Redegørelse blotlægger opsigtsvækkende detaljer i minkskandale - se fem af dem her
Når pressen den seneste uge har forsøgt at få svar på, hvad hvem vidste og hvornår, har ministre på stribe henvist til redegørelsen, der udkom onsdag.
Den har været godt en uge undervejs:
Redegørelsen, der skulle blotlægge, hvad der skete bag de lukkede ministeriedøre, da Statens Serum Institut i starten af november vurderede, at hold af mink kunne bringe udviklingen af en coronavaccine i fare.
Den landede onsdag eftermiddag, og på det tidspunkt havde dens indhold allerede fået fødevareminister Mogens Jensen til at trække stikket.
Han forlod regeringen, da han ikke længere vurderede, at han havde den tilstrækkelige opbakning blandt Folketingets partier.
Men hvad står der i den længe ventede redegørelse? TV 2 har herunder forsøgt at koge de mange sider ned til fem afgørende punker:
1. "Cover" godkendt af minister
Allerede 22. september godkendte Mogens Jensen, hvad der i redegørelsen beskrives som et "cover".
I et vedhæftet bilag står der, at man med det nuværende lovgrundlag ikke kan kræve alle landets mink aflivet.
Men der er tilsyneladende forskel på at godkende skrevne ord og direkte blive orienteret.
I hvert fald må man forstå på redegørelsen, at Mogens Jensen først langt senere i forløbet - vel at mærke efter ordren om at aflive mink - blev direkte orienteret om, at der manglede et lovgrundlag.
Omvendt fremgår det, at både Fødevareministeriet og den underliggende Fødevarestyrelse forud for pressemødet vidste, at ordren var ulovlig.
Lyn-analyse
En minister sidder på toppen af kransekagen og har ansvar for rigtig meget af det, der sker i butikken. Derfor er en minister nødt til at kunne stole på sit embedsværk. En minister er afhængig af, at vedkommendes embedsfolk hjælper på vej til at træffe beslutninger, der er lovlige. Det siger næsten sig selv, men det er så ikke sket her.
2. Seks ministre ser dokument
Godt en uge senere, 1. oktober, blev samme bilag forelagt Udvalget for covid-19.
I udvalget sidder sundhedsminister Magnus Heunicke (S), justitsminister Nick Hækkerup (S), finansminister Nicolai Wammen (S), udenrigsminister Jeppe Kofod (S), erhvervsminister Simon Kollerup (S) og kulturminister Joy Mogensen (S).
Erhvervsministeren har gennem sin pressetjeneste oplyst, at han ikke var til stede ved mødet 1. oktober. Og justitsministeren siger til TV 2, at han ikke mindes at have læst dokumentet.
Ifølge redegørelsen ligger ministrenes fokus på beslutningen om, at alle mink på syge besætninger samt indenfor risikozonen på 7,8 kilometer skal aflives. En afgørelse, der meldes ud senere samme dag.
Trods bilaget om den manglende lovhjemmel til aflivning af alle landets mink altså ifølge redegørelsen var forelagt udvalgsmedlemmerne, blev det derfor ikke diskuteret.
I stedet står der, at regeringen ville blive forelagt "et nyt beslutningsoplæg, hvis de faglige myndigheder vurderer, at smitteudvikling i minkbesætninger skulle give behov for iværksættelse af yderligere tiltag". Og Fødevareministeriet, Sundhedsministeriet og Justitsministeriet blev sat til at forberede en "teknisk afklaring for det fornødne lovgrundlag".
3. Fire ministerier får besked før pressemødet
Dagen før det skelsættende pressemøde, hvor beskeden om aflivning af alle mink blev givet, skrev Fødevareministeriet til en række ministerier.
Af mailen fremgår det, at der på daværende tidspunkt ikke var hjemmel til at lukke minkbranchen.
- Der vil skulle skabes retlig hjemmel til at eksekvere (..) et scenarie, hvor minkbranchen lukkes helt med ekspropriation og dertilhørende erstatning samt større omstillingspulje. (..) Miljø- og Fødevareministeriet mener, at en eventuel hjemmel skal skabes i epidemilovgivningen, står der blandt andet i mailen, der er sendt til både Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Justitsministeriet og Sundhedsministeriet.
