er det også muligt at hive de sidste to uger ud.

Har man ikke tidligere bestilt sine indefrosne feriemidler, kan man bede om at få alle fem uger udbetalt.

Mange danskere bestilte allerede i efteråret de første tre ugers feriemidler, men alligevel vil der for de fleste være et pænt beløb i denne omgang.

Pengene kan bestilles frem til 31. maj, og vil blive udbetalt inden for ti dage efter, at man har bestilt dem.

Herunder kan du se, hvor mange penge du cirka kan regne med at få frigivet, hvis du vil have de sidste to uger udbetalt.