Mink-sagen

Først da minkene var begravet, blev risikoen for miljøskade undersøgt

Hos Folketingets miljøordførere rystes der på hovedet over, at regeringen har sat hastighed over miljøhensyn.

De første døde mink blev lagt i massegravene ved Karup og Holstebro om aftenen 7. november, men først to dage senere gik Miljøstyrelsen i gang med en risikovurdering af projektet.

Det skriver Jyllands-Posten.

Det eneste, der lå forud for udgravningen, var ifølge avisen en unøjagtig screening af områderne. Men et forsigtighedsprincip om, at gravene bør placeres minimum 300 meter fra Boutrup Sø, blev først lavet 9. november. Da var hullerne allerede udgravet, og minkene begravet 200 meter derfra.

Fødevareminister Rasmus Prehn (S) siger til Jyllands-Posten, at det havde været bedre, hvis man havde "nået at tage en indånding mere":

- Det nåede man så ikke. Det er dybt beklageligt, men man har handlet hurtigt af hensyn til os danskeres liv og helbred.

En retslig glidebane

Alt kan dog ikke dækkes ind under sundhedshensynet, lyder det fra miljøordførere. For det burde ikke være for meget forlangt, at landets lovgivere overholder lovgivningen, siger René Christensen (DF) til TV 2. Han mener, at regeringen burde have ventet.

- Lovgivningen gælder, uanset hvilken farve regeringen har. Det her er endnu et bevis på, at sagen er gået alt for stærkt for regeringen. Vi havde en økonomisk krise, vi har en menneskelig krise for mange landmænd, og nu står vi måske med en miljøkrise, siger han.

Må man ikke af hensyn til sundheden leve med, at en miljøvurdering kommer i anden række?

- Nej. Det er en glidebane at komme ud på, og det vil kunne danne præcedens for, hvad vi vil acceptere næste gang, siger René Christensen.

Panik og forvirring

Også hos støttepartiet Enhedslisten bliver der rystet på hovedet af regeringens hastværk.

- Det er helt bagvendt og meget bekymrende. Det tegner et billede af både panik og forvirring, siger Mai Villadsen (Ø) til TV 2.

- Vi stod i en hastesituation, så jeg kan godt forstå, at der er sket fejl. Men der er efter min vurdering simpelthen ikke kommunikeret godt nok mellem myndighederne, siger hun med henvisning til, at det var Forsvaret, der stod for udgravningen.

Men kan fejlen fejes ind under det tidspres, du selv nævner?

- Nej, vi skal passe godt på vores natur og miljø, og jeg er oprigtig bekymret over, at man ikke har set på de miljørisici, der følger med, når man graver så mange døde mink ned, siger Mai Villadsen.

Hos Folketingets miljøordførere rystes der på hovedet over, at regeringen har sat hastighed over miljøhensyn. Det er fortsat uvist, hvad der venter de døde mink, der stadig ligger begravet nær både Holstebro og Karup.

Minkenes endestation uvist

Det er fortsat uvist, hvad der venter de døde mink, der stadig ligger begravet nær både Holstebro og Karup.

Mandag blev Folketingets partier præsenteret for de fem scenarier, regeringen ser for sig:

  1. Forbrændingsanlæg på stedet (Minkene graves op og brændes, hvor de blev begravet)
  2. Transport til forbrændingsanlæg (Minkene graves op og transporteres til et forbrændingsanlæg)
  3. Midlertidig deponering (Minkene graves op og bliver opbevaret et andet sted – eksempelvis i en gylletank)
  4. Blive midlertidigt (Minkene bliver liggende, indtil der er fundet en anden løsning)
  5. Afværgeforanstaltninger (Eksempelvis dræn, som kan rense væsken fra minkene, før den kommer videre ud i naturen)

Tidshorisonten kendes fortsat ikke, men under orienteringen fremgik det, at "tidsfaktoren er mindre afgørende".