Forbandet ministerium splittet itu - ministrene faldt som fluer

16x9
Eva Kjer Hansen, Mogens Jensen og Esben Lunde Larsen – alle tre har mistet poster, mens de sad på miljø- og fødevareområdet. Foto: TV 2 Grafik/Christoffer Laursen Hald

Miljø- og Fødevareministeriet var et ministerium, hvor alle forudsætninger for, at det skal gå galt, var til stede, siger kommentator.

Det ministerium, statsminister Mette Frederiksen netop har besluttet at splitte op, har en imponerende ministerhistorik:

I løbet af Miljø- og Fødevareministeriets fem års levetid har tre ud af fire ministre mistet posten før tid - kun Venstres Jakob Ellemann-Jensen har forladt posten uden at blive ramt af en skandalesag.

Mogens Jensen, der trådte tilbage onsdag, var den niende fødevareminister på ti år. Hans afløser, Rasmus Prehn, er altså den tiende på lige så mange år. Til sammenligning er der kun en eneste ministertaburet, der er skiftet ligeså ofte i samme periode. Nemlig i Skatteministeriet, som under de tidligere regeringer blev berygtet som lidt af en svingdør.

Marianne Jelved undrede sig tirsdag over for Politiken: Hvorfor er det altid fødevareministeren, der ryger først?

Så på dagen, hvor ministeriet blev splittet i to, har TV 2 stillet samme spørgsmål til fire politiske kommentatorer. Er det tilfældigt, at Miljø- og Fødevareministeriet var særligt svært at holde fast i for ministrene?

Ikke helt, lyder det korte svar. For ministeriet bestod af alt det, der gør det svært at være minister.

Men først et overblik over de tre ministerafgange:

Eva Kjer Hansen.
Eva Kjer Hansen. Foto: Steen Brogaard / Steen Brogaard / Folketinget

Eva Kjer Hansen (V)

Miljø- og fødevareminister, 28. juni 2015 – 29. februar 2016

Det var en række kvælstofsberegninger, der endte med at koste Eva Kjer Hansen (V) posten som fødevareminister i 2016. For beregningerne vildledte både Folketinget og offentligheden til at tro, at en ny landbrugspakke ville gavne miljøet, selvom det reelt forringede vandmiljøet, og at der var anvendt kreative regnemetoder.

Sagen blev kendt som "kvælstofssagen" og "gyllegate"

Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, MF for Venstre, Folketinget.
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen, MF for Venstre, Folketinget. Foto: Steen Brogaard / Steen Brogaard

Esben Lunde Larsen (V)

Miljø-, fiskeri og fødevareminister, 29. februar 2016 – 2. maj 2018

Manden, der efterfulgte Eva Kjer Hansen, måtte ikke træde tilbage før tid, men han blev frataget en del af sit ministerium.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) fratog fiskeriområdet fra Esben Lunde Larsen som kulminationen på en konflikt med de såkaldte kvotekonger. Det kom frem, at Esben Lunde Larsen havde undladt at videregive centrale oplysninger til Folketinget.

Senere mødte Esben Lunde Larsen kritik for at tilbageholde et centralt notat i forbindelse med en pesticidsstrategi.

Mogens Jensen.
Mogens Jensen. Foto: Steen Brogaard / Steen Brogaard

Mogens Jensen (S)

Minister for fødevarer, fiskeri og ligestilling og minister for nordisk samarbejde, 27. juni 2019 til 18. november 2020.

Mogens Jensens exit var kulminationen på to turbulente uger, hvor regeringen udstedte en ulovlig ordre om, at alle landets mink skulle slås ned, fordi det kunne være skadeligt for en kommende vaccine mod coronavirus.

Den manglende hjemmel fik både støttepartier og oppositionen til at melde, at de ikke havde tillid til Mogens Jensen, der trak sig. Kort efter kom en ventet redegørelse for forløbet, hvor det blev tydeligt, at ikke blot fødevareministeren, men også seks andre ministre, blev advaret om manglende lovgrundlag mere end en måned før, beslutningen om at aflive alle mink blev truffet.

