Politik

Minksagen har bragt en kriseramt opposition sammen – pludselig er kampgejsten tilbage i blå blok

ANALYSE: Siden valget har forholdet mellem de blå partier mildest talt været anstrengt. Men minkskandalen har ændret stemningen.

Tre måneder er en evighed i dansk politik.

Dengang, da sommer var ved at blive til efterår, og Christiansborg så småt var ved at vågne fra sin sommerdvale, var et af de mest påtrængende spørgsmål i dansk politik, om der overhovedet eksisterede noget, man kunne betegne som blå blok.

Forud var gået en periode, hvor de fem oppositionspartier stort set ikke kunne enes om noget som helst. Tiden blev brugt på internt mudderkast. På annoncekampagner og voldsom kritik rettet mod hinanden.

Og flere partier har sågar siden valget sået tvivl om, hvorvidt det overhovedet kunne lade sig gøre at samle sig om en borgerlig statsministerkandidat frem mod næste valg.

Stemningen er forandret

Men intet forener som en fælles fjende. Intet motiverer som en stor fælles sag.

Og set i det lys har den minkskandale, som regeringen de seneste uger har rodet sig ud i, potentiale til at blive et vendepunkt for det borgerlige samarbejde, der har været kriseramt og stort set ikke-eksisterende i årevis.

Stemningen internt i blå blok er nemlig som forandret i disse dage.

Fremtrædende borgerlige politikere, heriblandt partiledere, beretter pludselig om et velfungerende samarbejde baseret på kampgejst og fortrolighed.

Som eksempel er det blevet fast rutine, at når de blå partier har været indkaldt til forhandlingsmøder i minksagen med regeringen individuelt, har de efterfølgende straks debriefet de øvrige i oppositionen.

Når regeringen i løbet af forhandlingerne har afsøgt muligheden for at lave en aftale med Venstre udenom de andre borgerlige partier, har Venstre-toppen blankt afvist.

Flere gange i forløbet har alle fem blå partier stået som medunderskrivere på to åbne breve til regeringen.

Og på sociale medier er det også tydeligt, at de blå danner fælles front. Vi er sågar nået dertil, at Venstres liberale frontkæmper Jan E. Jørgensen deler Dansk Folkeparti-opslag. Dét sker ikke hver dag, skulle jeg hilse at sige.

Ellemann ændrede kursen

Det var langt fra givet, at det ville gå sådan. Og i godt og vel et halvt døgn i løbet af forrige weekend så minksagen da også ud til at kunne blive endnu et forløb, der ville skabe dyb splittelse til højre for midten.

I en mail til sin folketingsgruppe, sendt sent søndag den 8. november, var Jakob Ellemann-Jensens linje i minksagen nemlig påfaldende regeringsvenlig. Han så, som han skrev, ”ikke nogen grund til at betvivle” den beslutning, regeringen havde truffet om at lukke al minkproduktion i Danmark.

Den kurs vakte bestemt ikke begejstring blandt de øvrige borgerlige partier, som også påpegede dette overfor V-formanden. Det samme gjorde i øvrigt store dele af Ellemanns eget parti.

Og på 12 timer blev Ellemann tilsyneladende overbevist/overtalt/presset (alt afhængig af, hvem man spørger) til at korrigere kursen, for mandag morgen gik han live på TV 2 NEWS, kritiserede regeringen i voldsomme vendinger og afviste blankt, at Venstre ville hjælpe regeringen med at få hastebehandlet det lovforslag, der skulle gøre regeringens ordre om aflivning af alle mink lovlig.

Siden dét kursskifte har de blå partier stået skulder ved skulder i sagen, der har udviklet sig til den foreløbigt mest alvorlige krise for Mette Frederiksens regering.

Stadig uenige om meget

Dermed ikke sagt, at alt nu ånder fred og ro mellem de borgerlige partier, der jo i høj grad kæmper om de samme vælgere og på en lang række områder er dybt uenige.

Om klima, udlændingepolitik, velfærd og EU.

Der bliver med garanti nye slagsmål blandt de fem i tiden frem mod næste valg. Men med minksagen har de blå toppolitikere faktisk fået en tro på, at der kan samarbejdes.

Blot to af de nuværende blå partiledere sad også på deres poster i sidste valgperiode.

For første gang har Jakob Ellemann-Jensen, Søren Pape, Kristian Thulesen Dahl, Pernille Vermund og Alex Vanopslagh oplevet, at de faktisk kan udgøre en slagkraftig opposition til statsminister Mette Frederiksen.