Senere samme dag mødtes regeringens koordinationsudvalg. Det består af statsministeren, finansministeren, udenrigsministeren, justitsministeren og skatteministeren.
Her besluttede de fremtrædende ministre, at minkene skulle dø. Men ifølge redegørelsen diskuteres det ikke, hvorvidt der var lovgrundlag for beslutningen.
Det er værd at bemærke, at der er tre gengangere i henholdsvis udvalget for covid-19 og koordinationsudvalget, nemlig justitsministeren, finansministeren og udenrigsministeren.
At dømme efter redegørelsen bragte de tre ministre dog ikke den manglende lovhjemmel på banen, på trods af at de 1. oktober blev forelagt den. Derfor må det forstås på redegørelsen, at statsminister Mette Frederiksen ikke blev orienteret.
Lyn-analyse
I modsætning til alle mulige andre sager, som har væltet ministre, så er Mette Frederiksen involveret i den her sag. Det var hende, der sad for bordenden, da beslutningen blev truffet. Men burde hun ikke have rejst spørgsmål om lovgrundlaget? Det er blot et af de mange ubesvarede spørgsmål, der vil blive dykket ned i den kommende tid.
4. Mail om manglende lovgrundlag før pressemødet
Kalenderen sagde nu 4. november. Dagen, der skulle blive kendt for minkavlens dødstød.
Kort forinden pressemødet sendte Fødevareministeriet en mail til Justitsministeriet i et forsøg på at skabe kontakt. De mente nemlig ikke, at der var hjemmel i lovgivningen for den ordre, der blev givet kort derefter. Først af statsministeren, senere af fødevareministeren.
Sidstnævnte henviste til paragraf 30 i lov om hold af dyr, for det er ifølge redegørelsen dét, der stod i hans talepapirer.
Samme aften deltog Fødevareministeriets departementschef, Mogens Jensens nærmeste embedsmand, i et møde om netop den manglende hjemmel. Ministeriet konkluderede derefter, at lovgrundlaget de facto ikke var eksisterende.
Lyn-analyse
Embedsværket har helt grundlæggende ikke haft styr på det her forløb. Der går simpelthen så meget galt i processen. Nogle ting får ministre at vide, nogle ting får de måske ikke lige læst, fordi det står i et bilag. Ministre har travlt og er ikke selv jurister. Det siger jeg ikke for at frikende dem, men der er ikke nogen tvivl om, at den her del af forløbet stiller embedsværket i et rigtig dårligt lys.
5. Den sene orientering
Konklusionen nikkede Justitsministeriet til fredag 6. november.
Samme dag, som Fødevarestyrelsen sendte et brev ud til alle minkavlere med beskeden, at aflivningen skulle gå i gang. Og samme dag, som Fødevareministeriet begyndte på et udkast til en hastelov.
Alligevel blev den nu forhenværende fødevareminister Mogens Jensen først lørdag 7. november gjort opmærksom på, at der mangler lovgrundlag.
Først søndag formiddag nåede beskeden Statsministeriet, og Folketingets ordførere blev kort tid efter orienteret.
Alligevel fik minkavlerne først tirsdag besked om, at der manglede lovgrundlag til at kræve mink udenfor risikozonerne aflivet, og at der derfor alene var tale om en "opfordring" til at påbegynde aflivningerne.
Lyn-analyse
Hvis det her ender med en undersøgelseskommission, skal både statsministeren, en række ministre og embedsværket i tale. Det bliver en sag, vi kommer til at høre meget mere om den kommende tid, for den tegner mildest talt et uskønt billede af den danske centraladministration. Et billede, der kan skabe tvivl om, hvorvidt den overhovedet har styr på, hvad de laver.
Det er endnu uvist, om minkskandalen munder ud i en decideret kommissionsundersøgelse. Men sikkert er det, at der er en ledig plads på mindst én af regeringens ministertaburetter.
Mogens Jensen var nemlig ikke alene fødevareminister, men også minister for ligestilling, fiskeri og nordisk samarbejde.