Her giver fire kommentatorer forklaringen på, at ministeriet var et sted, hvor "alle forudsætninger for, at det skulle gå galt, var til stede", som Noa Redington formulerer det.

De fire eksperter

  • Noa Redington. Politisk kommentator, TV 2.
  • Hans Engell. Politisk kommentator, TV 2.
  • Peter Lautrup-Larsen. Politisk analytiker, TV 2.
  • Søs Marie Serup. Politisk kommentator for TV 2 og driver rĂĄdgivningsvirksomheden By Serup. 

1) Komplekst

Flere kommentatorer peger på, at miljø- og fødevareområdet er indviklet, teknisk og komplekst. Man skal både forholde sig til fagligt komplicerede sager, hårde reguleringer og EU-ret.

- Det er blevet mere og mere komplekst – og derfor er det naturligt, at det er øretævernes holdeplads, siger Noa Redington.

Den tunge faglighed er i flere år blevet underkendt, lyder det fra Søs Marie Serup. Og det er en fejl.

- Det er en perfekt storm af ting, der kræver et usædvanligt godt politisk håndelag. Men i nogle år har man indsat ministre, man helst ikke ville høre så meget andet fra, så længe de blev fotograferet i gummistøvler, siger hun.

2) Modsatrettede interesser

Miljø- og Fødevareministeriet lå i et krydsfelt mellem modsatrettede interesser. En del af dem er økonomiske, nogle er ideologiske, og de gør det alle sammen vanskeligt at navigere i for en minister.

- Det er dér, ministrene er blevet fanget. For man er let udsat for kritik, spændt ud mellem meget stærke modpoler, og man skal hurtigt kunne gennemskue noget meget kompliceret, siger Peter Lautrup-Larsen.

De mange interesser skal krydres med manges passion og det, at det vedrører stort set alle danskere på den ene eller anden måde. Noa Redington giver et eksempel:

- Det kan godt være, at mange danskere ikke har direkte kontakt til landbruget længere, men hver gang vi har en rullepølse, der overskrider salgsdatoen, så lander den her, siger han.

3) For lidt prestige

Posten i spidsen for miljø og fødevarer var ikke den mest prestigefyldte, peger Noa Redington på. Det spiller også ind, når man skal se på det større billede af de fratrådte ministre.

- De ministre, der har været fødevareministre, har ikke haft meget forudgående viden om området.

- Mogens Jensen troede for eksempel, han skulle være kulturminister. Det er ikke, fordi det er dårlige ministre, men områderne er komplicerede, og råderummet så småt, at det kan blive meget problematisk, siger Noa Redington.

4) For stort

Det har også været problematisk, at ministeriet har dækket over for mange områder, mener kommentatorerne.

- Den røde tråd i de sager, hvor ministrene er trådt tilbage, er, at det er et kæmpestort ministerium, siger Noa Redington.

Kombinationen af miljø, fødevarer, fiskeri – og de seneste år også ligestilling og nordisk samarbejde – kan på nogle punkter give mening internationalt, men først og fremmest er det problematisk, siger Søs Marie Serup.

- Det har altid været lidt et misfoster at klistre dem sammen, siger hun.

Selv om Miljø- og Fødevareministeriet var ét samlet ministerium med ét departement og én departementschef, havde ministeriet to ministre. Det er ikke hensigtsmæssigt, siger Noa Redington, der kalder konstruktionen for "noget rod".

- En minister har krav på fuld opmærksomhed og skal ikke have en skilsmissedepartementschef, som han skal banke på døren hos for ikke at forstyrre, siger Noa Redington.

5) Mangelfuldt embedsværk

Flere af eksperterne peger på, at der ikke har været et velfungerende embedsværk i ministeriet.

Hans Engell er særligt skarp i sin kritik. Han mener, at embedsværkets "faglighed kan diskuteres", og at forløbet op til Mogens Jensens afgang afslører, at både departementschef og ministeriet "har begået store fejl".

- De er ikke dygtige nok. I mange ministerier kan embedsværket samle ministeren op, selvom han eller hun ikke er et geni. Men her har ministeren ikke kunnet regne med, at systemet har kunnet fange det, siger han.