Politik

Alle vidste, at loven var brudt - så hvorfor fortsatte aflivningen af mink?

Statsminister Mette Frederiksen (S) under præsentation af ministerrokade.  Emil Helms / Ritzau Scanpix

Der gik seks dage, før minkavlerne fik besked om, at der ikke var tale om et "skal", men en "opfordring".

Beslutningen om at aflive alle mink blev truffet tirsdag, kommunikeret onsdag og eksekveret torsdag.

Først seks dage efter, at den første mink måtte lade livet, blev det over for minkavlerne slået fast, at der reelt var tale om en opfordring, ikke en ordre.

Det ændrede dog ikke det store på forventningerne til dem.

Daværende fødevareminister Mogens Jensen (S) lod nemlig fortælle, at han håbede, at avlerne ville fortsætte aflivningerne.

Men hvad skete der i dagene efter det skæbnesvangre pressemøde? Hvorfor blev flere millioner mink aflivet i løbet af en forlænget weekend, når regeringens ordre var givet uden hjemmel i loven?

Regeringens egen redegørelse giver os en del af svarende. De bliver herunder suppleret af beretninger fra landets mange minkavlere.

Vi starter morgenen efter, de fik beskeden.

- På grund af fundet af muterede smitte i mink, der svækker evnen til at danne antistoffer, er der brug for resolut handling. Det er nødvendigt at aflive alle mink også avlsdyr, siger Mette Frederiksen.

Dag 1:

Klokken havde kun akkurat passeret fem, da Jan Obitsø tog livet af den første mink.

Én ud af gårdens i alt 45.000 dyr.

Han havde kun fået en times søvn. Pressemødet onsdag aften havde sat sig i ham. For med statsminister Mette Frederiksens (S) ordre måtte han sige farvel til sit arbejde gennem 38 år.

Han vidste ikke, hvad der skulle ske med de døde dyr. Med staldbygningerne. Eller med ham selv.

På pressemødet blev der lovet kompensation - og sågar en ekstra pose penge, hvis aflivningen gik tjept. Så der var ikke andet for end at komme i gang.

- Det er sørgmodigt og uforståeligt, at det skal ske for os, sagde Jan Orbitsø til TV Midtvest, da de besøgte ham på gården ved Skave.

- Men det er helt klart, at hvis man har de oplysninger, så er vi selvfølgelig nødt til at gøre det, vi kan, for sundheden blandt mennesker.

Men alt imens Jan Orbitsø fortsatte den tunge gang med aflivningsmaskinen, nåede Justitsministeriet efter drøftelser med Miljø- og Fødevareministeriet frem til, at det ville kræve en lovændring for at kunne gennemtvinge aflivning af mink uden for de hidtidige smittezoner. Samme besked fik Rigspolitiet telefonisk klokken 17.

Fødevarestyrelsen oplyser til TV 2, at alle smittede mink samt mink indenfor risikozonerne for 7,8 kilometer er aflivet.

Dag 2:

Aflivningen af mink fortsatte, trods det på det tidspunkt internt mellem Fødevareministeriet, Justitsministeriet og Rigspolitiet var konkluderet, at der ikke var lovgrundlag.

Det til trods sendte Rigspolitiet i løbet af dagen en nødplan for aflivning af mink til den nationale operative stab (NOST) og samtlige politikredse, mens Fødevarestyrelsen anmodede om mandskab til at kontakte ejere af ikke-smittede besætninger uden for risikozonerne.

Ifølge redegørelsen skete det med "henblik på optælling af mink for at beregne bonus til de ejere, der ønsker at få udbetalt bonus for hurtig tømning af deres besætning".

Rigspolitiet endte med at oprette et callcenter. Og de betjente, der blev sat til at ringe, blev udstyret med et 'actioncard', der skulle hjælpe på vej til at opnå en aftale med den enkelte minkavler om, at myndighederne kan komme ud og lave en optælling af deres mink.

Fik de et nej, blev de instrueret i at svare:

- Det er jeg ked af at høre, men beslutningen er truffet. Manglende medvirken vil derfor betyde, at du ikke får mulighed for at opnå bonussen, og du kan forvente, at myndighederne så kommer og foretager tømning af besætningen alligevel. Jeg vil derfor høre, om dette får dig til at ændre beslutningen?

Om det var præcis den formulering, der mødte minkavler Jan Orbitsø, da han ikke bare én, men to gange blev kontaktet telefonisk, husker han ikke. Til gengæld husker han, at tonen var meget bestemt, og at han følte sig presset til det.

