Politik

Regeringens skattereform revses: - Vi ønskede os et avanceret Lego-sæt, men fik fire Duplo-klodser

Regeringens udspil til en grøn skattereform kritiseres for at mangle en CO2-afgift, som hele otte partier ellers blev enige om at indføre i sommer.

Der er ikke ligefrem tradition for, at oppositionen sammenligner et regeringsudspil med juleaften, men det holdt mandag ikke Venstres formand, Jakob Ellemann Jensen, tilbage.

Efter præsentationen af udspillet til en grøn skattereform siger Venstre-formanden, at han føler sig efterladt med en følelse, der skaber mindelser om 24. december.

- Jeg havde ønsket mig den store Imperial Star Destroyer fra Lego, og så fik jeg fire Duplo-klodser i stedet. Det er jo fint, dem er der ikke noget galt i. Men det var bare ikke dét, vi havde aftalt, siger Ellemann til TV 2.

Den helt store hurdle er, at regeringen ikke lægger op til at indføre en generel CO2-afgift. I stedet lægges der i udspillet op til lempelser for erhvervslivet på 5,2 milliarder kroner i perioden 2021 til 2025, mens afgifterne står til at stige med 715 millioner kroner fra 2023.

Erhvervslivet ønsker CO2-afgift

Det er langtfra kun oppositionen, der harcelerer over udspillet.

Landets to største erhvervsorganisationer, Dansk Industri og Dansk Erhverv, kommer ikke til at bakke op om regeringens forslag om en højere energiafgift. Det fortæller Brian Mikkelsen, administrerende direktør i Dansk Erhverv.

- Den grønne skattereform bør i stedet adressere CO2, for det er jo det, som vi vil have mindre af, siger han til Ritzau.

Både Mia Amalie Holstein, cheføkonom og politisk chef for SMVdanmark, og Lars Sandahl Sørensen, administrerende direktør i Dansk Industri, bakker op. Sidstnævnte kritiserer, at en højere energiafgift vil komme til at ramme en bestemt gruppe virksomheder særligt hårdt, herunder producenter af sukker, cement og glas.

- Det er ting, vi bruger som forbrugere. Og enten producerer vi de ting selv, eller også skal vi importere dem.

Reform kan ikke kaldes grøn

Også i den borgerlig-liberale tænketank Cepos skriger man på højere ambitioner på området.

Hos tænketankens analysechef, Otto Brøns-Petersen, begynder kritikken allerede ved udspillets titel. For nok er det en skattereform, men den har intet med grøn at gøre, lyder det.

- Regeringens forslag om at hæve erhvervenes energiafgifter vil ramme al energi uanset CO2-udledning og friholde udledninger fra især landbruget. I stedet bør energiafgifterne afskaffes, og CO2-afgiften hæves og udbredes til alle udledninger, siger analysechefen.

Han tilføjer, at regeringens model kun vil bidrage med to-tre procent af det forventede udestående for at nå 2030-målet.

Hvorfor er CO2-afgift så vigtig?

For at nå reduktionsmålet stod et bredt politisk flertal i sommer bag vedtagelsen af en klimaplan. Her var en skattereform med CO2-afgift øverst på listen over initiativer.

Regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Det Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Socialistisk Folkeparti gav alle håndslag på, at en CO2-beskatning burde være et afgørende instrument til at indfri målsætningen om reduktionen på de 70 procent, som klimaloven foreskriver.

Regeringen forpligtede sig specifikt til at udarbejde et udkast til reformen. Det var således det, som klimaminister Dan Jørgensen (S) og skatteminister Morten Bødskov (S) præsenterede mandag.

Retningen skal sættes

Tilbage hos Venstre anerkender formanden, at der er fine værktøjer i udspillet, som regeringen har fremlagt.

Men at skatteministeren under pressemødet begrundede den manglende CO2-afgift med, at "der er store dele af dansk erhvervsliv, hvor vi ikke aner, hvad vi skulle beskatte ud fra," giver Ellemann ikke meget for.

- Det bliver svært, men vi bliver nødt til at lægge rammerne for, hvordan en CO2-afgift skal se ud i fremtiden, så vi ikke risikerer at træde forkert med de tiltag, vi laver her og nu.

Men er det ikke præcis det, regeringen gør?

- Nej, for det væsentlige er at vide, hvilken retning vi skal, før vi lægger trædestenene til den.