OVERBLIK: Sådan vil regeringen gøre Danmark grønnere ved at lempe på skatten
Regeringens udspil indebærer ingen CO2-afgift, trods det står øverst på ønskesedlen hos en række partier og Klimarådet.
På et pressemøde mandag klokken 10 præsenterede skatteminister Morten Bødskov (S) og klimaminister Dan Jørgensen (S) regeringens udspil til en grøn skattereform.
Her blev der viftet med den helt store gulerod i form af lempelser i milliardklassen.
Regeringen lægger nemlig med udspillet op til lempelser for erhvervslivet på 5,2 milliarder kroner i perioden 2021 til 2025, mens afgifterne på samme tid står til at stige med 715 millioner kroner.
- Det her handler ikke bare om at gøre noget dyrere. Det handler om at gøre det nemmere at producere grønt. Det er en meget dansk måde at gøre det på, lød det fra klimaministeren.
Udspillet udmønter sig konkret i det, regeringen kalder "fase et". Det indebærer:
- 0,5 millioner ton i CO2-reduktion i 2025 ved at hæve energiafgiften.
- Energiafgiften for erhvervet hæves med 6 kroner per gigajoule - dog først fra 2023.
- 4,5 milliarder kroner til en "grøn kickstart" fra 2021 til 2025. Kickstarten indebærer fire konkrete tiltag:
- Regeringen vil give virksomheder mulighed for at afskrive med 25 procent af anskaffelsessummen på maskiner med videre. Afskrivningsgrundlaget foreslås hævet med 16 procent af anskaffelsessummen fra at en eventuel aftale vedtages og frem til udgangen af 2022. Det betyder, at en virksomhed, der for eksempel investerer 100.000 kroner i en ny elektrisk drevet maskine som led i en omstilling til et grønnere produktion, vil kunne trække 116.000 kroner fra i skat.
- Selskaber har i dag mulighed for at straksafskrive maskiner, der koster under 14.100 kroner. Regeringen foreslår at forhøje grænsen til 30.000 kroner. Reelt betyder det, at en virksomhed, der for eksempel køber en ny energibesparende maskine til 25.000 kroner, vil kunne trækken maskinens pris fra i det skattepligtige overskud i samme år frem for at afskrive maskinen over en længere årrække.
- Regeringen foreslår at fastholde bundfradraget i svovlafgiften, hvis det er muligt inden for statsstøttereglerne.
- Regeringen foreslår at udvide Erhvervspuljen med cirka 315 millioner kroner over årene 2021 til 2025.
Intet krav om grønne investeringer
Der sættes med den "grønne kickstart" ikke direkte krav om, at "guleroden" i form af de 4,5 milliarder kroner alene udbetales, hvis der er tale om grønne investeringer.
Pengene vil derfor i princippet kunne udbetales for sorte investeringer. Et scenarie, som regeringen dog ikke ser for sig.
- Der er ikke lagt en - om du vil - grøn hætte ned over det. Vi tror på, at erhvervslivet og danske virksomheder vil lave de grønne investeringer, når de kan se, at afgifterne på energi vil stige over årene. Nu har man fem år til at foretage investeringerne, så man bliver mere skånsomt ramt, når afgifterne stiger, siger skatteminister Morten Bødskov.
Men man kan i princippet lave sorte investeringer og få et grønt fradrag for det?
- Ja, det vil man kunne, men det ville være dumt, hvis man er virksomhed og samtidig kan se, at man på sigt vil blive belastet af højere energiafgifter.
CO2-afgiften udebliver
Hvis den politiske ambition om at mindske udledningerne af drivhusgasser med 70 procent frem mod 2030 skal indfries, mangler der tiltag, der kan reducere udledningen med 16 millioner ton.
For at nå dét mål har en lang række organisationer, partier samt Klimarådet anbefalet at indføre en ensartet CO2-afgift. Men det er altså ikke en del af regeringens udspil.
Ifølge skatteminister Morten Bødskov er en ensartet CO2-afgift fravalgt, fordi "der er store dele af dansk erhvervsliv, hvor vi ikke aner, hvad vi skulle beskatte ud fra".
- Vi bliver nødt til at tage det på den kloge måde, og det er det, regeringen lægger op til, siger skatteministeren.
Målet er dog at nå dertil, lød det på pressemødet. Af den grund var det alene fase et, der blev præsenteret.