Og senere på dagen steg presset yderligere for landets minkavlere. De modtog nemlig et brev fra Fødevarestyrelsen, hvor det 31 gange fremgik, at de "skal" starte aflivningen af deres dyr.

Dag 3:

Opkaldende fra Rigspolitiets callcenter fortsatte, og det samme gjorde aflivningen af mink.

På Christiansborg blev den manglende lovhjemmel nu diskuteret med fødevareminister Mogens Jensen.

Han fik midt på formiddagen at vide, at der ikke var hjemmel til den ordre, han sammen med statsminister Mette Frederiksen gav tre dage tidligere.

Samme aften dukkede de første billeder af døde mink op. De var tabt på E45 tæt ved den nordjyske by Haverslev.

Minkene blev slået ned, fordi myndighederne frygter yderligere spredning af ny cluster 5-mutation.

Dag 4:

Først søndag formiddag nåede beskeden Statsministeriet, og Folketingets ordførere blev kort tid efter orienteret.

Den nåede dog ikke minkavlerne.

Tværtimod afliver Bent Kloster de sidste mink på sin farm ved Nørre Nissum klokken 14.30, og en video delt af minkavler Flemming Olesen går viralt.

Den viser en mink, der har overlevet gassen i aflivningskassen og nu ligger, levende og vrikkende, blandt de resterende døde mink.

I forbindelse med aflivningen af mink har en medarbejder filmet denne video. Video: Flemming Olesen

På et tidspunkt i løbet af dagen stoppede opringningerne fra Rigspolitiet. Af redegørelsen fremgår det, at de på det tidspunkt havde været i kontakt med 250 minkavlere, og at otte af dem var blevet mødt med formuleringer som det, der fremgik af det føromtalte 'actioncard'.

Mellem Fødevarestyrelsen og "departementchefniveauet" i Miljø- og Fødevareministeriet begyndte en dialog om, hvorvidt brevet udsendt 6. november mon kunne forstås som et påbud eller en instruks om at aflive uden for zonerne. De nåede dog frem til, at det ikke umiddelbart kunne læses som et påbud.

Statsministeriet anmodede Folketinget om en hastelov, der skulle skabe lovgrundlag for aflivningerne. Men allerede mandag morgen stod det klart, at der ikke var det tilstrækkelige flertal bag.

Dag 5:

Intet flertal, ingen hastelov.

Men selvom det nu stod klart for enhver, at der ikke var lovhjemmel til et beordre alle mink aflivet, fik minkavlerne ikke besked på at indstille aflivningerne.

Der blev dog sat gang i udarbejdelsen af et nyt brev med beskeden om, at det hurtigst muligt skulle sendes ud.

Hen på aftenen lå det klar. Men det lykkes ikke Fødevareministeriet at få det sendt, trods de ifølge redegørelsen forsøger "alle muligheder".

Fødevarestyrelsen oplyste ud på aftenen til TV 2, at der på daværende tidspunkt var aflivet 2,5 millioner mink. Samtidig tonede billeder frem af massegrave ved Holstebro.

Lange massegrave er klar. Ved gravene ses også den kalk, der skal hældes over de døde mink. Billederne her er fra Sognstrupvej 19 i Nørre Felding syd for Holstebro.

Dag 6:

Det reviderede brev landede først hos minkavlerne tirsdag.

Men da var det for mange minkavlere allerede for sent. Blandt andre Bent Kloster, som allerede på fjerdedagen havde tømt sin gård for mink.

I stedet viste optagelser fra deres gård nu, at der flød blod og fedt ud af de to containere, som Fødevarestyrelsen har efterladt med døde mink.

- Jeg fik at vide, at containeren formentlig ville blive hentet i løbet af søndagen. Men de står her stadig, og de lækker. I går kom der blod ud, og i dag er det fedt. Det er ret ulækkert at se på, og det lugter, sagde Bent Kloster til TV Midtvest.

En minkavler har ventet flere dage på at få hentet to containere med døde mink. Nu siver der blod og fedt ud af containeren. Video: Christoffer Løvstrup Bagge

Det fremgår fortsat på Fødevarestyrelsens hjemmeside, at alle landets mink skal aflives, og at ambitionen er, at det skal være overstået 19. november.

Fødevarestyrelsen oplyser til TV 2, at alle smittede mink samt mink inden for risikozonerne for 7,8 kilometer er aflivet, men at de grundet udfordringerne med lovhjemmel endnu ikke har en opgørelse over, hvor mange raske mink der fortsat lever.